Når varmepumpen ryger ind, ryger sweateren ud
09. jan 2014
Når bygninger energirenoveres, følger store energibesparelser ikke nødvendigvis med. Beboerne ændrer nemlig ofte adfærd, når en ejendom renoveres.
En besparelse på X % i energiforbruget. Sådan lyder argumentet ofte for at energirenovere en ejendom. Men når bygningen er renoveret og beboerne kommet på plads, viser besparelserne sig ofte at være mindre end beregnet. Det skyldes at beboerne ændrer adfærd, når der kommer nye teknologier ind i hjemmet, forklarer Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker ved SBI:
”Vi har udført et studie, hvor el-panelerne blev skiftet ud med varmepumper i en række helårsboliger. Her så vi, at energiforbruget faldt 20% mindre end forventet. Beboerne afstemte simpelthen deres adfærd efter den nye teknologi. De skruede mere op for varmen, opvarmede større dele af boligen og havde en længere fyrringssæson. Det er det, man kalder en rebound effekt.”
Tilsvarende har forskning vist, at energiforbruget i dårligt isolerede boliger ligger lavere end forventet på grund af den såkaldte prebound effekt. Et studie fra Holland viser, at energiforbruget i bygninger med den dårligste energiklassificering ligger under det forventede forbrug, hvor det er omvendt for bygninger med den bedste energimærkning. Folk kompenserer altså for deres dårligt isolerede boliger, f.eks. ved at lukke dele af boligen ned om vinteren eller acceptere lavere temperaturer.
Kilde: Theoretical vs. actual energy consumption of labelled dwellings in the Netherlands, Energy Policy nr. 54(2013) p. 125–136
Vi skal fortsætte med at energirenovere
Selvom alt tyder på, at rebound og prebound effekter har stor betydning for resultatet af at energirenovere, skal vi dog ikke holde op med at energirenovere vore bygninger, mener Kirsten Gram-Hanssen:
”Rebound effekten er jo ikke på 100%, så det gør stadig en forskel at energirenovere vores bygninger. Men det er tankevækkende, at energiforbruget de seneste 30 år har været stort set konstant på trods af, at vi har været så gode til at installere effektive el-apparater og bygge lavenergiboliger. Alle de effektiviseringer er blevet overført til bedre komfort. Vi skal derfor til at tænke mere over, hvordan energieffektiviseringer ikke bare bliver omsat til øget forbrug.”
Hun anbefaler, at der stilles skarpt på de kampagner og det salgsmateriale, der ledsager forskellige energitiltag.
”I forbindelse med studiet af varmepumper kiggede vi på det salgsmateriale, som elselskaberne, der sælger varmepumperne, benytter. De reklamerer både med kontante besparelser og en øget komfort. Dermed sender de et signal om, at man kan få i både pose og sæk. Vi skal væk fra den tankegang og gøre opmærksom på, at ny teknologi ikke kan stå alene. Den går hånd i hånd med beboernes adfærd,” afslutter Kirsten Gram-Hanssen.