Prisfesten i billeder
03. okt 2013
Til prisfesten d. 5. september var repræsentanter fra hele byggebranchen samlet for at fejre Danmarks bedste renovering. Den smukke Mogens Dahl koncertsal dannede rammen om en festlig aften, hvor Klima-, miljø- og bygningsminister, Martin Lidegaard, til sidst kunne løfte sløret for vinderen af RENOVER prisen 2013. Foto: Jonas Løvstad.
Gæsterne ankommer til en Mogens Dahl koncertsal badet i efterårssol.
Et jazzband leverer baggrundsmusikken til aftenen.
Administrerende direktør i GI, Lars Axelsen, briefer aftenens konferencier, Martin Breum.
Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, byder velkommen i den gamle hestestald i Mogens Dahl koncertsal.
Per Vers rapper om sustainability, varmetabsramme, klimaskærm og dilatationsfuge, mens uret tikker ned til vinderen afsløres.
Formanden for Nomineringsudvalget, Gøsta Knudsen, holder en tale, hvor oksebov og dybfrossen poulard bliver naturlige metaforer for renoveringsprojekter. Læs hele hans tale her.
Klima-, miljø- og bygningsminister, Martin Lidegaard, har æren af at åbne kuverten, der afslører vinderen…
… som viser sig at være Ryesgade 30.
Aftenen afsluttes med et flot festfyrværkeri.
Se film fra prisfesten her.