Formidling er nøglen til en god renovering

21. apr 2021

En ekstra indsats med formidling i både skrift, tegninger og tale er helt afgørende for en god brugerinddragelsesproces ifølge arkitekt maa og civilingeniør Leif Rønby. Han har været rådgiver for en omfattende renovering med inddragelse af lejerne i en boligejendom på Nørrebro i København, og han vurderer, at brugerinvolveringen har givet positive resultater – for alle parter.

Ryesgade 25 er en klassisk udlejningsejendom opført i 1906 og i dag ejet af Drost Fonden. Lejlighederne led af ældre boligejendommes typiske problemer med små og dunkle køkkener og badeværelser, og de var dårligt isolerede og svære at varme op. Efter en omfattende renovering, der blev afsluttet i 2018, ligner ejendommen i store træk sit gamle jeg, selv om der er gennemført store ændringer, der er besluttet i samarbejde med beboerne.

Tilfredse lejere
Under renoveringen blev alle lejere genhuset, og en større andel end normalt ønskede at vende tilbage – enten til den samme lejlighed eller til en anden bolig i ejendommen; Det blev muligt med en godt planlagt rokering. Stabile lejere, der bliver boende længe, har været bygherrens ønske fra starten, og at det lykkedes, skyldes i høj grad brugerinddragelsesprocessen, mener Leif Rønby:

”Den gør det lettere at afstemme forventningerne, så resultatet af renoveringen passer til det, lejerne forventer. De får også hjælp til at træffe beslutninger om noget, de ikke på forhånd havde forestillet sig, at de gerne ville have. Processen viste, at det i starten var vigtigst for lejerne, at den nedslidte ejendom blev sat i stand, og de prioriterede de dele, der var forsømt, f.eks. vinduerne – altså nogle helt basale dele af et renoveringsprojekt. Yderligere visioner for en forbedret ejendom var ikke lejernes førsteprioritet.”

Beslutningerne blev lettere for lejerne at tage, fordi der blev indrettet en prøvelejlighed i ejendommen. Den var et showroom for lejerne, der her kunne se, hvordan køkken, bad, lysforhold og rum ville blive. Herudover fungerede den som et laboratorium til test af nye tiltag som indvendig isolering, ventilationsanlæg og nye altaner. I starten af processen efterspurgte lejerne hverken altaner eller ventilation, men i dag er de glade for begge dele.

”Da vi gik i gang, var det ikke så almindeligt som i dag at få nye altaner, og brugerinddragelsesprocessen viste, at det ikke var noget stort ønske hos lejerne. Men i prøvelejligheden kunne de fornemme, hvor meget lys, der kom ind i lejligheden gennem de nye altandøre, og hvordan ude og inde kunne spille sammen,” fortæller Leif Rønby.

Processen resulterede også i, at nogle idéer fra ejer og rådgivere blev skudt ned. Det gjaldt f.eks. fællesrum, som det viste sig, at der ikke var interesse for blandt lejerne.

Formidling er midlet
Brugerinddragelsesprocessen blev gennemført af Signal Arkitekter og omfattede beboermøder, visionsworkshops, spørgeskemaundersøgelser, etablering af ejendommens egen hjemmeside og løbende udsendelse af information. På det første kick off-møde viste lejerne glæde over at blive involveret, men også en vis skepsis over for, hvor reel intentionen med processen var. Denne skepsis var væk efter forløbets første år, og det skyldes ifølge Leif Rønby de mange kræfter, der blev lagt i en forståelig formidling. På de forskellige workshops blev lejerne præsenteret for en bred vifte af muligheder for tiltag i bygningen, og dernæst blev deres ønsker afdækket og dannede baggrund for forskellige scenarier, der til sidst mundede ud i programmet for renoveringen. Brugerne var løbende med til at præge projektet, idet der blev afholdt flere workshops og møder, efterhånden som projektet skred frem, og dets konsekvenser blev klarere, f.eks. hvad renoveringen ville betyde for huslejeniveauet. Selv om hele processen har kostet meget arbejdstid, vurderer Leif Rønby, at de ekstra timer har haft afgørende betydning for at sikre lejernes opbakning.

Leif Rønby har udover den traditionelle rolle som rådgiver haft en central position i forbindelse med brugerinddragelsen, hvor han fungerede som koordinator mellem procesfolkene, lejerne og ejeren og også i forhold til Københavns Kommune. Det har krævet andre kompetencer foruden de typiske om byggeteknik og arkitektur:

”En god formidling har været det afgørende middel til at skabe konsensus mellem alle parterne om at gennemføre en ambitiøs renovering, hvor det ikke blot var en basis-indsats, der blev vedtaget, men en lang række større arbejder. Det var en stor opgave at få skabt en fælles forståelse hos de involverede parter, så deres opfattelse af projektets dele matchede hinanden. Normalt leverer man et sæt bygningstegninger, men de er svære for lejerne at forstå, så det har krævet en særlig opmærksomhed på formidlingsdelen at kunne anskueliggøre de muligheder, der findes, og de valg, der skal træffes undervejs,” mener han.

Brugerinddragelsesprocessen er ikke kun en fordel for selve renoveringen, men også for den efterfølgende drift, hvis det lykkes at få lejerne til at føle medejerskab, f.eks. til de energibesparende tiltag, der var en del af renoveringens sigte.

”Hvis lejerne helt fra begyndelsen har været med i processen, har fået information om de nye tekniske løsninger og har haft indflydelse på valget af dem, så bliver driften simpelt hen bedre. Frem for at de stopper en klud i ventilationsanlægget, så ved de fra starten, hvordan man bruger det rigtigt,” forklarer Leif Rønby.

Tid er en udfordring
En udfordring har været, at processen har taget meget lang tid fra brugerinddragelsens begyndelse i midten af 2011, til renoveringen var færdig i 2018. Et var den tid, udviklingen af projektet sammen med brugerne tog – der gik ca. 1½ år fra kick off, til rådgiverne havde et fuldt prissat projektforslag klar. Noget andet var de efterfølgende lange perioder, hvor lejerne ikke var inddraget, fordi projektet afventede sagsbehandling i kommunen. Her var det vigtigt at informere lejerne løbende, så deres engagement blev fastholdt.

For Leif Rønby er der ingen tvivl om, at hele renoveringen og herunder brugerinddragelsesprocessen har været en succes, der endte med, at det ambitiøse projekt fik opbakning fra alle parter. Hemmeligheden bag det gode resultat er formidling, konkluderer Leif Rønby:

”Det er bekræftende at se, at det har været umagen værd at anstrenge sig for at forklare sig ordentligt – formidling er en meget vigtig del, som man skal huske at regne med ind i processen.”