HISTORICISTISK FREDERIKSBERG VILLA

Restaurering af villa

Se mere

HISTORICISTISK FREDERIKSBERG VILLA

Restaurering af villa

Læs projektets egen beskrivelse

Projektets egen beskrivelse:
Den klassiske Frederiksberg villa fra 1882 havde over tid mistet centrale arkitektoniske kvaliteter, men er i dag genskabt med respekt for sin oprindelse.
Villaens tilførte 60´ er vinduer og udestue er udskiftet med vinduer og vinterhave i husets oprindelige udtryk og farvesætning. Nye kviste er tilføjet med proportioner og detaljer, der spejler de oprindelige. Den oprindelige vinterhave i bindingsværk og murede tavl er blevet genskabt. Indvendigt er boligen moderniseret med nutidige funktioner, som er integreret med husets oprindelige materialer og udtryk.

Blik for brugerne

Renoveringen af villaen har haft beboernes behov som et centralt omdrejningspunkt.
Indvendigt er boligen disponeret og opdateret til familien, med respekt for de eksisterende rumlige proportioner, samtidig med at planløsning, lysindfald og installationer er tilpasset nutidens krav til komfort og daglig brug.

Den historiske bygning fremstår nu med sin oprindelige karakter i tråd med de omkringliggende villaer fra samme periode.

Inspirerende ressourcetiltag

Ved at renovere og genskabe frem for at nedrive og nybygge er der opnået en effektiv udnyttelse af de allerede indlejrede ressourcer.

Projektet har prioriteret holdbare, klassiske materialer med lang levetid, herunder naturskifer og trævinduer.

Eksempelværdi

Renoveringen af villaen viser hvordan den historicistiske villa kan renoveres med arkitektonisk bevidsthed og respekt for den eksisterende bygning.

Villaens restaurering kan inspirere til brug af klassiske og holdbare materialer med fokus på at reetablere bygningsdele med samme omhu og kvalitet som oprindelige.

Solidt samarbejde

Renoveringen af villaen er kendetegnet ved et tæt og velfungerende samarbejde mellem bygherre, arkitekt og udførende håndværkere gennem hele projektets forløb.

Faglig kvalitet

Restaureringen af facader, genskabelsen af vinterhaven samt udførelsen af nye kviste og vinduer er gennemført med håndværksmæssig kvalitet og omhu for detaljen.

Nutidige krav til funktion, komfort og installationer integreret på en måde, der respekterer husets oprindelige kvaliteter.

Levende bygningskultur

Renoveringen af villaen bidrager til en levende bygningskultur ved at genskabe og styrke villaens oprindelige karakter og arkitektoniske identitet. Ved nænsomt at restaurere facader, vinduer og vinterhave samt tilføje nye elementer med respekt for husets proportioner og detaljer, bringes bygningen tilbage til sit historiske potentiale.

Parter bag projektet

Bygherrer: Mie La Cour og Sune Frandsen
Totalrådgiver: Møgelhøj Arkitekter
Arkitekt: Møgelhøj Arkitekter
Entreprenør: DPU Entreprise A/S
Tømrer: DPU Entreprise A/S
Murer: Særbyg Entreprise
Blikkenslager: Falk Tag & Facade ApS
Maler: Brøndby Maleren

Yderligere information om projektet

https://m-arkitekter.dk/projekt/arveprinsensvej-4-frederiksberg/

Sted

Arveprinsensvej 4
2000 Frederiksberg

Fotos: Fotos: Møgelhøj Arkitekter og fotograf Kim Orneborg.

Realiseret

2025

Indstillingsår

2026

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500 m²