Gammel sæbefabrik med stor værdi

03. apr 2014

At renovere gamle bygninger kan sagtens være en god forretning, da de rummer en historie og muligheder, som ikke findes i nybyggeri. Det er renoveringen af Henkel et godt eksempel på.

Finanskrise og parfumerede betondæk. Det var to af de forhindringer, som investorerne bag Henkel måtte overkomme for at komme i mål med deres projekt. Projektet handlede om at få attraktive kontorlokaler ud af en gammel sæbefabrik. Det er blevet til et vellykket og moderne erhvervsbyggeri, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Bygningsstyrelsen har kontorer i dag.

Potentiale i det gamle
En af Henkels største kvaliteter efter renoveringen er sporene af den industri, der engang havde til huse i bygningen. En gammel vareelevatorer, vandtårn og hejseværk indgår blandt andet som elementer i det nyrenoverede miljø og spreder god stemning til glæde for personalet, som nyder at færdes der. Visse levn fra tiden som sæbefabrik blev dog under renoveringen vurderet til at være for meget af det gode. Nogle betondæk duftede fx stærkt af parfume og måtte fjernes. En af de uventede udfordringer og ekstra udgifter, som renoveringer kan byde på.

Men når du renoverer skal du kunne se mulighederne og charmen i den slags udfordringer, som ældre bygninger byder på, mener en af hovedmændene bag renoveringen af Henkel, Bent Jensen fra bygherren og investorvirksomheden Søtoftegaard. Han har udviklet et drevent øje for de værdier, gamle bygninger gemmer på:

– Når du renoverer, skal du kunne se potentialet i det gamle, men du skal også kunne finde balancen og lave det optimale – ikke det maksimale. For ellers kan du ikke få en forretning ud af det, fortæller Bent Jensen.

Bent Jensen
Bent Jensen foran Henkel

Renovering under krisen
Bent Jensen kunne straks se potentialet i den gamle sæbefabrik, da han et par år før finanskrisen blev tilbudt at købe den. Den velfungerende fabrik var blevet for moderne til de ældre bygninger og deres indretning. Købet kom i stand, og renoveringsprojektet blev sat i gang. Men først efter længere processer med kommunen om lokalplanen og med banken om finansieringen og projekteringen af råhuset. For der var kun penge til råhuset i første omgang. Når lejerne var i hus, kunne finansieringen af apteringen komme på plads. Så kom finanskrisen, og pulsen steg hos investorerne, som dog havde oplevet og kunne huske forrige kriser.

– Vores projekt var ikke mere risikabelt end, at vi kunne tåle lavere lejeindtægter. Så tjente vi bare ikke det, vi havde drømt om, men til gengæld gik vi heller ikke konkurs, fortæller Bent Jensen.

Det lykkedes at tiltrække statslige lejere, og midt i krisen kunne projektet gøres færdigt og give lidt modvægt til mismodet i kriseårene.

Ældre bygninger holder længere
Men det handler ikke kun om penge. Det handler også om, at finde glæden i gode bygninger, som med sin arkitektur giver noget til de mennesker, som bruger dem, lyder det fra Bent Jensen. Han kommer med et eksempel på, hvordan ældre bygninger ofte har en længere holdbarhed end de nybyggede.

– For 30 år siden renoverede vi bygningen Koldingfjord, som havde tjent som institution. Men samtidig blev der bygget et fuldstændigt moderne hotel, og det gjorde os nervøse dengang. Men Hotel Koldingfjord stråler som en perle den dag i dag med sine tidløse arkitektoniske kvaliteter og fremstår som indbegrebet af en drømmedestination. Det andet hotel ligner derimod en kedelig betonklods, som i øvrigt allerede er blevet renoveret flere gange.

Bent Jensen er flere gange blevet skudt i skoene, at det er dyrere at renovere end nybygge. Men det holder ikke, hævder han.

– Det handler blot om at have viden om, hvordan de ældre bygninger skal renoveres. Har du det, er det i mine øjne ikke vanskeligere at renovere end at bygge nyt, men til gengæld rummer det store glæder og fascination, forklarer Bent Jensen.