Søparken
Læs projektets egen beskrivelse
Energioptimering og renovering af Søparkens 303 almene boliger fra 1970’erne, har givet bebyggelsen et markant nyt udseende. Før renovering fremstod facaderne, der oprindeligt var udført i betonsandwichelementer, anløbne og blakkede, hvilket gav hele bebyggelsen en trist og grå fremtoning. Efter renovering fremstår bebyggelsen lys og imødekommende. Den nye klimaskærm er i parterreplan og på størstedelen af gavlene opført som skalmur i blødstrøgne, grådæmpede tegl, der giver byggeriet en flot, varm karakter. Den øvrige klimaskærm består af hvidpudset facadeisolering og står i fin kontrast til de sorte tage og de grådæmpede teglsten. Bebyggelsen har derudover fået nye lukkede altaner, nye zinkkviste, der giver mere plads i boligen, badeværelserne er renoveret og udeanlæggene er ligeledes blevet fornyet. Alt i alt fremstår bebyggelsen som ny.
Parter bag projektet
Bygherre: Lejerbo, Køge Lejerbo Boligselskabet Nylandsvej 153 st. th., 4600 Køge
Arkitekt: White arkitekter A/S
Ingeniør: Lemming & Eriksson
Entreprenør: Enemærke & Petersen a/s
Sted
Nylandsvej 153
4600 Køge