fbpx

Lejere vil have unikke lokaler – genanvendelse af gamle bygninger betaler sig

25. mar 2015

Et gammelt pakhus på havnen i Odense har fået nyt liv som attraktiv kontorejendom. Teglmure og tømmerkonstruktioner med patina deler lokaler med ståltrapper, glasvægge og en tilfreds lejer – gammelt og nyt mødes i Sverigesgade 4, der var nomineret til RENOVER Prisen 2014. 

Det gamle pakhus har oprindeligt været kornlager, og udfordringen for bygherren, Byggeselskab Olav de Linde, har været at omdanne en udtjent industribygning til et funktionelt kontorhus med respekt for bygningens historie og udseende. En gennemgribende renovering var nødvendig, og ifølge bygherren har det umiddelbart været dyrere end at rive ned og bygge nyt; men på længere sigt ser regnskabet anderledes ud.

– Det er en passion for os at renovere de gamle bygninger og samtidig bibeholde deres sjæl og historie, så en bygnings tidligere anvendelse kommer til udtryk. Vi bygger videre på de bevaringsværdige bygninger, som er opført af gode materialer og med mange gode detaljer i murværk, trækonstruktioner o.l. Det er netop det, vores lejere sætter pris på – at bo i noget unikt, som man ikke kan finde andre steder. Det er derfor, de vælger at bo til leje hos os, og de fleste bliver boende i mange år, fortæller Niels Erbo Andersen, der er driftschef hos Olav de Linde.

Høj pris betaler sig i længden
Huset er renoveret med en konkret lejer i tankerne og med et tæt samarbejde i processen, men bygherren tænker udover den aktuelle lejer.

– Generelt kigger vi både på den enkelte ejendoms økonomi og på, hvad renoveringen af en enkelt bygning betyder for et område, og her er Sverigesgade 4 et godt eksempel. Investeringen var i den dyrere ende og med et investeringsperspektiv, der er noget længere end for andre renoveringer. Men det er ikke et udtryk for, at vi hver gang laver totalrenoveringer, der kan være svære at forrente; vi tror på, at sådanne renoveringer er med til at løfte et helt område og dermed kan tiltrække flere virksomheder, forklarer Peter Michael Larsen, der er udlejningschef hos Olav de Linde.

For bygherren er den store investering således både begrundet i en interesse for bygningskulturen og i en forretningsmæssig strategi, hvor det på længere sigt kan betale sig at renovere og bevare den særlige stemning, en gammel bygning har.

Nominerede til renoveringsprisen 2014

Kantine med kornsuger
Noget helt unikt i bygningen er en gammel kornsuger, der står på sin oprindelige plads i et dobbelthøjt rum, hvor der nu er kantine. Engang var den en funktionel del af det gamle kornpakhus, og i dag er den store maskine en skulptur i rummet og fortæller sammen med et hejseværk og kæder på væggen en historie om bygningens tidligere liv.

– Lejerne ville egentlig helst ikke have kornsugeren, fordi den optog areal og bare fyldte op. Men Olav de Linde trumfrede igennem, at den skulle blive stående i bygningen, fordi han gerne vil bevare de gamle elementer – også selv om de ikke kan bruges til noget. Og i dag er lejerne glade for den, fortæller Peter Michael Larsen.

Genbrug af byggematerialer
I rummet med kornsugeren er det oprindelige klinkegulv bevaret. På 1. sal er nogle gamle jernvinduer genbrugt som transparent skillevæg ind til et kontor. Det er kendetegnende for Olav de Linde, at han gemmer alt, der kan genbruges – helst i samme bygning, men ellers i et andet hus – og han har brugte byggematerialer på lager.

– Vinduerne stammer ikke herfra, men fra Thriges gamle fabrikker. Han smider ikke noget ud, fortæller Niels Erbo Andersen.

De oprindelige, gule teglfacader er blevet afrenset og fuget om, og facadens komposition er ændret; tidligere porte er muret til, nogle vinduesåbninger i stueetagen er lavet større, og på 1. sal er de helt nye. De mursten, der er blevet til overs, er genbrugt indenfor til skillevægge på badeværelserne. De originale tømmerkonstruktioner er bevaret, og der er blot foretaget reparationer de steder, hvor tømmeret har været i for dårlig stand.

Mødested for det gamle og det nye
For at skabe mere areal er der i det meste af bygningen etableret et indskudt dæk, der bliver båret af en ny stålkonstruktion. Moderne stål møder historisk tømmer med tydelig forskel på det gamle og det nye, både i materialer og formsprog, fordi det skaber en dialog mellem to tider. Omkring vinduerne er der på samme måde gjort en dyd ud af at markere overgangen mellem de oprindelige teglstensmure og en ny, hvidmalet forsatsvæg.

Nominerede til renoveringsprisen 2014. Her er det Sverigesgade 4 i Odense.

Lys og varme
De gamle ydervægge er massive, og for at bevare den udvendige blanke facademur, er der isoleret indvendigt med 175-200 mm isolering bag forsatsvæggen. Også taget, der er belagt med nye teglsten, er blevet energiforbedret med 195 mm isolering, og gulvene er hugget op og efterisoleret. Vinduerne er nye med lavenergiruder i energiklasse C.

For at få lys på 1. sal over det indskudte dæk er der lavet små vinduer øverst i facaden og kviste i taget. Udover dagslyset er der kunstig belysning, der spiller op til den lidt rå stemning af pakhus. Loftet er beklædt med træbetonplader, og imellem dem er der monteret lysstofrør, men ikke som man normalt ser dem.

– Det er kun selve røret, vi har brugt, og ikke armaturkassen, der normalt er udenom. Det gør udtrykket mere enkelt, fortæller Niels Erbo Andersen.

På den måde bliver det næsten elegant, samtidig med at den rå stemning er bevaret.

Kontor på kajen
Forlader man kontoret, er man midt i et industrielt havnemiljø med andre gamle pakhuse, jernbanespor på kajen og robust brolægning. Pakhuset er bevaringsværdigt, så kommunen har været involveret i processen. Ifølge bygherren har det været et godt samarbejde, hvor der er givet tilladelse til ændringer i huset, så det kan fungere. Ift. andre myndighedskrav som f.eks. brandsikring er der også fundet løsninger, der ikke antaster husets historie og arkitektur, og flugtvejene har været tilstrækkelige til at kunne undgå sprinkling og nøjes med et ABA-anlæg.

Det kan godt betale sig at passe på bygningsarven. De solide konstruktioner og mure fra det gamle pakhus danner fortsat ramme om en funktion, men kornet er afløst af kontorer.