4. Maj Kollegiet i Aalborg
Renovering af nedslidte materialer, overflader med fokus på det originale.
4. Maj Kollegiet i Aalborg
Renovering af nedslidte materialer, overflader med fokus på det originale.
Læs projektets egen beskrivelse
Bygningen på Hasserisgade har rundet 70 år og trænger i dén grad til at blive bragt up-to-date, løftet på det bygningstekniske og styrket med en reduktion af energiforbruget. Bygningen står stort set som i 1950, og forbedringerne har været holdt på et minimum gennem årene for at kunne sikre en lav husleje og en bevarelse af den helt
unikke kostordning med egen kok. Sammenholdet på kollegiet er skabt af lige dele små værelser, bad og toilet på gangen, fælles kostordning, fester, forelskelser, studieliv og morgenhår. Sådan har det været i mere end 70 år, og præcis sådan skal det fortsætte.
Selv om værelserne er små med blot 7-8 kvm for de mindste på øverste etage (endda med skråvægge), så er køen
til at blive alumne på 4. Maj Kollegiet i Aalborg stadig lang, selvom der er tusindvis af prisbillige ungdomsboliger i
Aalborg. På 4. Maj Kollegiet bliver man som ungt menneske en del af det levende mindesmærke og et helt unikt fællesskab,
som præger én for livet.
Siden 1950 har bygningen på Hasserisgade i Aalborg udgjort den fysiske ramme for et livligt kollegieliv. Installationerne er mange steder de oprindelige, og både kloak/faldstammer og elinstallationer er fra tiden med mere basale
materialer, stofledninger og brune kontakter.
Bygningen er aldrig hulmursisoleret, og det giver udfordringer på indeklimaet i hverdagen og i særdeleshed på
energiomkostningerne.
Formålet med renoveringen er at bringe den samlede bygning up-to-date, så der ikke spildes unødige (natur)ressourcer på at opvarme og oplyse de 44 alumners fælles hjem, og så de tekniske installationer – såsom tærede faldstammer fra 1950 – ikke spænder ben for alumnernes hverdag med studier, samvær og fest.
Huslejen ønskes fortsat holdt på et niveau, hvor et eller flere studiejobs ikke er nødvendige for at kunne klare sig på en SU i studietiden. Sådan er det nu, og sådan skal det fortsætte med at være. Kollegiets holdning til både huslejestørrelse og kostordning bygger dermed også på den bæredygtige idé om, at alle i Danmark har lige adgang til uddannelse uanset økonomiske forudsætninger
og baggrund. På kollegiet er der i alt 6 rum med badeværelser og toiletter – to rum på hver etage. Toiletterne yder ikke meget mulighed for privatliv, da der er åbent både under og over dørene til toiletterne. Ventilationen i forbindelse med badefaciliteterne er utilstrækkelige, og der er derfor fugtgener, som forstærkes af den utilstrækkelige isolering.På hver etage (gang med værelser) er der et fælleskøkken, som alumnerne bruger til madlavning i weekenderne, gruppearbejde med studiekammerater i hverdagene og til simpelthen bare at ’hænge ud’ og være sociale. Kollegiet understøtter den ofte lidt svære proces med at flytte hjemmefra, måske til en helt ny by, hvor et ungt menneske ikke har noget netværk, og hvor det at lave ordentlig mad til sig selv kan være udfordrende. På 4. Maj Kollegiet i Aalborg får man fra dag ét 43 andre unge mennesker i sin husstand, mad lavet af egen kok fem dage om ugen, og et enormt stærkt fællesskab i et hus med traditioner, pligter og historie. Studierne udføres i dag ofte som gruppearbejde, og 4. Maj Kollegiet er et populært sted at samles, netop fordi hverdagen på kollegiet minder om at være en del af
noget større – en del af historien og en del af noget familiært.
Udfordringerne er primært opstået i forbindelse med nedbrydningen, hvor flere forhold viste sig anderledes end forventet. Det har resulteret i flere pladsmøder med bygherre, totalrådgiver og hovedentreprenør, så udfordringene kunne løses på pladsen og dermed opretholde fremdriften, da løsningen kunne gives direkte videre til de udførende håndværkere.
Blik for brugerne
En renovering for alumnerne:
Alumnerne ønsker fællesskab og et tilhørsforhold til hinanden, som nære naboer og til historien, om deres familiers indsats som modstandsfolk under 2. Verdenskrig.
Kollegiet understøtter den ofte lidt svære proces med at flytte hjemmefra, måske til en helt ny by, hvor et ungt menneske ikke har noget netværk, og hvor det at lave ordentlig mad til sig selv kan være udfordrende. På 4. Maj Kollegiet i Aalborg får man fra dag ét 43 andre unge mennesker i sin husstand, mad lavet af egen kok fem dage om ugen, og et enormt stærkt fællesskab i et hus med traditioner, pligter og historie.
For at værne om dette traditionsrige hus, er krudtet brugt på både at skabe gode miljøer for gruppearbejde med studiekammerater i hverdagen og rum for de mindeværdige fester, som uge efter uge præger kollegiets mure. Dette stiller krav til robuste fleksible løsninger.
Køkken og badeværelser har fået en opfriskning, så funktionerne kommer up to date. Værelserne har ligeledes fået en tur, hvor gamle udtjente skabe, har fået nyt liv, og gamle håndvaske og kloakrør er udskiftet til nye tidssvarende løsninger.
Inspirerende ressourcetiltag
Genbrug og genanvendelse:
Der har i projektet været fokus på at få genbrugt de bygningsdele som var egnet dertil. Mursten er genbrugt i forbindelse med hævet gesims og ovenlysvinduer, er blevet genbrugt andre steder i projektet. Der skulle skiftes ovenlys på værelser af hensyn til flugtvej, men de eksisterende ovenlys kunne anvendes på toiletter og køkken, hvor rummene fik større vinduer end tidligere. Derudover er eksisterende belægningssten genbrugt under den nye træterrasse.
Generelt er der taget mange valg om; bevar eller smid ud, hvor det gennemgående mantra har været, ”hvis det er originalt og i fornuftig stand” - så skal det bevares.
Solidt samarbejde
Et stærkt samarbejde:
Der har i processen været god plads til input. Brugermøde og en stærk indledende dialog, har dannet grundlag for mange gode velovervejet beslutninger, som er blevet til gode løsninger.
På et tildigt stadie besluttede partnerne at Alumnerne skulle bo på kollegiet samtidigt med at kollegiet skulle renoveres. Dette for at bevare sammenholdet. Der blev etableret 12 værelser i 3 midlertidige pavilloner i haven, hvorved kollegiets liv kunne fortsætte trods renoveringen.
Udfordringerne er primært opstået i forbindelse med nedbrydningen, hvor flere forhold viste sig anderledes end forventet. Et møde med en bunker fra 2. verdenskrig under kollegiet, var også en milepæl for projektet. Blev drømmen om nye lokaler sat i bero eller kunne det løses? Med grundige forundersøgelser og en dygtig entreprenør, blev problemet løst og de tiltænkte løsninger gennemført.
De problemstillinger, som opstår når en 70 år gammel bygning renoveres, har resulteret i flere pladsmøder med bygherre, totalrådgiver og hovedentreprenør, så udfordringerne er blevet løst på pladsen. Fremdriften er dermed blevet opretholdt, da løsningerne er blevet givet direkte videre til de udførende håndværkere.
Levende bygningskultur
De bygningsmæssige tiltag:
Renovering tager udgangspunkt i én klar ambition: at bringe huset teknisk og energimæssigt up-to-date uden at miste den oprindelige 50’er-karakter og kollegiets levende fællesskab. Projektet ruller tidligere, renoveringer tilbage og genindfører i højere grad tidstypiske materialer og detaljering, så bygningens arkitektoniske sammenhæng og historie igen står klart og autentisk. Samtidig er husets funktionalitet og komfort forbedret, så alumnerne kan bo billigt og godt uden at gå på kompromis med indeklima eller funktion
Alle tiltag er valgt med beboerne for øje. Balanceret ventilation med varmegenvinding er etableret for at sikre et sundt indeklima i værelser, køkkener og fællesrum. Brand- og lydtætte døre er monteret, og facader, tag og radiatornicher er efterisoleret for at forbedre komfort og reducere varmeudgifter. De eksisterende fællesrum er bevaret, hvor det originale arkitektoniske greb fremstår - og i øvrige fællesrum forbedret for at opnå en stærkere tidstypisk sammenhæng.
Kælderens ombygning kredser om et vestvendt parterre, som skaber nye, lyse fællesrum der åbner direkte mod en ny terrasse og haven — et stærkt inde-ude greb, som fremmer fællesskabet.
På de 3 værelsesgange, hvor der sammenlagt er 44 boliger, 3 køkkener og 6 badeværelser, kommer det tidstypiske 50´er udtryk til live. Væggen er malet i en røget farve, døre og loft er sammenhørende med udtryk af røget eg. Det mørke hårdt-træ er gennemgående igennem
Parter bag projektet
Bygherre: 4. Maj Kollegiet Aalborg
Bygherrerådgiver: Sweco
Totalrådgiver: CF Møller Architects
Underrådgiver: Niras
Hovedentreprenør: MT Højgaard Danmark A/S
Sted
Hasserisgade 8
9000 Aalborg