Fæhår og færdigheder – utraditionel renovering med bæredygtige byggematerialer og godt håndværk
29. jan 2015
På en villavej i Roskilde har bygherre, entreprenør og arkitekt renoveret en villa fra 1930’rne med bæredygtige materialer, håndværksmæssig tæft og et godt samarbejde. Renoveringen med de særlige løsninger var nomineret til RENOVER prisen 2014.
Det kræver en bygherre, der vil, og rådgivere og entreprenører, der kan, hvis man vil renovere sit hus med anderledes og bæredygtige løsninger. Det ville en bygherre i Roskilde, Ole og Kirsten Winther. De sendte ikke opgaven med at renovere deres hus i udbud, fordi de kendte de rette folk, der kunne løse den. Det kan betale sig at kunne sit kram, for det var på baggrund af tidligere gode erfaringer, at Ole og Kirsten Winther valgte entreprenør Lars Jørgensen fra Egen Vinding og Datter og arkitekt Søren Olsen fra HOUSE Arkitekter. Det har ikke været en helt almindelig renovering, bl.a. fordi bygherren ønskede, at huset skulle leve op til bygningsreglementets fremtidige energikrav for 2020.
– Vi ville gerne vise, at man godt kan renovere et nedslidt hus på en energi- og miljømæssig god måde – og at det kan gøres med bæredygtige materialer. Renoveringen er gennemført med en række kreative krumspring for at få enderne til at mødes både teknisk og økonomisk, fortæller Ole Winther. Der er f.eks. ikke detailtegnet ret meget, og det har krævet gode håndværkere at løse udfordringerne undervejs.
Bæredygtige byggematerialer – historiske og moderne materialer går hånd i hånd
Villaen fra 1930’rne havde set bedre dage, da Ole og Kirsten Winther købte den, men typisk for den tids byggeri var det et gedigent hus med byggematerialer af god kvalitet og bærende konstruktioner, der stadig var sunde og raske. Det har været et stort ønske at bevare så meget som muligt, ikke kun af æstetiske og historiske årsager, men også af miljømæssige. Man kunne have valgt at rive huset ned og bygge nyt på grunden, men ved at bevare det eksisterende genbruger man byggematerialerne, så der ikke skal bruges energi på at bortskaffe de gamle og producere nye. F.eks. er tagstenene af rødt tegl blevet afrenset og genbrugt, selvom det har været et stort rensearbejde.
– Da vi startede, gik vi huset igennem fra kælder til kvist for at finde ud af, hvad vi kunne genbruge, og hvad der skulle udskiftes – alle materialer og dele, punkt for punkt, blev vurderet i forhold til bæredygtighed og levetider. Det er helt umuligt at få livscyklus-beregninger i Danmark, så vi gjorde det ud fra vores egne beregninger og erfaring, fortæller Lars Jørgensen.
Når der skulle vælges nyt, faldt valget ofte på alternative byggematerialer. Der er f.eks. isoleret med papiruld, og de plader, der er anvendt i forbindelse med isoleringen, er lavet af træfibre, der er bundet sammen af et minimum af lim og presset sammen i egen harpiks. I tætningen omkring vinduerne er der ikke brugt silikonefuger, men historiske materialer som kalkmørtel og fæhår. Den maling, der er brugt, er diffusionsåben, og facaden er pudset med kalkmørtel.
– Vurdering af energiforbrug ved materialefremstillingen er også indgået i overvejelserne, f.eks. fravalg af cement, som kræver meget energi ved fremstilling, fortæller Ole Winther.
Papiruld og træfibre – udvendig isolering på en alternativ måde
Huset, der oprindeligt stod i blank mur af gule teglsten, er efterisoleret udvendigt og fremstår nu med en glat, pudset overflade. På ydermurene er der monteret en 40 mm træfiberplade på et træskelet, og i hulrummet mellem mur og plade er der indblæst 21 cm papirisolering. Pladen er isolerende og udgør underlaget for 15 mm puds af kalkmørtel, der er diffusionsåben og så fleksibel, at den kan tåle lidt bevægelse uden at revne.
Også i taget er der isoleret udvendigt, og lige som ydervæggene er blevet tykkere, er taget blevet højere. Oven på den gamle spærkonstruktion er der monteret gipsplader, der sikrer tagkonstruktionen mod brand. Herpå er lagt en presset plade af spåner, og disse to lag gør konstruktionen vindtæt og stadig diffusionsåben. Ovenpå er der lagt nye spær i et selvbærende system og herimellem 50 cm papirisolering. Yderst er der en diffusionsåben fiberdug, lægter og de oprindelige tagsten.
– Som entreprenør er projektet en ønskeopgave, for det her hus kunne vi godt isolere udvendigt og renovere energimæssigt optimalt uden at ødelægge arkitekturen. Valget af udvendig isolering giver en minimal risiko for kuldebroer. Den sikrer et godt indeklima, og der er ikke behov for dampspærre. Vi har valgt en konstruktion, hvor al den fugt, der vil ud, også kan komme ud. Og vi har kun den ventilation, man kan få ved at åbne vinduerne – andet er ikke nødvendigt, fortæller Lars Jørgensen.
Den nye tagkonstruktion med isolering er lagt uden på den oprindelige tømmerkonstruktion, så der er opnået ca. 17 cm større loftshøjde end før.
Vinduer for viderekomne – findes produktet ikke, udvikler man det selv
Da bygherren købte huset, havde det vinduer med enkeltglas, og de var i dårlig stand og skulle udskiftes. I de nye vinduer ville arkitekten gerne både bevare opdeling og udtryk fra de gamle vinduer og have 3-lagsglas i ruderne for at opnå så stor isoleringsevne som muligt. Snedkeren og arkitekten valgte at udvikle et nyt vindue, der blev produceret på entreprenørens egen vinduesfabrik.
– 3-lagsvinduer bliver tit klodsede, hvis de skal have den gamle opdeling. Vinduerne her er første generation af oplukkelige vinduer med tre lag glas. Selvom de har en tyk ramme for at have plads til både tre lag glas og dobbelt fals, fremstår de elegante og lette. Det er et klasse B vindue med U-værdi på 0,9-1,0, og vi har foretaget en afvejning mellem hensyn til energi og miljø, idet vinduer med lavere U-værdi typisk indeholder materialer med negative miljøegenskaber. Vinduerne er udført i langsomt voksende kernetræ og er malet med linolie, og der er ydet 25 års garanti på dem; det er fem gange længere tid end normalt, fortæller Lars Jørgensen.
Arkitekten og snedkeren har løst problemet med de nye vinduers udseende ved bl.a. at droppe den faste, lodrette post og i stedet lave en ’snydepost’, der sidder fast på rammen. På den måde kan man få vinduet til at ligne de gamle, uden at rammer og poste kommer til at se for kraftige ud.
Lærlinge og læring – en renovering med inspiration for andre
Med byggeriet har parterne ikke blot ønsket at skabe en miljøvenlig bolig til bygherrefamilien, men også at være til inspiration for andre. Egen Vinding og Datters mange lærlinge har deltaget i byggeriet, og Teknisk Skole i Roskilde har fulgt projektet undervejs.
– Generelt prøver vi at få andre til at opleve det, vi gør, for mange kender slet ikke til metoderne, siger Lars Jørgensen, der sammen med byggeriets øvrige parter har været med til at bevise, at der findes bygherrer, arkitekter, entreprenører og håndværkere, der både kan og vil.
Se Lars Jørgensen fortælle om projektet på Building Green-messen: http://egenvinding.dk/hoer-lars-joergensen-fortaelle-om-den-oekologiske-renovering/