Lang tids ihærdig indsats giver gammel mølle nyt liv – RENOVER prisen hædrer ildsjæle med den nye Specialpris
02. dec 2015
På en bakketop i det sydfynske landskab troner Egebjerg Mølle. Den maler ikke længere korn, men tilbyder en tur højt til vejrs med en storslået udsigt. Møllen er fra 1850’erne, men i 1948 blev vinger og møllehat taget af, det øverste murværk blev efterhånden pillet ned, og omkring 1960 blev mølledriften indstillet og inventaret fjernet. Tilbage stod en reminiscens af en mølle med ganske få besøgende. Det har et lokalt møllelaug lavet om på.
Det lange seje træk
Per M. Jensen er formand for møllelauget, som en gruppe lokale frivillige stiftede i 1984. Lauget arbejdede oprindeligt på at genskabe møllen med møllehat og vinger. Det lykkedes at skaffe midler fra kommunen og fra forskellige fonde, men pengene rakte ikke. Efter 20 års forsøg opgav lauget en genopbygning, men håbet om at bevare møllen levede stadig, og man arbejdede videre på at give møllen nyt liv på en anden måde.
”Det lykkedes til sidst at få fondsstøtte til at istandsætte møllen og gøre den til et udstillingssted for områdets natur, landskab og historie. Vi ville gerne gøre området attraktivt, også for turister, og inspirere til at tage på opdagelse i naturen på egen hånd. Møllen har altid været et udflugtsmål, men i dag kommer her mange flere – både til den nye udstilling og for at opleve udsigten fra den nye mølletop,” fortæller Per M. Jensen.
Toppen er nemlig af glas, og herfra er der vidt udsyn over det sydfynske landskab. Per M. Jensen forklarer, at lauget fik en ekstrabevilling, hvis de ville nytænke møllens top og lave noget nyt frem for at rekonstruere hat og vinger. Der var enkelte i bestyrelsen, der blev overraskede over idéen med en glastop, men det ændrede sig, da de så tegningerne til projektet og godt kunne se, at der var noget om snakken. Mølletoppens udkigspost er ikke bare ny arkitektur, men også en naturlig afslutning på udstillingen op igennem møllebygningen, hvor man selv får mulighed for at betragte landskabet, som udstillingen har fortalt om. Der er gratis adgang døgnet rundt, og selv i mørke kommer der gæster, fordi møllen med sin høje og frie beliggenhed giver gode muligheder for at kigge stjerner.
Gammel mølle giver inspiration til ny arkitektur
Tegnestuen Praksis fik i 2012 opgaven med at skabe den nye mølletop, og arkitekt Mads Bjørn Hansen fortæller:
”Det var vigtigt i vores tilgang til opgaven, at møllen skulle afsluttes på en værdig måde, og at det ikke skulle ske ved at mime den gamle mølle, men ved at føje et nyt lag til det gamle – vi ønskede en balance mellem det nye og det eksisterende. Vi tænkte meget hurtigt på en løsning i glas, så toppen kunne bruges som udsigtspunkt, men hvordan får man glas til at spille sammen med en gammel møllekrop?”
Det blev løst ved at lade møllen selv få ordet. Den trærundgang, der omkranser møllebygningen, i fagsprog kaldet svikstillingen, er en ottekant. Denne form er trukket op i en ny glastop, og den gamle mølle har på den måde givet inspiration til den nye formgivning.
”Toppen består af otte sider, der er vredet 25 grader; det giver en ny form for dynamik hos møllen, når nu møllevingerne ikke længere drejer. Den vredne form gør samtidig konstruktionen holdbar og stabil i sig selv. Toppen fremstår nu som et prisme med 32 glasflader, der reflekterer lyset forskelligt, og den har fået en vis lethed, selv om den faktisk består af tre tons stål og glas,” forklarer Mads Bjørn Hansen.
Konstruktionen består af rustfrit, glasblæst stål med fastlimet hærdet, lamineret float glass. Øverst er der to vinduer med automatisk åbning, og den luftstrøm, der opstår, når vinduerne er åbne, er nok til at køle glastoppen ned. Indvendigt er der etableret en platform af egetræ, så man står i et rum med gulv og undervægge af træ og tag og overvægge af glas. Mads Bjørn Hansen fortæller, at ’trætønden’, som han kalder platformen, er en specialdesignet trækonstruktion, som de måtte have bådebyggere til at udføre.
”Der skal en modig bestyrelse til at turde vælge en utraditionel løsning, som mange ikke kunne lide. Det er gjort flot ved at lade den gamle møllekrop være i fred og samtidig give møllen en ny tid med glastoppen, der ikke efterligner en gammel møllehat. Det har man fået et helt særligt projekt ud af,” siger Karen Mosbech fra RENOVER prisens nomineringsudvalg, der har valgt at hædre Egebjerg Mølle med Specialprisen.
Ildsjæle er det kit, der binder det hele sammen
30 år er lang tid at holde humøret højt og tro på, at drømmen går i opfyldelse. Det gjorde den for Egebjerg Mølle, og møllelauget er i dag en selvejende institution med 150 medlemmer, der betaler til drift og vedligeholdelse. Indsatsen handler ikke kun om bygningsbevaring og om at tiltrække nye turister, men også om at lokale borgere arbejder sammen om et projekt til glæde for både møllen og lokalsamfundet. Undervejs i processen har laugets medlemmer selv været aktive i renoveringen sammen med lokale håndværkere, og renoveringen har også været en del af uddannelsen for tømrerlærlinge fra Svendborg Tekniske Skole, der har udført den nye svikstilling.
Henrik Mielcke fra nomineringsudvalget runder af:
”Der er mange, der gør en ekstraordinær indsats; det har vi i Danmark en god tradition for i vores foreningsliv. Vi skal huske at sige tak, for de bruger deres tid på at kæmpe for noget, de brænder for, uden at få penge for det. I år hædrer vi ildsjælene bag Egebjerg Mølle. Vi vil gerne vise dem, at nogen lægger mærke til deres indsats. Det kan forhåbentlig være en opmuntring til andre ildsjæle.”