fbpx

Beboerne med i processen – renovering af Magisterparkens almene boliger var nomineret til RENOVER prisen 2016

21. dec 2016

En boligforening i Aalborg har haft en bred tilgang til renovering. Det har givet varierede boligtyper, større tryghed og fællesskab, besparelser på energiregnskabet og markant arkitektur.

I bydelen Vejgaard i Aalborg ligger et højhus omgivet af en række lave boligblokke. På tværs af højhusets 12 etager mødes en blandet skare af beboere; nogle er helt nye, andre har boet der fra opførelsen i 1960’erne. Bebyggelsen er ejet af Himmerland Boligforening, der i tæt samarbejde med beboerne har lagt lejligheder sammen, skabt fælles mødesteder og givet højhuset en teknisk og energimæssig overhaling.

På de to øverste etager er der en udkragning, så lejlighederne her er større, og uden på hele huset er der etableret et ekstra facadelag med en inddækning af altaner og altangange. Det giver en energibesparende bufferzone, mere brugbart areal til lejlighederne og en arkitektonisk opgradering, der gør bygningen genkendelig på lang afstand.

Planlagt variation
Ud af de i alt 169 lejligheder, vi havde før renoveringen, var der omkring 50 med ét værelse, og i dag er der kun 10. Vi har lagt nogle af dem sammen vandret, andre lodret, og de fleste er blevet til 3-værelseslejligheder. På den måde kan vi tilbyde et bredere udvalg af boligtyper end før, og dermed får vi også en mere varieret beboersammensætning, fortæller Michael Knudsen fra Himmerland Boligforening.

Jo højere, man kommer op i bygningen, jo mere fantastisk bliver udsigten, og jo større bliver lejlighederne. I en penthouselejlighed på øverste etage bor et ægtepar i 80’erne. De har valgt at forlade villaen for at flytte til Magisterparken i en nyrenoveret bolig med udsigt og elevator. De kunne ikke længere blive ved med selv at holde hus og have, og når de kom fra et stort hus, betød det noget for valget af ny bolig, at de i Magisterparken har kunnet få plads nok.

Andre af højhusets nye beboere kommer fra de omkringliggende lave blokke.

– Jeg har boet her i Magisterparken i 19 år, men for nogle år siden valgte jeg at flytte fra de lave blokke her til højhuset i en nyrenoveret lejlighed. I genhusningsprocessen kom jeg nemlig over i højhuset, og det blev jeg så glad for, at jeg nu er flyttet ind permanent. I dag har vi ventelister på lejligheder, og vi har fået en mere varieret beboerskare, f.eks. er der kommet flere familier med børn, fortæller Elin Torp Jensen, der er beboerformand.

Uformelle mødesteder
På bygningens nordside er der altangange med adgang til elevatorer, trapper og indgangsdøre til de enkelte lejligheder. I de lange altangange er der med glaspartier og perforerede metalplader skabt visuel variation. Gangene brydes også af små udvidelser, der har givet noget social værdi.

– Her kan man have et lille bord og et par stole stående, så man mødes med naboerne og kan snakke lidt sammen, fortæller Elin Torp Jensen.

Det kan man også de andre steder, der bevidst er planlagt for at give mulighed for uformelle møder. Ved elevatorerne kan man mødes ved affaldssystemet, hvor man sorterer sit affald, og i et fællesrum i stueetagen hænger postkasserne. Herfra kan man gå hele vejen igennem bygningen til solsiden, der vender ud mod bebyggelsens fælles udearealer med store græsplæner, legeplads og stiforbindelser. Lige uden for højhuset er etableret en terrasse med fælles havemøbler og en siddetrappe af træ, som alle kan bruge. Lejlighederne i stueplan har fået deres egne små terrasser med direkte forbindelse til fællesarealerne.

– Lejlighederne i bunden af bygningen har ikke den gode udsigt, så her skal beboerne have noget andet. Derfor har de fået et stykke af fællesarealet til private terrasser med adgang fra stuen. Men de må ikke lukke af med hække eller plankeværker, forklarer Christian Pihlmark Gadegaard, der er arkitekt fra C.F. Møllers tegnestue.

Det er nemlig tanken, at udearealerne skal binde bebyggelsen sammen til en helhed. Det skaber et helt nyt liv udenfor, hvor der hele tiden sker noget, og det har været med til at øge trygheden.

Beboerne har været med hele vejen
Boligforeningen står bag renoveringen, men der har undervejs været en høj grad af beboerdemokrati med mange beboermøder, hvor alle har været inviteret med og har kunnet kommentere planerne. Der har også været nedsat et byggeudvalg, som bestod af afdelingsbestyrelsen og udvalgte beboere, og der har hele vejen igennem været en tæt dialog mellem bygherre, byggeudvalget, rådgivere og entreprenører.

I begyndelsen var der en afstemning om renoveringen, og langt den største del af beboerne stemte for, at den skulle gennemføres. Ombygningen og genhusningen har været en svær proces for alle, både beboere og ejendomsfunktionærer, men det er gået rigtig godt. Den positive tilgang fra starten har gjort det meget lettere at komme igennem renoveringen, fortæller Elin Torp Jensen.

Hun er meget tilfreds med resultatet. De lukkede altangange og altaner giver mindre træk og kulde, og hun nyder, at hun kan have døren stående åben fra tidligt forår og til langt ud på efteråret. Der har været en lille huslejestigning på små 100 kr. pr. m2 om året, men samtidig kan energioptimeringen mærkes positivt på regningen. Hvor meget ved hun ikke præcist endnu, for det kan først måles, når der er gået et helt regnskabsår.

Indpakning løser problemerne
Højhuset havde før renoveringen byggetekniske problemer med bl.a. kuldebroer, skader i betonkonstruktionen, indtrængende fugt og manglende isolering, så en omfattende renovering var nødvendig. Det nye lag med altaner og svalegange skaber en overgangszone mellem den eksisterende klimaskærm og påvirkningen fra vejr og vind. Det har minimeret kuldebroerne, gjort bygningen tæt igen og giver besparelser på varmeregningen, fordi altanerne optager varmen fra solen og giver den videre til lejlighederne.

For yderligere at bidrage til energiforbedringer er der efterisoleret til gældende lovkrav, udskiftet gamle varmtvandsanlæg og etableret nye brugsvandsvekslere. Lejlighederne har naturlig ventilation, mens der er etableret udsugningsanlæg i badeværelser og via emhætter, og samtlige lejemål har individuelle målere til vand, varme og el.

– Motivationen for hele renoveringen var, at huset så at sige ikke kunne tåle at stå udendørs længere, så der har været en teknisk begrundelse for at gå i gang. Samtidig har vi kunnet give en ensformig, modernistisk boligblok et nyt og markant arkitektonisk udtryk. Derudover har vi også ændret på de enkelte boliger og boligtyper. Der har altid været et spænd af forskellige beboere, men det er blevet endnu bredere nu, og det fornemmer man, når man går rundt herude – der er mange forskellige folk, og de hjælper hinanden og taler sammen – det er fantastisk, fortæller Christian Pihlmark Gadegaard.

På afstand er højhuset blevet et arkitektonisk ikon, og tæt på opleves det som en ramme om gode boliger for alle.