Vinder 2021

Ørsteds Haver

Et arkitektonisk modspil til de pragmatiske energirenoveringer

Se mere

Ørsteds Haver

Et arkitektonisk modspil til de pragmatiske energirenoveringer

Begrundelse for nominering

”Det sociale aspekt i renoveringen er enormt inspirerende. Man er gået fra at have en altangang, som man egentlig bare blev i dårligt humør af, fordi den var så kedelig. Nu kommer man ind på en altangang, der er lys, pænt, åben og grøn. Altangangene er blevet et værested og socialt møderum, hvor livet leves, og hvor beboerne kommer hinanden ved.”

”Jeg kan huske, hvordan bygningen så ud før, og det var et meget, meget trist syn. Men nu tilfører bygningen faktisk værdi til omgivelserne, og man kan se, hvordan folk på gaden stopper op og kigger på bygningen. Der ligger en stor eksempelværdi i renoveringen, fordi der findes rigtig mange brutalistiske betonhuse med altangange, som kunne blive inspirerede af denne renovering. Det er sjældent, at man ser et projekt som for relativt få midler har hævet brugskvaliteten så meget. Det er meget sympatisk”

(Citater fra Renoverprisens Nomineringsudvalg)

Læs mere om projektet og nomineringsudvalgets begrundelser her.

Læs projektets egen beskrivelse

Hovedideen med projektet Ørsteds Haver er at skabe et holistisk miljømæssigt, socialt og arkitektonisk modspil til de pragmatiske renoveringer der udføres over alt i landet og som ofte har et ensidigt fokus på energi.

Ideen

Hvis vi vil opnå en bæredygtig fremtid er det ikke nok at vi bygger bæredygtigt fremadrettet. Vi bliver nødt til at have visionære metoder til at transformere og tilpasse vores eksisterende bygningsmasse til fremtidens behov, for på den måde at forlænge deres brugs- og levetid. Dette er ikke kun relevant for vores bevaringsværdige og fredede bygningsarv, men er mindst lige så vigtigt for de mindre attraktive, kritiserede og i visse tilfælde forhadte huse i vores byer.

Ørsteds Haver er et eksempel på et projekt der har taget en generisk facaderenovering til et helt nyt niveau og herigennem fremtidssikret en stærkt kritiseret bygning til gavn for miljøet, beboerne og det omkringliggende byrum.

Ørsteds Haver har således udviklet sig fra en ordinær facaderenovering, (som skulle hindre indtrængning af vand på de åbne svalegange og reducere støj fra vejen) til en drastisk gentænkning af husets fælles, semiprivate og private opholdsarealer og en radikal ændring af husets relation til HC Ørstedsvej. På ydersiden af svalegangen er der således indrettet private opholdsarealer på glasinddækkede terrasser. Hovedtanken bag dette greb er at skabe et nyt form for socialt rum, hvor husets beboere kan møde hinanden på en måde som er tilfældig, umiddelbar og med høj frekvens.

Processen

Ørsteds Haver er blevet til et samarbejde mellem tegnestuen LOKAL, ejerforeningen, Salling Group og Amstrup & Baggesen, som sammen skabte mulighederne for at projektet kunne lykkes. Inden renoveringen var bygningen blandt de mindst vellidte på Frederiksberg og blev af beboerne selv kaldt Frederiksbergs grimmeste facade.

Bygningen blev tegnet og opført i 1968 af Ole Hagen Arkitekter, som blev kendt for en senmodernistisk, pragmatisk og stærkt rationaliseret æstetik der er blottet for detaljer og fremspring og som ikke ligefrem spejler det humanistiske ideal, som ellers har præget meget af dansk arkitektur. Både historisk og i nyere tid.

Bygningen på HC Ørstedsvej var et pragteksempel på Ole Hagens æstetik og var inden renoveringen kritiseret af både beboere og forbipasserende. Svalegangene var beskadiget af regnvand og stod overfor en omkostningstung renovering. Derudover oplevede beboerne også støjgener fra den stærkt trafikerede vej. Salling Group købte sig ind i bygningen mod et tilskud til renoveringen af facaden.

Projektet løb over en lang årrække og i den periode udviklede projektet sig fra en uambitiøs lappeløsning der ikke bearbejdede husets centrale problem med manglende social interaktion på tværs af beboerne til en omfattende gentænkning af bygningens ankomst, arkitektur og beboernes fællesskab.

Transformation

Vi tilføjede et lag til bygningen, som beskyttede den eksisterende struktur, men som samtidig bidrog med et radikalt anderledes og mere tidssvarende rumligt forløb. Bygningen gik fra at være identitetsløs til at have en stærk arkitektonisk tilstedeværelse i gadebilledet, hvor boligernes takt nu giver rytme og liv i konteksten med en række vinklede glasinddækkede karnapper med haver på taget. Indvendigt er svalegangen transformeret til en serie af semi-private balkoner, hvor beboerne kan nyde formiddagssolen. Det er et fælles rum, hvor man møder hinanden. Ankomsten minder nu mere om en villavej, end et svalegangsbyggeri og mange beboere har fordøren stående åben, så børn kan løbe ind og ud hos hinanden og lege på fællesarealet.
Ejerne har fået en platform for fællesskab og det tilfældige møde og har ligesom størstedelen af beboerne i storbyen fået en bolig der spænder fra facade til facade. Fra gade til gård. Fra morgen til aften.

Udover projektets rumlige og sociale greb har vi også integreret beplantning i form af buske, klatreplanter, blomster og græsser i den nye facade. De mange planter på karnappernes tage bidrager til oplevelsen af både gaderummet og det nye ankomstrum og bløder begge dele op. Hver af de vinklede karnapper er indrettet med vandrette trælameller på nordsiden, der dels afskærmer den ene balkon visuelt fra den næste og dels er underlag, som planterne kan vokse på. Haverne på tagene fortsætter udefra og ind og hver beboer har således også sit eget private plantebed i forbindelse med lejligheden til dyrkning af krydderurter eller lignende. Alle haverne er automatisk vandede, så husets samlede visuelle udtryk ikke er afhængigt af om beboerne har grønne fingre.

Parterne bag
Bygherre: 872 E/F H. C. Ørsteds Vej 25-27 og Salling Group
Arkitekt: Tegnestuen LOKAL
Ingeniør: Henneby Nielsen og COWI
Rådgiver: CEJ Ejendomsadministration
Entreprenør: Amstrup & Baggesen

Blik for brugerne

Hovedtanken bag projektet er at tage hånd om de 'grimme ællinger' i vores byer, som desværre alt for tit får lov at forfalde til de er nedrivningsmodne fordi den arkitektoniske kvalitet og kulturarvsværdien mangler. Hvis vi i stedet kan transformere dem og opdatere dem til nutidige funktionelle behov og samtidig beskytte dem med en ny klimaskærm, så er der en enorm CO2-gevinst i forhold til byggeriets levetid, som er værd at tage alvorligt.

Inspirerende ressourcetiltag

Projektet har introduceret en helt ny ankomst og opholdszone for husets beboere, hvor de nu mødes på tværs af boligerne på en måde der ikke var mulig før. Fra en kold svalegang til et levende træbeklædt og begrønnet fællesmiljø, hvor dørene står åbne og børnene farer fra lejlighed til lejlighed. Kontrasten til det gamle hus kunne ikke være større og transformationen bidrager med liv, rytme og hængende haver til en strækning på H.C. Ørsteds Vej, der før var gold.

Eksempelværdi

Der findes mange eksempler på svalegangsbyggerier der er blevet forseglet med glas, men desværre er der langt imellem projekterne der anerkender det arkitektoniske potentiale i svalegangen og mulighederne for at gentænke fællesskabet i bygningen. Ørsteds Haver viser at det er arkitektonisk og økonomisk muligt og rentabelt at tage potentialet seriøst og skabe et nyt og spændende byggeri der beskytter og forbedrer det gamle.

Solidt samarbejde

I Ørsteds Haver solgte ejerforeningen den åbne stueetage (som tidligere havde været tankstation) og fik på denne måde finansieret en gennemgribende transformation af huset. Denne byttehandel var nøglen til at finansiere en del af byggeriet og er en metode som kan finde anvendelse utroligt mange steder i Danmark. Parløbet mellem en investor og en ejerforening om at skabe en helhed, som alle får glæde af har opretholdt de høje arkitektoniske ambitioner igennem hele processen.

Levende bygningskultur

Inden beslutningen om en gennemgribende transformation af facaden, var vedligehold, reparation og renovering af betonsvalegangene en tilbagevendende udfordring og udgift for ejerforeningen. Det var op imod denne vedvarende udgift at facadetransformationen skulle måles og med Salling Group i ryggen, som medinvestor og den potentielle værdiforøgelse for de enkelte lejligheder var den mest ambitiøse facadetransformation med integrerede selvvandende haver en realitet. Transformationen af facaden har krævet en ordentlig investering fra alle, men rundt om bordet er der enighed om at det arkitektoniske, økonomiske, sociale og miljømæssige afkast langt overstiger indskuddet.

Parter bag projektet

Arkitekt: Tegnestuen LOKAL
Bygherre: Ejerforeningen Ørsteds Haver, Salling Group
Bygherrerådgiver: CEJ Ejendomsadministration
Entreprenør: Amstrup & Baggesen
Ingeniør: Henneby Nielsen, COWI