4. Maj Kollegiet i Aalborg

Renovering af nedslidte materialer, overflader med fokus på det originale.

Se mere

4. Maj Kollegiet i Aalborg

Renovering af nedslidte materialer, overflader med fokus på det originale.

Læs projektets egen beskrivelse

Bygningen på Hasserisgade har rundet 70 år og trænger i dén grad til at blive bragt up-to-date, løftet på det bygningstekniske og styrket med en reduktion af energiforbruget. Bygningen står stort set som i 1950, og forbedringerne har været holdt på et minimum gennem årene for at kunne sikre en lav husleje og en bevarelse af den helt
unikke kostordning med egen kok. Sammenholdet på kollegiet er skabt af lige dele små værelser, bad og toilet på gangen, fælles kostordning, fester, forelskelser, studieliv og morgenhår. Sådan har det været i mere end 70 år, og præcis sådan skal det fortsætte.
Selv om værelserne er små med blot 7-8 kvm for de mindste på øverste etage (endda med skråvægge), så er køen
til at blive alumne på 4. Maj Kollegiet i Aalborg stadig lang, selvom der er tusindvis af prisbillige ungdomsboliger i
Aalborg. På 4. Maj Kollegiet bliver man som ungt menneske en del af det levende mindesmærke og et helt unikt fællesskab,
som præger én for livet.
Siden 1950 har bygningen på Hasserisgade i Aalborg udgjort den fysiske ramme for et livligt kollegieliv. Installationerne er mange steder de oprindelige, og både kloak/faldstammer og elinstallationer er fra tiden med mere basale
materialer, stofledninger og brune kontakter.
Bygningen er aldrig hulmursisoleret, og det giver udfordringer på indeklimaet i hverdagen og i særdeleshed på
energiomkostningerne.
Formålet med renoveringen er at bringe den samlede bygning up-to-date, så der ikke spildes unødige (natur)ressourcer på at opvarme og oplyse de 44 alumners fælles hjem, og så de tekniske installationer – såsom tærede faldstammer fra 1950 – ikke spænder ben for alumnernes hverdag med studier, samvær og fest.
Huslejen ønskes fortsat holdt på et niveau, hvor et eller flere studiejobs ikke er nødvendige for at kunne klare sig på en SU i studietiden. Sådan er det nu, og sådan skal det fortsætte med at være. Kollegiets holdning til både huslejestørrelse og kostordning bygger dermed også på den bæredygtige idé om, at alle i Danmark har lige adgang til uddannelse uanset økonomiske forudsætninger
og baggrund. På kollegiet er der i alt 6 rum med badeværelser og toiletter – to rum på hver etage. Toiletterne yder ikke meget mulighed for privatliv, da der er åbent både under og over dørene til toiletterne. Ventilationen i forbindelse med badefaciliteterne er utilstrækkelige, og der er derfor fugtgener, som forstærkes af den utilstrækkelige isolering.På hver etage (gang med værelser) er der et fælleskøkken, som alumnerne bruger til madlavning i weekenderne, gruppearbejde med studiekammerater i hverdagene og til simpelthen bare at ’hænge ud’ og være sociale. Kollegiet understøtter den ofte lidt svære proces med at flytte hjemmefra, måske til en helt ny by, hvor et ungt menneske ikke har noget netværk, og hvor det at lave ordentlig mad til sig selv kan være udfordrende. På 4. Maj Kollegiet i Aalborg får man fra dag ét 43 andre unge mennesker i sin husstand, mad lavet af egen kok fem dage om ugen, og et enormt stærkt fællesskab i et hus med traditioner, pligter og historie. Studierne udføres i dag ofte som gruppearbejde, og 4. Maj Kollegiet er et populært sted at samles, netop fordi hverdagen på kollegiet minder om at være en del af
noget større – en del af historien og en del af noget familiært.

Udfordringerne er primært opstået i forbindelse med nedbrydningen, hvor flere forhold viste sig anderledes end forventet. Det har resulteret i flere pladsmøder med bygherre, totalrådgiver og hovedentreprenør, så udfordringene kunne løses på pladsen og dermed opretholde fremdriften, da løsningen kunne gives direkte videre til de udførende håndværkere.

Blik for brugerne

Projektet har haft stor fokus på optimering og forbedringen af komforten for beboerne på 4. Maj Kollegiet. Der er etableres ventilationssystem og nye monteret nye brand- og lydtætte døre til værelserne. Facaderne er blevet efterisoleret for at optimere energiforbruget samt forbedre komforten hos kollegiets beboere.
Ligeledes er fælles rummene blevet opdateret med nyt inventar og opfrisket med nymalede vægge. Udvendigt er der udgravet til en parterre i kælderetagen som giver stort lysindfald i rummene i kælderen, samt stor mulighed for at komme ud i de fri via fællesrummene i kælderen.

Inspirerende ressourcetiltag

Der har i projektet været fokus på at få genbrugt de bygningsdele som var egnet til det. Fx mursten i forbindelse med hævet gesims og ovenlysvinduer som er blevet genbrugt andre steder i projektet. Der skulle skiftes ovenlys på værelser af hensyn til flugtvej, men de eksisterende ovenlys kunne så anvendes på toiletter og køkken hvor bygningen så fik større vinduer end tidligere.

Solidt samarbejde

Der har i processen været god plads til at alle kunne komme med deres input og ud fra disse truffet velovervejet beslutninger i forhold til videre forløb.

Levende bygningskultur

Alumnerne ønsker FÆLLESSKAB OG ET TILHØRSFORHOLD –
TIL HINANDEN som nære naboer og TIL HISTORIEN om deres
familiers indsats som modstandsfolk under 2. Verdenskrig.

Målet med ombygningen af 4. Maj Kollegiets fysiske rammer
er, at kollegiet frem til næste århundredskifte kan RUMME
KOLLEGIEÅNDEN OG DET SOCIALE FÆLLESSKAB.
Kollegiets DNA OG SJÆL SKAL FASTHOLDES, mens rammen
FORNYES OG MODERNISERES

Målet med ombygningen af 4. Maj Kollegiets fysiske rammer
er, at kollegiet frem til næste århundredskifte kan RUMME
KOLLEGIEÅNDEN OG DET SOCIALE FÆLLESSKAB.
Kollegiets DNA OG SJÆL SKAL FASTHOLDES, mens rammen
FORNYES OG MODERNISERES

Parter bag projektet

Bygherre: 4. Maj Kollegiet Aalborg
Bygherrerådgiver: Sweco
Totalrådgiver: CF Møller Architects
Underrådgiver: Niras
Hovedentreprenør: MT Højgaard Danmark A/S

Sted

Hasserisgade 8
9000 Aalborg

Realiseret

2025

Indstillingsår

2026

Anvendelse

Institution

Areal

501-5.000 m²