Når det private rum rykker ud i det offentlige

28. jun 2019

Hvad skal vi med altaner? Og hvordan opfører vi os ude på dem? Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan altaner ændrer vores opfattelse af bylivet og den måde, vi omgås hinanden på.

Altaner pibler frem i byerne. Det, der tidligere var forbeholdt de få, er gået hen og blevet allemandseje i sådan en grad, at en altan nu opfattes som en naturlig del af nye boligbyggerier. Fx tilstræber Københavns Kommune, at alle nye boliger etableres med altan, og kommunen vil gøre det lettere for eksisterende byggerier at få tilladelse til at bygge altan.

Men altanernes indtog i de danske byer er ikke gået helt stille hen. Der har været ophedet debat om værdien af de ofte kasseformede metalkonstruktioner. Indtil nu har debatten mest handlet om de arkitektoniske og æstetiske overvejelser, om hvordan man sikrer det bedst mulige lysindfald til boligen, og om altanerne beriger eller skæmmer byens bygninger. Men altanerne medfører flere diskussioner. Ikke mindst om, hvordan vi bruger dem.

”Vi er hverken for eller imod altaner,” siger Marie Stender, der er projektleder på det nye forskningsprojekt Liv på altanen, som Statens Byggeforskningsinstitut står bag.

”Det, vi er interesseret i at undersøge, er, hvad det betyder for måden, vi bor på i byen, når der kommer flere og flere private uderum i form af altaner. Hvad gør det ved vores normer for, hvordan vi omgås hinanden og for vores boligliv i dagligdagen?”

Altanens ligusterhæk
Stadig flere flytter til og tilbage til byerne. Den udvikling stiller nye krav til måden, vi indretter os på. For samtidig med, at stadig flere skal bo tættere sammen med hinanden, forventer mange at have et rekreativt uderum, som de har været vant til med en have i provinsen.

Altanerne bidrager til, at vores liv i byerne forandrer sig. Vi er tættere på hinanden, når vi sidder derude på altanen, men hvordan opfører vi os? De sociale normer er stadig ved at tilpasse sig, fortæller Marie Stender. Hun nævner ligusterhækken som et klart symbol på naboskabets grænser – men vi har endnu ikke en pendant til den, når det kommer til altaner:

”Med ligusterhækken har vi i samfundet en klar norm for, hvornår noget er privat, og hvornår det er helt i orden lige at tage en snak med naboen henover hækken. Men fordi altaner er så nyt et fænomen, har vi endnu ikke forhandlet det på plads i forhold til vores sociale normer.”

Marie Stender fortæller, at flere andels- og boligforeninger ligefrem oplever konflikter over de sociale normer forbundet med altanbrug, fordi der hersker usikkerhed om, hvordan man bør opføre sig. Må man grille på sin altan? Hvor højt taler man, og om hvilke emner? Og hvad med påklædningen? Dét vil forskningsprojektet gøre os klogere på.

”Det sociale liv og arkitekturen spiller sammen – begge dele former hinanden, og dét er vi nødt til at kigge på,” fortæller Marie Stender.

Nyt forskningsfelt
På trods af en manglende Emma Gad for altanbrug hersker der ikke desto mindre mange hypoteser om altanernes sociale indvirkning på borgere og byliv. Nogle mener, at altanerne er med til at ændre grænsen mellem det private og det offentlige rum, fordi livet rykker ud på facaden. Andre mener, at de ødelægger det sociale liv i byen, fordi vi ikke længere socialiserer i gården eller på gaden. Og endnu andre mener, at et liv på bygningernes facader skaber tryghed og et mere levende byrum.

”Der har været forskellige studier af det offentlige over for det private rum, men vi har ikke kunnet finde lignende studier specifikt om altaner,” fortæller Marie Stender. Hun uddyber, at forskningsprojektet Liv på altanenikke kun vil undersøge den sociale påvirkning i bylivet blandt naboer og borgere.

”Vi vil også se på, om det at have en altan medfører ændringer inde i boligen – om det ændrer måden, vi bor på inde i vores boliger. Vi leder derfor efter ejendomme, der er ved at få opsat altan, så vi kan lave et studie både før og efter, og derved se, hvordan det påvirker beboernes adfærd.”

Forskningsprojektet løber indtil 2020. Og når det er færdigt, håber Marie Stender at kunne svare på det banale spørgsmål, som vi ikke har kunnet få svar på endnu: Hvad bruger vi egentlig de altaner til? 

Vil du vide mere om altaner?
Overvejer du, eller din boligforening, at anskaffe jer altan, så kan du downloade folderen Skal I Have Ny Altan? her. Folderen er et dialogværktøj udviklet af Teknologisk Institut og Grundejernes Investeringsforening henvendt til bygningsejere og lejere, der overvejer at få altan.