Retten er sat i langtidsholdbare lokaler
15. feb 2023
I det centrale Aarhus ligger ’Smykkeskrinet’ fra 1902, tegnet af Hack Kampmann og fredet i 1988. Bygningen er blevet stort set usynligt restaureret, mens nye tiltag er lette at aflæse som moderne tilføjelser til den gamle bygning – en fællesnævner er høj kvalitet og lang levetid.
Med tidligere funktioner som statsbibliotek og erhvervsarkiv har bygningen opbevaret bøger og arkivalier på kilometervis af hylder i arkivrum forbundet op gennem etagerne via ristegulve, der har sikret god luftcirkulation og varmefordeling. Med den nye funktion som retsbygning er den beskyttende effekt fastholdt, mens bygningen samtidig er åbnet med mere lys, nye trapper og tilgængelighed for alle med lift og elevator.
Traditionelle materialer og godt håndværk
Bygningen har stået i over 100 år, fordi den er opført af gedigne materialer og solide konstruktioner udført på et håndværksmæssigt højt niveau. Lange levetider er en del af en bæredygtig tilgang, som også er valgt for renoveringens nye tiltag. De skal være af lige så høj kvalitet i materialer og udførelse som den oprindelige bygning og kan derfor holde de næste 100 år. Der er kun tilføjet ganske lidt, og der er stort set ikke fjernet noget fra bygningen, kun de gamle arkivreoler, der er genbrugt i Arkitektskolen Aarhus’ nye bibliotek.
Fra passive til aktive rum
De tidligere arkivrum er i dag indrettet til møderum, grupperum og retssale, dvs. en ændring fra stille til aktive rum, der skal leve op til helt andre krav til lyd, brand og temperatur samt de særlige sikringstiltag, der er krævet i en retsbygning, f.eks. forskellige udgange og gangforbindelser for ansatte og klienter.
De tekniske krav er løst ved at integrere installationer i nogle af de gamle arkivreoler, der er bevaret og bygget om, så de kan indeholde ventilation, radiatorer, køling og talevarsling. Hvor der ikke er teknik, er der lydabsorbenter, så akustikken i rummene forbedres. Reolernes nye indhold er afskærmet af trælister i forskellige bredder og farver, som mimer bøger eller sagsmapper. Hvor de øvrige reoler stod, er gulvene ændret til bræddegulve, mens de oprindelige riste mellem reolerne er bevaret, men udstøbt med terrazzo af hensyn til brand og lyd. Der er også lydkrav til de gamle døre, der er gjort mere lydtætte med en ny beklædning af jernplade.
Føringsveje i gamle installationskanaler
Bygningen selv har også bidraget med føringsveje i form af murede installationskanaler fra det oprindelige varmesystem, hvor ny teknik i dag kan føres. Som en del af bygningens energioptimering er der etableret nyt varme- og ventilationssystem, nye tekniske installationer og LED-belysning. De gamle jernvinduer er sat i stand og suppleret med nye forsatsrammer – selvfølgelig udført med mørtelfuger, som er en velkendt og langtidsholdbar løsning.
Foræringer fra bygning og inventar
Bygningens centrale og særligt udsmykkede rum er den tidligere læsesal, der i dag er venterum. Her er de oprindelige reoler bevaret, men uden bøger, fordi de kan bruges som kasteskyts. Til gengæld hjælper reolerne i dag med at forbedre lydforholdene, fordi der diskret er indbygget akustikregulering, lige som reolerne også danner ramme om kunstnerisk udsmykning.
I en parterreetage under forpladsen har det været muligt at arbejde mere frit, fordi den ikke er en del af den fredede bygning, og her er bl.a. indrettet ny kantine. I det fredede hus har der ikke været så frie hænder eller mulighed for standardløsninger, men til gengæld får man både en central beliggenhed, en langtidsholdbar løsning, et unikt hus og en synlig historie forærende.
Før
Før renoveringen blev den største del af bygningen anvendt som arkivrum, der var tætpakket med reoler.
Efter
Efter renoveringen er arkivrummene forvandlet til retssale, møderum og kontorer. Enkelte arkivreoler er bevaret med ny beklædning, der skjuler installationer og akustikregulering. De oprindelige ristegulve mellem reolerne er i dag udstøbt, mens de i gangarealer fortsat er åbne og dermed tydeliggør, at vinduerne løber over flere etager. Mellem møderum og gange er opsat nye glasvægge inddelt i felter, der svarer til placeringen af de oprindelige reoler. De gamle døre er gjort mere lydtætte med en ny beklædning af jernplade. En række andre arkivrum er ændret til trapperum med nye flugtvejstrapper af fyrretræ. I den tidligere læsesal, der i dag er venterum, er de gamle reoler bevaret og suppleret med akustikregulering og kunstnerisk udsmykning. I en parterreetage under forpladsen og adskilt fra den fredede bygning med en slippe er bl.a. indrettet ny kantine.
Fire gode grunde
Lisbet Wolters giver her sin begrundelse for, hvorfor Retten i Aarhus – Erhvervsarkivet nomineres til Renoverprisen 2022.
”Retten i Aarhus – Erhvervsarkivet har en høj eksempelværdi, fordi projektet viser, hvorfor det er vigtigt at tænke over, at vores nybyggeri kan få nye funktioner senere hen. Vi ved ofte ikke til hvad, og derfor skal vi dels lave dem holdbare, og så skal vi tænke på, at det ikke nødvendigvis er i vores egen levetid, at de fremtidige generationer vil transformere bygningen. Man skal altså huske at være generøs i sin udformning, og det er projektet her et godt eksempel på.”
”Det mest inspirerende ved projektet er måden, man har skabt et smukt møde mellem det eksisterende byggeri og de nye elementer. Man har ikke brudt noget ned, men derimod bare skrællet af og nænsomt føjet et ekstra lag til historien, der har gjort bygningen endnu bedre, end den var før.”
”Her har man brugt de tidligere funktioner som inspiration til, hvordan renoveringen skulle se ud. De kunstneriske elementer har fx været med til at skabe en ny atmosfære og lave referencer til de tidligere bogreoler. Det betyder, at huset bevarer fortællingerne.”
”Jeg synes, det er enormt inspirerende, hvordan man har brugt bygningens arkitektoniske struktur til at skabe sammenhængen mellem rum og funktioner med alt fra elevatorer, rør og teknik. Det hele hænger sammen og er gennemtænkt fra start til slut.”