fbpx

Godt samarbejde giver gevinst

28. feb 2017

Renovering af Ringkøbing Svømmehal var nomineret til RENOVER prisen 2016

De kunne have valgt den billigste renoveringsløsning, men Ringkøbing-Skjern Kommune ville noget mere. Med en fælles indsats er en svømmehal fra 1970’erne forvandlet til et mødested med nye tilbud og flere brugere.

Ringkøbing Svømmehal ligger kun få hundrede meter fra Ringkøbing Fjord, og fra svømmehallens nye store glaspartier er der udsigt over bølgerne. Også indenfor kan man boltre sig i det våde element i de nye typer af bassiner, der er kommet til efter renoveringen.

Ringkøbing-Skjern Kommune ejer svømmehallen, der trængte til en kærlig hånd. Byrådet havde afsat penge til en traditionel renovering med nye fliser og membraner i de eksisterende bassiner. Men med stor lokal opbakning og støtte fra Lokale- og Anlægsfonden blev det muligt at få et meget bedre resultat.

– Fonden ville ikke bare støtte en almindelig renovering. De ville have nyt liv i den gamle svømmehal, og de udfordrede bl.a. 25 m bassinet, der fyldte det meste af hallen. Det er den type bassin, der kræves til konkurrencesvømning. Men dem har vi i nogle af de andre svømmehaller i kommunen, så vi var med på at gøre noget andet her, fortæller Peter Ern Andersen, der repræsenterer bygherren, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lokal opbakning
Ændringerne i hallen er sket i tæt dialog med de lokale brugere, både de enkelte gæster og områdets svømmeklubber, dykkerklub og kajakklub. De har været inviteret med til brugermøder, og deres ønsker er taget med i udviklingen af projektet.

– Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan foretage sig her i svømmehallen. Nye klatrevægge og en forhindringsbane tiltrækker de 13-18-årige, som der ikke kom ret mange af før, og en ny fitness-afdeling giver også nye typer af brugere. Vores kantine har fokus på grøn mad – pølser og pommes frites har vi sagt nej tak til. Vi har fået flere brugergrupper end før, og i dag kommer her alt fra babyer og op til den ældste, der er i 90’erne, fortæller bademester Michael Harmark.

I det hele taget har projektet haft lokal opbakning helt fra begyndelsen. Udover bidrag fra fonde har der været stor velvillighed fra foreninger, bl.a. Ringkøbing Svømmehals Støtteforening, fra lokale erhvervsdrivende, der har tegnet reklamer, og fra mange private, der har bidraget til finansieringen ved køb af lodsedler. Også teamet bag det konkrete byggeri har gjort det udvidede projekt muligt.

– Vi havde en rigtig god licitation, og det var medvirkende til, at vi havde lidt ekstra penge til at gennemføre nogle særlige tiltag, bl.a. at installere lys og lyd i svømmehallen. Vi havde nogle gode entreprenører og et godt samarbejde, fortæller Mark Lund Andersen, der har været med på renoveringen for totalrådgiveren Bascon.

Også politisk var der vilje til at bakke op om projektet med de større ambitioner, og der har hele vejen rundt været et stort ejerskab.

– Jeg var med i styregruppen som politiker. Vi var klar til at gå nye veje med vores haller. Der var syv svømmedestinationer i kommunen, men vi har kun brug for fire, så vi lukkede faktisk tre af dem. På den måde har vi kunnet bruge ressourcerne bedre. Men denne renovering ville ikke have været mulig uden en bestyrelse, der var friske på at udfordre ’plejer’, forklarer Kristian Ahle fra kommunens Kultur- og Fritidsudvalg.

Tilbud til alle
En del af opgaven var at nytænke svømmehallens indretning og funktioner. I stedet for det 25 m lange bassin er der skabt flere mindre bassiner med mulighed for både leg og wellness. I en ny tilbygning er indrettet saunaer, der har udkig til fjorden. I hallen kan der også vises billeder og laves særlige lys- og lydeffekter, så hallen ikke kun kan bruges til at svømme i, men også til forskellige kulturelle formål.

– Når man kom ind i den gamle svømmehal, var der ét stort rum, der kunne overskues med det samme. Vi har stadig et bassin, hvor man kan svømme frem og tilbage, men der er tilføjet nye ting. Vi har lavet en indskudt etage, hvor der i dag er indrettet fitnesscenter. Den deler det store rum op i mindre dele og vækker nysgerrighed. Inde under den indskudte etage er der legeredskaber, man kan trække ned fra loftet, så man kan lave vandparkour. Et bassin er først og fremmest til børn, varmtvandsbassinet bliver meget brugt af ældre, og et sted kan man få vandmassage. I den anden ende af hallen er dybtvandsbassinet, hvor man kan springe ud, og hvor dykkerklubben kan træne. Her er også en klatrevæg – hvis man falder ned, lander man i vandet, fortæller arkitekt Kurt Jensen fra C.F. Møller.

Fokus har også været på tilgængelighed, så alle har mulighed for at bruge svømmehallen ved egen hjælp. Der er bl.a. ledelinjer for blinde og svagtseende, ramper og elevator, så man kan komme trinfrit rundt alle steder, og stolelifte, så også gangbesværede og kørestolsbrugere kan komme i bassinerne på en let måde.

Teknikken tæller
Renoveringen har koncentreret sig om selve svømmehallen, men både omklædningsrum, kantine og en ny markering af indgangspartiet kom med i projektet. Og selvfølgelig skal de tekniske forhold være i orden. Teknikrummet er hjertet i en svømmehal, så i kælderen er der etableret nyt vandbehandlingsanlæg, hvor vandet filtreres og rengøres, bygget nye ingeniørgange og lavet varmegenvinding på det varme brugsvand. Vandet fra brusebadene løber ned i teknikkælderen, hvor det er med til at genopvarme vandet. Andre energimæssige tiltag omfatter nye vinduer med 3-lags energiruder og solceller integreret i tagfladen.

Forbillede for andre
– En del af konceptet var at tage udgangspunkt i de eksisterende forhold og finde en løsning inden for en rimelig økonomi. Vi synes, at vi har fået opgraderet svømmehallen til noget særligt. Rundt om i landet er der mange tilsvarende svømmehaller, der trænger til renovering, så projektet har stor eksempelværdi, mener Kurt Jensen.

Ringkøbing Svømmehal er et godt eksempel på, hvordan lokalt engagement og vilje til forandring kan ændre en nedslidt svømmehal til et attraktivt samlingssted.