Energioptimering med respekt for bevaringsværdier? To nye publikationer angiver byggesags-behandling som nøglen til et godt resultat

02. dec 2015

Bevaringsværdige bygninger er undtaget fra bygningsreglementets krav om at energioptimere. Men der er et stort energimæssigt potentiale i at gøre det alligevel. Ifølge projektet E-SAVE går vejen til gode løsninger med respekt for bevaringsværdierne gennem den kommunale sagsbehandler.

Der er ingen vej udenom. Skal man bygge om, skal man igennem den kommunale sagsbehandling. Hvis kommunen griber muligheden for at indgå i dialog, kan det ikke blot kvalificere den almindelige sagsbehandling, men give merværdi f.eks. i forhold til energibesparelser.

Bygningsreglementets krav til energioptimering gælder ikke for bevaringsværdige bygninger, hvis byggearbejderne forringer bevaringsværdierne. Men hvis man nu kan energirenovere uden at antaste værdierne, så kan også de bevaringsværdige bygninger være med til at løfte opgaven med at spare på energien. Når kontakten med bygningsejeren alligevel er skabt, kan sagsbehandleren træde til med råd og viden om, hvad bevaringsværdierne består af, og hvilke muligheder det giver for energitiltag. To nye publikationer fra projektet E-SAVE giver vejledning til både myndigheder, rådgivere og husejere i, hvordan det kan gribes an.

Sagsbehandleren er omdrejningspunktet
Ifølge E-SAVE er en god dialog mellem bygningsejerne og kommunens sagsbehandlere et helt centralt redskab til at bygge bro mellem bevaring og klimabeskyttelse. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlerne har den rigtige viden og de rigtige redskaber.

– En kvalificeret byggesagsbehandling er af stor betydning. Den er det centrale ’touch-point’, hvor borger, lovgivning og strategi mødes i konkrete løsninger i arbejdet med at skabe en balance mellem de mange mål og dagsordener, som fx bevaring og fremtidssikring og fokus på CO2-reduktion og klimatilpasning, forklarer Maj Green, der er vicedirektør i Gladsaxe Kommune, der er samarbejdspartner i E-SAVE. Hun uddyber:

– Vi har flere veje til at nå målene, bl.a. kommune- og lokalplaner – og vi har byggesagsbehandlingen. Med en god og konstruktiv dialog kan sagsbehandlingen blive til et samarbejde mellem kommune og bygningsejer, hvor kommunen går fra blot at være kontrolinstans til at være dialogpart og vejleder. Derfor mener jeg, at sagsbehandling sker bedst lokalt. De gode løsninger findes i krydsfeltet mellem byggelovgivning og lokale visioner for den gode by.

God sagsbehandling kræver viden om bevaringsværdierne
En byggesagsbehandler må ikke agere som rådgiver, så det er ikke nødvendigt, at den enkelte sagsbehandler skal have ekspertviden om energitiltag. Det er derimod afgørende, at sagsbehandlerne kender en bygnings bevaringsværdier og hvilke af dem, det er særligt vigtigt at passe på. Bevaringsværdier udpeges af de fleste kommuner på baggrund af SAVE-metoden, der giver en bygning karakter på en skala mellem 1 og 9, hvor 1 er den bedste. Nogle kommuner vælger, at bygninger med karaktererne 1-3 skal være bevaringsværdige, andre karaktererne 1-4.

Torben Dahl, arkitekt og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, der har indgået i E-SAVE med særligt fokus på SAVE-metoden og dens betydning, mener, at der er en række udfordringer ved den måde, SAVE- vurderingerne bliver brugt. En SAVE-karakter kan have afgørende betydning for et renoveringsprojekt, både i forhold til overholdelse af bygningsreglementets energikrav og for tildeling af lån og byfornyelsesmidler. Derfor kan det være et problem, at der landet over ikke er det samme grundlag for at udpege bevaringsværdige bygninger og den samme skillelinje mellem de bygninger, der anses for at være bevaringsværdige, og dem der ikke gør.

En del kommuner har slet ikke foretaget en SAVE-registrering, eller også dækker den kun den del af kommunen, der fik gennemført en registrering før kommunesammenlægningerne. Måske omfatter arbejdet kun de bygninger, der er opført indtil 1940, der oprindeligt var det fastsatte årstal for, hvor langt op i tid, registreringen skulle dække. I dag anses også senere tids byggeri for bygningskultur, der kan have særlige bevaringsværdier. I nogle af de kommuner, der har fået gennemført en SAVE-registrering, mener man, at registreringen er mangelfuld, fordi den ofte kun består af de enkelte karakterer uden ledsagende argumentation for, hvilke særlige kvaliteter der ligger til grund for hver karakter.

De bærende bevaringsværdier angiver råderummet for renovering
To bygninger med den samme samlede bevaringsværdi kan godt have værdier, der hviler på noget forskelligt. Det er derfor nødvendigt at forstå alle de fem vurderinger og karakterer, der kan være knyttet til enkelte bygningsdele som trapper eller vinduer, til materialer, bygningens hovedform eller facadeudtrykket mod gaden. Uafhængigt af den samlede SAVE-værdi bør en vurdering af en bygning munde ud i en beskrivelse af de bærende værdier og dermed tålegrænserne for fremtidige indgreb. Hvis man kan definere de bærende bevaringsværdier, kan man også beskrive et råderum for ændringer frem for at fokusere på begrænsninger.

”Det er vigtigt, at man forstår, hvad karakteren for den samlede bevaringsværdi dækker over – at der ikke kun er én, men fem parametre. De bærende værdier bør beskrives bedre, så det tydeligt fremgår, hvad der er vigtigt – er det fx gadefacaden, der er mest værdifuld, så kan man måske godt energirenovere på bagsiden,” forklarer Torben Dahl.

Sagsbehandleren skal derfor have kompetencerne til at vurdere og tolke baggrunden for en given bevaringsværdi, som dernæst kan formidles til bygningsejeren og rådgiveren. En for rigid fortolkning kan resultere i tabt potentiale for energibesparelser. Modsat kan en for lemfældig tilgang til bevaringsværdierne betyde, at der bliver givet tilladelse til renoveringer, hvor værdierne går tabt. En definition af bevaringsværdier betyder ikke, at man ikke må ændre noget som helst, men det betyder, at rammerne sættes, så udvikling sker uden at forringe værdierne.

Faktaboks 1
Bevaringsværdier defineres af de fleste kommuner gennem en SAVE-registrering (Survey of Architectural Values in the Environment). Systemet er udviklet i Danmark i 1990’erne og er stadig den gængse metode hos kommunerne til at skabe et overblik over bevaringsværdier i byer, bydele og enkeltbygninger.
SAVE omfatter kun en bygnings ydre, og metoden opererer med fem parametre, som en bygnings bevaringsværdi vurderes ud fra: arkitektur, kulturhistorie, miljø (dvs. dens betydning for de nære omgivelser), originalitet og tilstand.

For hver parameter gives en karakter, og en vægtning af disse fem karakterer resulterer i en sjette karakter: den samlede bevaringsværdi. Den ligger til grund for kommunens udpegning af en bygning som bevaringsværdig eller ej.

Faktaboks 2
Projektet E-SAVE er et partnerskab mellem Frederiksberg, Gladsaxe og Københavns Kommuner, Bygherreforeningen, Kunstakademiets Arkitektskole og Kuben Management. Gate 21 og Bygherreforeningen varetager ledelsen af projektet, der er finansieret af bl.a. Grundejernes Investeringsfond (GI).

De to publikationer er udgivet af Gate 21, der er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der gennem OPI-projekter (offentlig privat innovation) arbejder med grøn omstilling med kommunerne som omdrejningspunkt.

  • ”Vejledning – Til kommunal sagsbehandling af byggesager med energitiltag i bevaringsværdige bygninger”
  • ”Bevar, renovér og spar energi – Kom nemt i gang. Guide til bygningsejere og rådgivere om energirenovering af bevaringsværdige ejendomme”

Både vejledning og guide kan downloades her.