Børnene er sat i bås – gammel stald er ny ramme om moderne familieliv

04. jan 2016

En staldbygning af gasbeton, grundig isolering og genbrugte parketgulve og køkkenelementer. Det er alt, hvad man behøver, for at få en energirigtig og moderne familiebolig, hvor bygningens historie lever videre.

Der ligger mange af den slags bygninger rundt om i landet: nøgterne og funktionelle stalde, som har mistet deres betydning som produktionsbygninger. I Mårslet syd for Aarhus ligger én af dem. Den er opført i 1970 og var oprindeligt et hobbylandbrug.

– Jeg kan huske stalden, fra jeg var barn. Den har tilhørt min mormor og morfar, som stadig bor i huset ved siden af. Min familie og jeg bor nu i stalden, som vi har bygget om til at passe til det familieliv, vi gerne vil have, fortæller arkitekt Aviaja Frost.

Sammen med sin mand, Esben Dannemand Frost, der også er arkitekt, har hun stået for ombygningen, der har forvandlet den udtjente staldbygning til familiens drømmebolig.

Fra båse til værelser
Den nye indretning tager udgangspunkt i staldens oprindelige struktur. Den lange fodergang, der går igennem hele huset, er bevaret. På hver side af gangen lå de tidligere båse, og de er i dag bygget om til værelser, badeværelse, køkken og stue. Nogle steder er der vægge mellem gang og værelser, så rummene er lukkede. Andre steder er der åben forbindelse mellem gang og ’bås’. Det passer til den måde, de gerne vil leve som familie, hvor man kan være sammen og samtidig lave noget hver for sig.

Kan det bruges, skal det bevares
Den synlige trækonstruktion og bræddeloftet stammer fra den oprindelige stald, og det er tydeligt, at det ikke er nyt. Træet er sundt og stærkt, men lidt frønnet, og søm og rester af hønsenet er her og der blevet siddende som spor efter den tidligere funktion.

Arkitektparret har meget bevidst ønsket en bæredygtig tilgang. Ved at genbruge bygningen – trækonstruktion, ydermure, lofter osv. – sparer man på energien og dermed klimapåvirkningen, fordi de gamle byggematerialer ikke skal bortskaffes, og nye ikke skal produceres og fragtes.

– Det har været vigtigt for os at beholde alt det, der kunne bruges, ganske enkelt forbi det ikke fejler noget og stadig har en brugsværdi. Samtidig har konstruktioner og materialer også værdi, fordi de bringer noget atmosfære til stedet, som vi ellers ikke havde fået, forklarer Aviaja Frost.

Genbrug giver fortællinger
Materialerne, der har nogle år på bagen, fortæller med deres slid og patina om den tid, der er gået, og det liv, der er levet. De bevarede dele fra stalden er suppleret med ’nye’ belægninger og elementer, der stammer fra andre bygninger, og det er med til at understrege den særlige stemning i huset. Stuens parketgulv stammer fra en 1930’er villa i Vejle, Tectum-køkkenet fra 1960’erne har været i en villa i Odense, og nogle af de indvendige døre er fra TDC’s hovedkontor.

– Vi har selv skaffet genbrugsmaterialerne og lagt parketgulvet. Både fordi vi godt kan lide genbrugstanken og for at skabe forskel på overfladerne i huset, fortæller Esben Dannemand Frost.

De oprindelige ydermure er af gasbeton, som mange andre nok ville have skjult under en ny facadebeklædning. Men sådan ser arkitektparret ikke på det.

– Gasbetonens blokke er savskårne, og det giver en helt særlig karakter. Lyset bliver reflekteret i savfurerne, og det giver en levende overflade. Hvis vi f.eks. pudsede gasbetonens overflade, ville den effekt gå tabt, og huset ville også komme til at ligne et nyere hus og dermed miste sin fortælling, forklarer Esben Dannemand Frost.

Bevaring med enkle metoder
Ifølge arkitektparret er gasbeton et taknemmeligt materiale at arbejde med. Vinduerne er f.eks. større end i den oprindelige stald, og det var ganske let at ændre på. De oprindelige vinduer og skifersålbænke blev taget ud, og derefter blev vinduesåbningerne udvidet ved at skære noget af gasbetonen væk. Da det var gjort, blev sålbænkene monteret igen og nye energivinduer sat i. I det hele taget har tilgangen til byggeriet været forholdsvis lavpraktisk.

– Inden byggeriet gik i gang, gennemgik vores ingeniør Keld Egholm bygningen for at vurdere dens tilstand og konstruktioner. Vi kridtede de dele af, der skulle bevares, så der ikke blev fjernet noget forkert. Mange valg er blevet truffet på stedet sammen med vores lokale håndværkere, og vi har haft et godt samarbejde og kom til at kende hinanden rigtig godt efterhånden, fortæller Esben Dannemand Frost.

Moderne energioptimering og traditionelle malingstyper
Den største udfordring har ifølge Keld Egholm været statikken og at få huset isoleret af hensyn til energiforbruget. I ydervæggene er der indsat stålsøjler og en jerndrager for at stabilisere bygningen. Der er efterisoleret med 450 mm i loftet og 400 mm i gulvet, hvor der er etableret gulvvarme.

Ydervæggene er isoleret indvendigt med blokke af porebeton. Konstruktionen består dermed af den originale gasbetonblok på 180 mm, herpå et lag af porebeton på 150 mm og inderst en væg af gasbeton på 100 mm. Med en indvendig isolering tager man noget af boligens areal, men det har ikke været noget problem, fordi huset er stort.

Arkitektparret har valgt, at der ikke skal være dampspærre i murene, og de har selv blandet en kaseinkridt-maling, der kan ånde. Mekanisk ventilation har de valgt fra, fordi de synes, det er nok at åbne vinduerne.

– Det har været vigtigt for os at få et energirigtigt hjem. Huset er højisoleret med energimærke A 2020, og herudover er der solceller på den ene tagflade. Vi har også gravet store tanke ned under græsplænen i forhaven til regnvandsopsamling – vandet bliver brugt til toiletskyl og tøjvask, fortæller Aviaja Frost.

Tilbage til rødderne
Familien med to børn har ingen bil og klarer sig med offentlig transport. Stationen til lokalbanen ligger få kilometer væk. Til gængæld er bedsteforældrene tæt på. Man kan sagtens leve et moderne familieliv på en lidt anden måde.

– På et tidspunkt så vi pludselig stalden som noget andet – den var ikke længere en værdiløs bygning, men noget, der kunne blive til en helt særlig bolig. Mange var i starten skeptiske og undrede sig over, hvad vi ville med sådan en gammel gasbetonbygning. Men alle, der bagefter har set huset i avisen eller har været her, kan godt se, hvad det var, vi troede på. Det er dejligt at vise, at det godt kan lade sig gøre at bruge sådan en bygning, som der står så mange af rundt i landet, fortæller Aviaja Frost.

Udover at bygningens sjæl og stemning er fulgt med, er der også økonomisk gevinst. Det har ikke været dyrere at renovere end at bygge nyt med en pris på omkring 10.000 kr. pr. kvadratmeter.

– Vi synes, der er god økonomi i at gøre, som vi har gjort, med en kvadratmeterpris på mellemniveau. Det er en meget rimelig pris for så stort et hus med så mange energitiltag, der betyder, at vi sparer penge på det daglige forbrug af el og vand. Herudover er vores hus faktisk vurderet til at have en højere salgspris end andre huse i området, fortæller Esben Dannemand Frost.

Salgsprisen er kun relevant, hvis familien vil sælge, hvad de ikke har planer om. De bor i dag med god plads, til en fornuftig pris og med synlige minder omkring sig om det liv, der har været en del af familiens historie og stadig er det.