Facaden bag facaden
17. dec 2019
Med en kold og fugtig vinter i sigte, er det vigtigt, at vores huse er klædt på til at kunne holde os tørre og varme. Men hvordan løser vi problemet, når væggene slår sprækker, og fugten trænger sig på? Skynd dig langsomt, rådgiver eksperten Anders Bæhr Nielsen fra Center for Bygningsbevaring, Raadvad.
Fotokreditering: Anders Bæhr Nilesen
Det kræver ofte ikke et trænet øje at kunne spotte, når facaden på hjemmet trænger til fornyelse. Synlige tegn som revner i murværket, forvitrede fuger eller maling, der bobler op eller skaller af, er alle tegn på behovet for en kærlig hånd. Men selvom det kan være fristende at gå i gang med opspartling og overmaling, kan de hurtige løsninger give langsigtede problemer. Det forklarer Anders Bæhr Nielsen, der er leder af bygningssynet hos Center for Bygningsbevaring, Raadvad, som rådgiver boligejere om korrekt vedligeholde af deres huse.
”Før man går i gang med at renovere facaden på sit hus, er det vigtigt at kende lidt til, hvad man har med at gøre, ikke mindst hvad angår tilstanden af det eksisterende, samt hvordan- og med hvilke materialer det er bygget. Men vi ser desværre tit, at folk kaster sig ud i løsninger, der ender med at gøre problemet værre.”
En jævnlig fejl ses i mange byer landet over, hvor mange vælger at renovere deres gamle murstenshuse ved at tyndpudse dem med en stærk mørtel. Da de fleste gamle murstenshuse er bygget uden fugtspærrer, ender det med at føre til en fugtophobning i murværket og dermed en forværring af problemet.
”Man skal huske, at man som tommelfingerregel aldrig må bruge stærke materialer uden på svage, ellers ender man med at få problemer med fugt og afskalninger,” siger Anders Bæhr Nielsen.
Rom blev ikke renoveret på én dag
Rådet fra Anders Bæhr Nielsen går først og fremmest på en investering af tid i forberedelse, og en sund skepsis over for produkter, der lover lyn-løsninger. Det er nemlig vigtigt, at de materialer, man bruger til at renovere sin facade, kan arbejde sammen med de eksisterende materialer.
”Det er ikke altid til at gennemskue, hvad man har at gøre med, når man står nede i trælasten, så et godt udgangspunkt er at holde sig til klassiske byggematerialer, hvis man har et hus der er bygget før 1960,” siger han.
Frem for alt foreslår Anders Bæhr Nielsen dog, at man som boligejer tager sig tiden til at opsøge information på uvildige informationssider som Bolius eller Bygningsbevaring.dk, eller opsøger professionel rådgivning. I begge tilfælde er det dog vigtigt at have for øje, at det kan være en tidskrævende proces at renovere sin facade, men til gengæld også en proces, man måske kun skal igennem én gang – hvis man gør det rigtigt.
”En omfugning er eksempelvis mere omfattende, end hvis man bare pudser over med puds, men til gengæld holder en fuge så også minimum i 50 år,” fortæller han, og nævner begrebet vedvarende holdbarhed.
”Det handler jo om, at vores bygninger skal kunne holde i flere generationer endnu, så det er vigtigt, vi passer ordentligt på dem.”
Bæredygtige bygninger
Vedvarende holdbarhed har vundet indpas som et vigtigt begreb i diskussionen om bæredygtighed, og det knyttes til bygninger, der er bygget i årene før 1960, som har nærmest ubegrænset levetid, hvis de vedligeholdes på den rette måde og med de rette materialer. Det har i de senere år også ført til et tilbageblik på de gamle dyder, når det kommer til renovering, og en stigende genanvendelse af materialer som mursten.
”Generelt er det godt at holde sig til de klassiske byggematerialer som kalkmørtel, linoliemaling og trætjære. De er typisk både billigere og mere bæredygtige, fordi de holder længe og er lokalt tilgængelige,” siger Anders Bæhr Nielsen.
Det er dog ikke alene de praktiske aspekter som overvejelser om maling og mørtel, man skal have for øje, når det kommer til facaderenovering, påpeger eksperten. For facaderenovering handler nemlig i lige så høj grad om æstetik, som om praktik:
”Det vil jo være synd, hvis man kommer til at skjule gamle murværksdetaljer eller overmale unikke udsmykninger. De næste skal jo også gerne kunne have fornøjelse af dem,” slutter Anders Bæhr Nielsen.