Flere kommuner får arkitekturpolitik
05. dec 2013
Siden 2007 er antallet af kommuner med en arkitekturpolitik vokset fra 12 til 25. Artkitekturpolitikkerne skal sikre en overordnet retning for kommunernes renoveringsprojekter og nybyggeri.
I 2008 nedsatte Arkitektforeningen en task force for at fremme arbejdet med arkitekturpolitik i kommunerne. Det har båret frugt, og antallet af kommuner med en arkitekturpolitik er vokset til det dobbelte. I dag har 25 af de 98 kommuner en arkitekturpolitik, og flere er på vej.
Grunden til at Arkitektektforeningen arbejder aktivt for at kommunerne skal have en arkitekturpolitik er, at en sådan vil hjælpe politikerne med den langsigtede planlægning og åbne for en offentlig debat om, hvad vi vil med vores byer.
”Sigtet med at få kommuner til at lave en arkitekturpolitik er, at de får et styringsværktøj, når de skal arbejde med de kommunale bygninger. I stedet for at lave ad hoc løsninger, når der f.eks. akut opstår et renoveringsbehov, vil arkitekturpolitikkerne sætte en retning som er langsigtet. Vi ser gerne, at kommunerne er rollemodeller, når det kommer til at sikre det højeste arkitektoniske niveau, hvad end det gælder renovering eller nybyggeri. Og det kan kun sikres med overordnede retningslinjer,” fortæller Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen.
Og mange kommuner er allerede godt på vej: I valgkampen benyttede mange kommunalpolitikere lejligheden til at snakke arkitektur. Konservative i Frederiksberg Kommune varslede en kommende arkitekturpolitik, i Hillerød ytrede SF ønske om en bindende kommunal arkitekturpolitik, og i Furesø Kommune vil Socialdemokraterne nedbringe trængslen med en arkitekturpolitik.
Også andre arkitekturtiltag vokser frem i flere og flere kommuner. For eksempel er der 41 kommuner, der har en bygningspræmieringsordning, som belønner god arkitektur i kommunen.
Se hvilke kommuner, der har en arkitekturpolitik her.
Se hvilke kommuner, der har en bygningspræmieringsordning her.