Kultur- og idrætsbyggeri i den bæredygtige superliga – Danmarks bedste renovering byder på nyt håb for aftjente sportshaller og en teknisk verdenspremiere

23. okt 2014

Diamanten i Fynshav kom på vinderskamlen i september, da den vandt RENOVER prisen 2014. Ingeniørerne har udviklet det første ventilations- og varmegenvindingsanlæg af sin slags i verden, og arkitekterne har sørget for, at teknikken både er synlig og ser godt ud.

Diamanten har gennemgået noget af en forvandling. Den gamle sportshal fra 1970’erne er en typisk hal knyttet til en skole, som man kender dem fra hele Danmark. Fra at være en lukket og mørk hal før renoveringen, der blev afsluttet i 2010, er Diamanten i dag et åbent, lyst og levende sted, hvor både velkendte og nye metoder til energiforbedring har resulteret i et lavere energiforbrug.

Solen og jorden giver energi

Diamanten er isoleret til lavenergiklasse 1 med efterisolering af tag, vægge og terrændæk, og herudover er der anvendt vedvarende energi fra solen og jorden. Under fodboldbanen løber ca. 2000 m jordvarmeslanger til et jordvarmeanlæg, og på taget er der monteret 70 m2 solfangere, der giver en varmeproduktion på ca. 35.000 kWh til brugsvand og rumopvarmning. Der er også en gaskedel, men den bruges kun som back-up.

Jan Nielsen, der er centerleder, viser teknikrummet frem. ”Solfangerne står for al varme fra midt april til omkring 1. oktober. Vandet kan i den periode let blive op til 80 grader varmt udelukkende ved brug af de ressourcer, som jorden og solen giver. Og ofte er der overkapacitet”, fortæller han og forklarer endvidere, at 90 m2 solceller på taget står for en årlig elproduktion på ca. 4.000 kWh.

Idrætsudøverne producerer varmt vand

Herudover er der investeret i innovative løsninger. Det såkaldte NVVK-system, ”Naturlig ventilation med varmegenvinding og køling”, er i Diamantens hal blevet afprøvet for første gang i verden.

Det er nødvendigt med god ventilation i en sportshal, så indeklimaet er behageligt. Det foregår normalt med mekanisk ventilation, der bruger strøm. I Diamanten udskiftes luften derimod ved naturlig ventilation, hvor naturens kræfter til at få luften i cirkulation udnyttes. Der skabes gennemtræk mellem åbninger i vægge og tag, og på den måde kan man spare elforbruget til mekanisk udsugning. På taget findes fire enheder, der bl.a. omfatter wind cowls, vindhætter, der roterer, når vinden blæser, og skaber et undertryk i midten, der suger luft ud fra hallen. Er der ikke tilstrækkelig vind til at få hætterne til at dreje rundt, bruger de lidt energi for at sikre ventilationen.

Naturlig ventilation er ikke noget nyt, men ofte fyrer man for gråspurvene, fordi varmen i den luft, der suges ud, ikke bliver brugt til noget. Derfor er den naturlige ventilation koblet sammen med et system til varmegenvinding, og det er denne kombination, der er det nye koncept i NVVK. I forbindelse med de fire wind cowl-enheder er der varmevekslere, der trækker varmen ud af luften fra hallen. Det er en luft-til-væske-varmeveksler, hvor varmen fra luften overføres til væskefyldte rør, der fører den opvarmede væske til en varmepumpe i et teknikrum. Pumpen nedkøler væsken og sender den overskydende varme videre ud i bygningen, hvor den bliver brugt til rumopvarmning og brugsvand og til evt. opvarmning af indtagsluft til hallen, hvis luften udefra er for kølig. Den fysiske aktivitet i hallen er ikke bare godt for helbredet, men også en gevinst for energiforbruget. ”Hvis 40 mand er aktive i 1½ time inde i hallen, så skulle der være til 5 min. gratis bad,” fortæller Jan Nielsen.

Hvis det er varmt udenfor, kan anlægget køle indtagsluften i stedet for at opvarme den. Så er det i stedet for den kolde væske i rørene, der via varmepumpen ledes forbi luftindtaget. Varmen fra luften udefra kan dernæst overføres til varmepumpen, der kan sende varmen videre ud til håndvaske og brusebade, så den bliver udnyttet.

Demonstrationsprojekt der sparer penge

NVVK-systemet er udviklet af Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S i samarbejde med Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi og IKM A/S, og Diamanten sagde ja til at lægge hal til at teste det nye system, da renoveringsprojektet blev sat i søen. Det har de ikke fortrudt, selv om det endnu ikke kan måles, hvor meget energi, de sparer.

”Før fik vi energiforsyningen fra skolen, og der har ikke været noget eksakt regnskab for, hvor meget varme og el, hallen brugte, så vi kan ikke sammenligne. Men beregninger fra ingeniørerne siger, at vi kan spare 40-60 % på vores forbrug,” forklarer Jan Nielsen og fortæller, at der er mange, der kommer på besøg for at se, hvordan de har gjort. ”Det anslås, at der er ca. 1500 haller af samme slags i Danmark, og dem er Diamanten et udstillingsvindue for. Det er simpelt hen det sidste nye i energiforbedring,” siger han.

Dagslys er med til at spare på energien

I Diamanten kan de besøgende også studere, hvordan en mørk hal uden vinduer kan forvandles til et rum badet i dagslys.

”Der var slet ingen vinduer før, så lamperne var tændt hele tiden,” fortæller Jan Nielsen. Nu er der sjældent behov for at tænde lyset, fordi nye vinduer i væggene og ovenlys i taget lukker dagslyset ind.

Ovenlyset kommer fra en række traditionelle tagvinduer og fra seks knap så almindelige light scoops, lysindtag med tragtformede reflektorer. De er formgivet i forhold til solens bane, så der ikke kommer direkte solstråler ind i hallen og blænder idrætsudøverne. Loftet i hallen består af udspændt sejldug, der i forbindelse med hver lystragt har monteret ruder i råglas, så lyset bliver diffust og godt fordelt. Der er også sørget for, at det kunstige lys, der er behov for, kræver meget lidt energi. I caféområdet er der f.eks. anvendt LED-belysning, der bruger mindre energi end traditionel belysning. Med disse tiltag er det blevet anslået, at elforbruget til belysning kan reduceres med 50-80 %.

Nominerede til renoveringsprisen 2014. Her er det Diamanten i Fynshav på Als.

Teknikken skal frem i lyset

I Diamanten har både bygherre og arkitekt ønsket at vise de tekniske installationer, der er med til at gøre Diamanten bæredygtig.

”Det var en strategisk beslutning helt fra starten, at alt skulle være synligt, for det har en pædagogisk effekt. Vi har et teknikrum i stueetagen med de elektriske installationer og et i kælderen med de mekaniske installationer,” fortæller Chris Thurlbourne fra tegnestuen Stuff, der har været arkitekter for renoveringen. Begge teknikrum har glasvægge, så der er frit udsyn til rør, pumper og beholdere, og rummet i stueetagen har endda fået farver på både gulv og vægge. Lystragtene på taget er heller ikke kun formgivet efter funktionen, men også med et arkitektonisk formsprog, der er med til at give hallen sit helt særlige udseende.

I Diamanten er der skabt en sammenhæng mellem energiforbedring og arkitektur. Det er ikke bare bæredygtigt, men også flot at se på.