Containerprojekt går til kamp mod kulde og fugt i eksisterende bygninger
20. apr 2016
Som det er i dag, giver indvendige efterisoleringer i eksisterende bygninger risiko for fugtskader, som kan give råd, svamp og skimmelvækst. Det vil et forsøgsprojekt på DTU gøre op med. Lige nu forskes der i nye metoder og materialer til brug for indvendig efterisolering.
I perioden 1850 til 1950 blev der bygget omkring 600.000 lejligheder i Danmark. I dag lever de lejligheder ikke op til de moderne krav, vi stiller til energiforbrug, indeklima og komfort. Ydervæggene er kolde, og varmetabet er stort.
Fra et byggefysisk synspunkt vil den bedste og billigste løsning være at isolere lejlighederne udvendigt. Problemet er bare, at lejlighederne ofte er bevaringsværdige, hvilket gør udvendig isolering på bygningernes facader umulig. Løsningen i den situation kan være indvendig isolering.
Men der er række forhold ved indvendig isolering, der kan medføre komplikationer. Blandt andet er der ofte risiko for fugtrelaterede byggeskader såsom skimmelsvamp, trænedbrydende svamp eller frostskader.
Et forskningsprojekt på DTU Byg er derfor nu i samarbejde med Teknologisk Institut og COWI i gang med at undersøge isoleringsmaterialer og metoder til indvendig efterisolering, som både er robuste og kan fungere. Ideen med projektet er at afprøve forskellige isoleringsmaterialer, der på samme måde som murværk tillader vanddamp at bevæge sig gennem ydervæggen. Dampspærrer indgår ikke i forsøgene, da det er konstateret, at der ofte udvikles skimmelsvamp i denne form for konstruktioner.
– Vi er i gang med et forsøg med 16 mure, som vi har bygget ind i siderne på en stor container. Indvendigt på murene har vi så opsat forskellige isoleringsmaterialer, og vi følger nu, hvordan fugt og temperaturforholdene udvikler sig i de forskellige konstruktioner, fortæller Søren Peter Bjarløv, der lektor på DTU Byg og leder af projektet.
Test af fugtens bevægelse i materialet
I hver mur i containeren er der indlagt ni målepunkter, som måler fugt og temperatur. Det gør det muligt for projektgruppen at blive klogere på, hvordan den enkelte isolering helt præcist opfører sig, fortæller Søren Peter Bjarløv:
– Alle de undersøgte isoleringsmaterialer er det, vi kalder hydrofile, hvilket vil sige, at de er vandvenlige, og på samme måde som den eksisterende mur tillader de vanddamp at bevæge sig gennem hele konstruktionen. Det, vi så tester, er, hvordan fugten bevæger sig i materialet, og hvilket materiale der klarer sig bedst.
De indvendige isoleringsmaterialer, som projektet tester, er dels nogle, som er på markedet, men projektgruppen har også selv produceret en indvendig isoleringstype, som består af cement, vand og skum.
Alle vægge skal kunne isoleres
Forhåbningen er at finde frem til en metode og et eller flere materialer, som kan imødegå de praktiske og bygningsfysiske udfordringer, som indvendig efterisolering skaber. Samtidig er det et håb i projektgruppen at kunne nå frem til et punkt, hvor man kan sige, at alle vægge kan isoleres – men at det blot er et spørgsmål om isoleringens tykkelse.
– Vi forsøger at lave en database, hvor vi lægger beregninger ind. Meningen er så, at man skal kunne gå ind i databasen, taste sine mur-oplysninger ind, og så få at vide, hvor mange mm isolering man kan sætte ind af en bestemt isoleringsværdi. For hvis det fx er en meget sårbar væg, så kan man ikke sætte så mange cm op, men bare det at kunne sætte et par cm isolering op vil forbedre komforten markant i lejligheden, slutter Søren Peter Bjarløv.
Projektet løber frem til ultimo 2017.
Se Søren Peter Bjarløv fortælle mere om projektet i videoen herunder.