Læs projektets egen beskrivelse

Projektet var ombygning af vores 70’er villa. Udfordringen lå i at bevare udtrykket, respektere arkitekturen og detaljerne fra et typisk 70er hus. Processen blev først at dykke ned og forstå, hvordan man byggede i 70erne samt hvilke materialer der var i brug. En lærerig proces, både visuelt – hvordan indrettede man sig, hvilken æstetik brugte man, farvevalg, udtryk og ikke mindst hvad var byggematerialerne? Vi fandt hurtigt ud af, at der i 70erne opstod en del nye byggemetoder.
Problematikken var, at der i 70erne blev brugt store mængder Asbest, PCB, og andre grimme stoffer i materialerne. Så hvordan kunne vi bevare men samtidig opgradere uden at forurene? Løsningen blev eksempelvis på vores badeværelse at pille eksisterende fliser ned, rense for asbest i fugerne, skifte alle rør, og påsætte de gamle flise igen. En lang, men værdifuld proces. De forurenede materialer fra huset blev kørt til deponi og udskiftet med et sundere valg. I dag har vi et 70’er hus i sunde, rene materialer i alt fra isolering til maling til gulv i samme udtryk og arkitektur men vores præg.

Blik for brugerne

Vores villavej opstod i 70erne. Arkitekturen er den samme formgivning, når man kører ned af vejen - derfor ønskede vi os en respektfuld renovering, så vores lokalområde forblev i samme ånd. Vi valgte derfor at vinduerne skulle udskiftes for at forbedre indeklimaet, men holdte de samme mål, linjer og udseende. Vores haver er åbne og smelter sammen med naboens, og vi har valgt ikke at lukke os inde med hække eller hegn, da de typisk 70'er typehuse blev bygget med henblik på fælleskab og naboskab i huse.

Inspirerende ressourcetiltag

Vi har købt en del brugt, fundet gode sager på Marketplace, DBA og diverse Facebook sider. Vi købte 4 håndlavede snedkerdøre brugte i massiv eg, som vi har installeret. Et stor egetræsmodul i køkkenet, der adskiller stuen fra køkkenet samt købt brugte, nye sålbænke i skifer, som også taler ind i 70erne. Der har været fokus på materialer, hvilke ressourcer der bruges.

Faglig kvalitet

Vi har haft fokus på at bevare udtrykket i huset. Da huset stod originalt, har det været svært at opstøve de gamle fliser og tilkøbe ekstra. Vi var så heldige at finde 4 kvm. af de gamle lerfliser fra Hasle i en kolonihave i København, som vi pillede op. Nu pryder de vores fordelingsgang og passer sammen med de originale. 70er husene har sjælent bygningsfredninger, hvilket er en skam, da de udgør en stor del af vores kulturarv, som vi skal passe på. Vores hus var ikke noget arkitektonisk vidunder, men de originale detaljer er en stor del af en tidslomme, som vi ikke må glemme. Fx. skiftede vi lofter, da vi ændrede planløsningen. Vi skiftede lofterne i samme format som de originale trælofter i de tidstypiske ru granbrædder, som man ofte så i Friis og Moltke husene. Her tilførte vi et sort kantbånd, for at få loftet til at syne "svømmende", det krævede en del arbejdstimer, men det hele værd visuelt. Derudover har vi i samarbejde med Nordpil arkitekter ønsket at bruge rene materialer. Vi har eksempelvis brugt papiruldsisolering oven på træfiberbatts fremfor Rockwool som er enormt energikrævende. Al maling er naturmaling og biodynamisk. Vi har brugt ærlige materialer, ægte træ, lerfliser, stålelementer, og gået en stor bue uden om materialer, der ligner noget de ikke er.

Levende bygningskultur

Projektet er som sagt til ære for at bevare de danske 70er huse, som er lidt en udskældt type. Husets identitet er bevaret, vi har åbnet konstruktioner op, da husets beliggenhed taler ind i at bruge omgivelserne og tage dem med inden for. Vi har tilført et stort "billedmaleri" i form at et aflangt vindue i massiv træ, som sidder i fronten af huset og tager fjorden samt livet med indenfor. Det skal være tydeligt, at vi bor i Thy, og Thy skal tages med ind i huset.

Parter bag projektet

Bygherre: ejere Johanne og Lukas.
Arkitekt: Nordpil arkitekter. Tømrer: PS Byg

Sted

Klosterengen 38
7700 Thisted

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter