”Alle føler ejerskab over øen”

21. apr 2021

I 2015 fik ungdommen med overdragelsen af Middelgrundsfortet sin egen ø. Det blev startskuddet til et omfattende renoveringsprojekt, som har været drevet af de unge selv. Efter mere end 70.000 frivilligtimer stod øen færdig i 2019. Læs her, hvad inddragelsen af de unge har betydet for øen – og de unge selv.

28-årige Martha Libach Burup beskæftiger sig ikke normalt med renovering. Hun studerer på Kommunikation & Psykologi på RUC, og er i gang med sit speciale. Men i perioden 2017-2019 fyldte renovering alligevel meget for hende. Hun var nemlig en del af en hær af frivillige, der drev transformationen og renoveringen af Middelgrundsfortet fra 1894 til Ungdomsøen, som siden 2019 har været et udviklingscenter for hele Danmarks ungdom.

Det gamle fort, der ligger i Øresund, danner nu ramme om et væld af fællesskaber og aktiviteter for unge, der er skabt og drevet af de unge selv, og som støtter dem i at tage del i samfundet. For Martha Libach Burup var det visionen om at være med til at skabe netop sådan et sted og lysten til at skifte computerskærm ud med arbejdshandsker, der fik hende til at blive en del af den omfattende renovering.

Hvordan har brugerne været inddraget i renoveringen af Ungdomsøen?
De frivillige har været en del af renoveringsarbejdet lige fra begyndelsen, hvor alle mødtes til en stor summer camp for at gøre det hele klar til det store renoveringsarbejde. Derefter mødte frivillige op hver tirsdag aften og i weekenderne, og så havde vi en lang liste med opgaver, hvor man så bare kunne byde sig til. Det handlede ikke kun om, at opgaverne skulle løses, men i lige så høj grad om, hvordan de skulle løses. De frivillige var derfor også med til at påvirke alle dele af processen og selv komme med nye ideer og forslag.

Da øen er fredet, har vi også været meget involveret i at koordinere med Slots- og Kulturstyrelsen for at kunne finde løsninger, der både respekterer øens historie og imødekommer de unges ønsker. Der var fx et stort ønske om en sauna, som blev til en længere proces, fordi den skulle kunne passe ind i de historiske rammer og samtidig ikke måtte laves som fast installation, men det løste vi ved at lave en mobil sauna.

 På samme måde er vores shelters blevet lavet i de gamle bygningers ånd, så de ikke skæmmer i landskabet, men stadig kan bruges året rundt, som de frivillige netop ønskede. Der har altså været rig plads til nye idéer inden for de rammer, der er sat, og folk har været klar til at tage ansvar for at finde gode løsninger.

Hvad har brugerinddragelsen betydet for Ungdomsøen som projekt?
Det har gjort en kæmpe forskel, og det har været helt afgørende i forholdt til at skabe den identitet, som øen har i dag. Det er det helt centrale værdisæt for øen, at de unge skal bidrage og engagere sig, og derfor er det helt afgørende, at det er ungdommen selv, der har været med til at gøre det muligt. Det er for mig at se det helt specielle ved Ungdomsøen: Her er der nu et sted, hvor du får ansvaret og tilliden til at kaste dig ud i et projekt og arbejde videre med det, hvis du har en holdning til, hvordan noget kan gøres, og lysten til at arbejde videre med det.

Hvis ikke de frivillige havde engageret sig så meget, som de gjorde, ville der være mange af projekterne, der aldrig var blevet til noget. De er kommet i mål, fordi der har været unge frivillige, der har sagt ja til at gå ind i opgaverne, bruge deres tid og finde en løsning.

Hvad har det betydet som bruger at blive inddraget på den måde?
Det har betydet, at alle føler ejerskab over øen, fordi du får en helt anden relation, når du har stået med fingrene nede i det og ved, hvad det har krævet. Det er helt ligegyldigt, hvor ofte du kommer, eller hvor længe du har været med, for øen kan rumme det hele. Det betyder også, at det bare har skabt et enormt stærkt fællesskab og netværk blandt folk, som ellers aldrig havde mødt hinanden, fordi man har samledes om at løse opgaverne på bedst mulig vis.

Man lærer bare hinanden at kende på en helt anden måde, når man fx skal stå og sortere tusindvis af klinker eller skal nå at male et rum færdigt sent om aftenen. Selv for alle dem, der ikke har mødt hinanden, er der stadig en følelse af fællesskab, fordi alle har en forbindelse til øen.

Det har også været helt fantastisk at overvære den transformation, som øen har gennemgået, fra at være ét stort byggerod til nu at være klar og et sted, hvor så mange føler sig hjemme. Det er et enormt privilegium, at man viser så stor tillid til unge mennesker, at man giver dem plads til det.

Hvad kan man lære af renoveringsarbejdet på Ungdomsøen?
Én af de vigtigste ting, man kan lære af skabelsen af Ungdomsøen, er, at man ikke skal være bange for at inddrage dem, der gerne vil engagere sig. Det betyder ikke, at man skal gøre alt, hvad de foreslår, men man kan få meget ud af at lytte til dem og deres ideer, for det betyder oftest, at de har meget, de rigtig gerne vil bidrage med.

 Mange unge kan nogle gange have svært ved at trænge igennem i andre typer organisationer, fordi folk tror, at det betyder ekstra udgifter eller opgaver, som de så skal løse. Sådan er det dog sjældent. De fleste gange bliver det hverken dyrere eller mere tidskrævende, fordi den unge selv vil være involveret i projektet og en del af udførslen. Så hvis man tør åbne sig, kan man komme et helt andet sted hen med sit projekt – måske endda et sted, man slet ikke kunne forestille sig, men som er langt federe.