LYNGBYVEJ 100 – HISTORISK EJENDOM GENOPSTÅR SOM MODERNE KONTORMILJØ

Renovering og transformation af bevaringsværdig domicilejendom til flerbrugerhus for NGO’er

Se mere

LYNGBYVEJ 100 – HISTORISK EJENDOM GENOPSTÅR SOM MODERNE KONTORMILJØ

Renovering og transformation af bevaringsværdig domicilejendom til flerbrugerhus for NGO’er

Læs projektets egen beskrivelse

På Lyngbyvej har vi forvandlet en historisk domicilejendom til et moderne kontormiljø. Den røde teglstenskarré fra 1941 står nu som et hus med nyt liv. Huset er tidssvarende – og udgør en fleksibel og levende ramme for en række forskellige brugere.

Transformationen er sket med nænsom hånd. Vi har bevaret så meget som muligt af det oprindelige hus – konstruktioner, trapper, etagedæk, facade og tag – og tilført nyt med øje for æstetik og genbrug. Vores mål har været at bevare den ydre geometri og dermed placere kviste og elevator mod gårdrummet.

Via transformationen er flerbrugerhuset nu både tidssvarende og fleksibelt, og fremstår attraktivt med store såvel som mindre lejemål samt med gode rum og plads til fællesskaber.

Fokus har været at gøre flerbrugerhuset mere inviterende. Derfor har vi lavet flere tiltag i denne retning. Bl.a. har vi åbnet mod gårdrummet ved at fjerne en ankomstbygning, der var tilføjet i 1990’erne. Derudover har vi forbedret tilgængeligheden til bebyggelsen. Her har vi lavet nye adgangsforhold, hvor en ny ankomstbygning byder velkommen, og hvor der er adgang via en plint med dels trappe og dels rampe, så der er niveaufri adgang. Samtidig har vi tilføjet elevator for at forbedre adgangsforholdene og skabe niveaufri adgang.

For at understøtte fællesskabet i flerbrugerhuset har vi etableret Torvet som husets nye mødested. Her ankommer man til huset, og her er husets hjerte – med mødecenter samt køkken- og spiseområde. Torvet er indrettet med små siddenicher og et større forsamlingsområde til fælles arrangementer.

I tagetagen skaber nye kviste bedre rumligheder, dagslys og udsyn til gårdrummet – og giver samtidig mulighed for at se på tværs af hele bygningen. Derudover er der åbnet til kip med synlige hanebånd. Ved at etablere store kviste optimeres kontorarealet med bedre og større rumligheder, der samtidig har gode dagslysforhold. Der tilføres desuden yderligere tagvinduer for at øge kvaliteten på arbejdspladserne.

Underetagen er transformeret fra en ren funktionel kælder med opbevaring til en rekreativ underetage med fokus på fællesskaber og fællesfaciliteter. Underetagen indeholder bl.a. værksteder, fitness, omklædning, badefaciliteter samt cykelværksted, foruden depoter og teknikrum.

Transformationen har samtidig blik for husets vigtige udeområder. Her har vi taget afsæt i de eksisterende forhold og forstærket dem i en terrasse, der giver mulighed for ophold og udsyn til livet i gårdrummet. I overgangen mellem terrasse og gårdrum er der etableret plinte og plantekummer, som er med til at skabe mere intime opholdsmuligheder og klart definerede zoner. Fra det udendørs ophold på plinten er der direkte forbindelse til kantine/torvet. Langs stier sikrer belysning et behageligt og trygt område – også efter mørkets frembrud. For at forlænge havens brug gennem hele året, er der etableret to pavilloner, der begge er opført i genbrugsmaterialer.

Blik for brugerne

Flerbrugerhuset er designet som et udpræget fleksibelt og robust hus, der derved kan tilpasses brugernes ønsker og behov. På denne måde kan indretningen efterkommes og tilpasses efter de forskellige lejeres ønsker.

I brugerprocesser med lejerne er flere lejemål tilpasset i forhold til adgangsforhold, størrelse og indretning. Kontorarealet med arbejdspladser er blevet optimeret og møderum er tilføjet, for i højere grad at imødekomme brugernes behov.

Der har særligt været en stor opmærksomhed på fællesskabet i huset, hvor lejerne er kommet med gode input til optimering af husets mange og forskelligartede fællesfaciliteter. Fællesfaciliteterne er et vigtigt samlingspunkt for husets brugere, både for de små såvel for de større lejemål, og danner en ramme for et samarbejdsorienteret fællesskab, der underbygger ønsket om et levende hus.

Inspirerende ressourcetiltag

Vi har anskuet det eksisterende byggeri som en ressource, vi nænsomt har orkestreret. Den store teglbygningsmasse har givet robusthed og historisk fundament for de relativt få og enkle indgreb vi har foretaget. Således har vi bevaret så meget som muligt af det oprindelige hus – konstruktioner, trapper, etagedæk, facade og tag – og tilført nyt med øje for æstetik og genbrug. Vores mål har været at bevare den ydre geometri.

Når målet har været at bevare så meget som muligt, har vi – hvor muligt – genbrugt de bygningsdele, vi udskiftede i interiøret. F.eks. har de gamle vinduer fået nyt liv i pavilloner i gårdrummet. Genbrugstanken er også implementeret og synlig for husets brugere i interiøret, der er præget af radiatorskjulere i genbrugstræ, der giver rummene sanselighed og identitet og som minder brugerne om skønheden og værdien i at genanvende. På den måde bliver radiatorskjulerne formidlere af genbrugstanken i brugernes hverdag.

Udover de nævnte genbrugsindsatser har vi også gennemført følgende tiltag:

Genbrugte døre: Døre fra den oprindelige bygning er blevet restaureret og malerbehandlet – og har bl.a. fået påført et grønt genbrugslogo. Disse døre er monteret som toiletdøre.

Systemlofter: I alle toiletter på de forskellige etager er der genopsat nedsænkede systemlofter, som kommer fra det oprindelige byggeri.

Genbyg: I samarbejde med Genbyg har vi nedtaget en del materialer (f.eks. møbler, skabe, håndvaske, udslagsvaske og lamper) inden nedrivning. Genbyg sørger for at materialerne får nyt liv andre steder.

Tegl: På cykelskurene i gården er monteret tegl fra det eksisterende tag, hvor vi har isat nye kviste.

Belægning: I dele af gården, i orangerier, rundt om bygningerne samt i affaldsskurene er belægning udført i ca. 1000 m2 genbrugte SF-sten fra det eksisterende byggeri. Disse er taget op, lagt i depot og lagt igen.

Mursten: I kældrene har vi nedrevet mange gamle vægge i mursten, her er alle brugbare sten renset og lagt i depot på byggepladsen. Alle steder, hvor det har været muligt, har vi så brugt disse sten igen, f.eks. til opmuring af brystninger, lukning af gamle dørhuller samt i muring af ståloverligger.

Troldtektloft: I portalen samt i den ene bygning er dette loft et restparti fra Genbyg, som er indarbejdet i projektet sammen med bygherre.

Samtidig med at genanvendelse af materialer har været et fokuspunkt i transformationen, har det også været vigtigt, at der blev valgt genbrugsmaterialer, som ikke efterfølgende besværliggør drift og vedligeholdelse af bygningen.

Desuden har optimeringen af bygningens areal haft en positiv indvirkning på husets energiforbrug. Facaderne er bevarede og energirenoverede ved at efterisolere indvendigt med diffusionsåbne kalciumsilikat plader. Desuden har vi udskiftet vinduer samt optimeret indeklimaet med ny ventilation og solafskærmning, så bygningen lever op til nutidige standarder for solafskærmning.

Undervejs i renoveringsperioden udførte vi flere energioptimerende tiltag på byggepladsen – bl.a. det vi kalder et E-Tjek, hvor vi gennemgik muligheder for at optimere energiforbruget på pladsen. Det betød bl.a., at vi satte timere op på alt lys for at reducere elforbruget.

Eksempelværdi

Når vi ser os om i Danmark, er det typisk denne type eksisterende bygningsmasser i rød tegl, der præger vores byer – både i form af industrihistoriske bygningsmasser, skolebygninger og offentlige byggerier. Med nærværende projekt viser vi en måde at gribe dette potentiale.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan en til dels forældet kontorindretning kan transformeres til nutidige forhold og behov. Samtidig viser det, hvordan sådanne transformationer også kan lade sig gøre - både æstetisk og økonomisk og med fokus på bæredygtige aspekter – også når det handler om relativt store bygningsmasser.

Projektet skal certificeres til DGNB guld, og har været testprojekt i forhold til renoveringsprojekter i DGNB-regi. Efter renovering efterlever bygningen energimærke A.

Solidt samarbejde

I projekteringsfasen - før opstart på selve byggepladsen - blev der afholdt workshops hvor der var fokus på bygbarhed, proces, risici m.m., så der kunne holdes maksimal fremdrift på byggepladsen fra dag et.

På byggepladsen sad vi på et fælleskontor med bygherre, hvilket betød, at bygherre havde sin daglige gang på byggepladsen. Det bevirkede, at det var lettere at få besvaret spørgsmål, besigtige konkrete forhold på projektet og løse udfordringer i tæt dialog undervejs. Vi havde hinanden indenfor rækkevidde, hvilket betød, at dialogen blev smidig og effektiv.

Alle parter havde generelt et tæt og tillidsfuldt samarbejde i hele projektforløbet med god sparring, vidensdeling og velfungerende koordinering.

Faglig kvalitet

Bygningen er renoveret med stor respekt for eksisterende forhold. Samtidig har vi lagt vægt på at designe nutidige og fremtidssikrede løsninger. Vores strategi har været at bevare mest muligt af det oprindelige historiske byggeri og samtidig sikre et inviterende hus, der efterlever energimæssige krav og som lægger stor vægt på mulige fællesskaber på tværs af flerbrugerhuset.

Husets store regulære rum med enkle vinduesrytmer muliggjorde en transformation, hvor ruminddelinger er fleksible for flerbrugerhusets forskellige lejere.

Et godt arbejdsmiljø afhænger af et velfungerende indeklima, og derfor har vi været særligt opmærksomme på fugttekniske forhold. Således har vi optimeret ventilationen og sikret tidssvarende solafskærmning. Derudover er optimeringen af dagslys med til at understøtte gode arbejdsbetingelser.

Levende bygningskultur

Østerbro har traditionelt været en bydel præget af røde mursten, og dette har været med til valget om at bevare disse. Stedet var karakteriseret af robuste teglbygninger fra 1941 - et genkendeligt materiale som var vigtigt for os at iscenesætte og bevare. Med de robuste tegl og med de regulære rum, som vi har transformeret til funktionelle og fremtidssikrede kontorfaciliteter, har vi sikret en omdannelse, hvor der dels er gode arbejdsforhold, dels er etableret en række fællesskabende rumligheder. Både i det fælles Torv, i den aktiverede underetage og ved at omdanne gårdrummet til et rekreativt mødested.

For at understøtte bevaringsværdigheden i det eksisterende byggeri har vi bibeholdt de eksisterende murede facader. Efterisolering er udført indvendigt, så det nuværende facadeudtryk bevares. Samtidig forlænger vi husets historie ved at genbruge de gamle vinduer i fælles pavilloner i gårdrummet. Derudover integreres genbrugstanken helt fremme ved den enkeltes skrivebord, når samtlige af husets radiatorskjulere er udført i genbrugstræ.