Helnæs Mølle – genfødsel af et vartegn

Renovering af mølle fra 1843 til brug for restaurant

Se mere

Helnæs Mølle – genfødsel af et vartegn

Renovering af mølle fra 1843 til brug for restaurant

Læs projektets egen beskrivelse

Helnæs Mølle er et enestående eksempel på, hvordan kulturarv kan revitaliseres gennem nænsom renovering og nytænkning. Projektet har givet nyt liv til en bygning, der i årevis stod forfalden og lukket af sikkerhedshensyn. I dag danner møllen rammen om Restaurant AKS – et spise- og værested, der samler både lokale, gæster på feriemrådet og besøgende/turister på Helnæs.
Renoveringen er udført med stor respekt for møllens oprindelige form, materialer og betydning for Helnæs. Møllens karakteristiske peberbøsseform – uden vinger siden 1940’erne – er bevaret som et markant, genkendeligt vartegn ved indgangen til halvøen.
Af hensyn til ferieområdets gæster er renoveringen gennemført under en ekstrem kort tidsplan som kun kunne lykkes med dygtige og engagerede partnere i projektet. Der har gennem hele forløbet været stor opbakning og stolthed over projektet i lokalområdet. Og efterfølgende har brug af Restaurant AKS nydt stor opbakning fra lokale, men er også blevet et specielt besøgssted for gæster fra hele landet.
Helnæs Mølle fortjener Renoverprisen, fordi projektet viser, hvordan et kulturhistorisk vartegn, som ellers ville gå i forfald, kan forvandles til et nutidigt og levende samlingspunkt uden at miste sin sjæl.
Renoveringen forener respekt for det eksisterende, samtidigt med fokus på funktionalitet for den nye anvendelse. med nytænkende arkitektur, solidt lokalt håndværk og bevaring til gavn for lokalsamfundet.
Resultatet er et projekt, der skaber værdi – ikke kun som bygning, men som sted, fællesskab og fortælling – et forbillede for, hvordan historiske bygninger kan få nyt liv gennem samarbejde, omtanke og arkitektonisk kvalitet.

Blik for brugerne

Helnæs Mølle er ikke blot restaureret, men genopfundet.
Projektet styrker områdets identitet, turisme og lokale erhverv, samtidig med at det giver beboere et sted, hvor historie, mad og natur mødes.
Restaurant AKS fungerer som en ny katalysator for liv og fællesskab på Helnæs – et sted, hvor fortid og nutid bindes sammen.

Eksempelværdi

Helnæs Mølle fremstår som et forbilledligt renoveringsprojekt, hvor arkitektur, håndværk, historie og lokalt engagement smelter sammen til et nyt, levende sted.
Projektet demonstrerer at bevaring og fornyelse kan gå hånd i hånd, når æstetik, funktionalitet og respekt for stedets ånd går forud for standardløsninger.
Der er flere inspirationstemaer som umiddelbart kan kopieres.
Trækonstruktionen står ubehandlet med sorte felter udført i troltekt, hvilket både har til formål at fremhæve møllens originale konstruktion og samtidig giver isolering samtidig med, at troleket rummet en meget behagelig akustik, som prises af møllens gæster.
Belysningen – såvel ude som inde – er etableret på en måde så der fokuseres på bygningens form. Alle etager er omhyggeligt lyssat for det bedst mulige visuelle udtryk. Fra restauranten på 1. sal er der kig helt op til møllehatten, hvilket giver de spisende gæster en speciel og ekstra oplevelse.

Solidt samarbejde

Projektet blev realiseret gennem et tæt samarbejde mellem arkitekt, ingeniør, bygherre og håndværkere – med aktiv inddragelse af både Assens kommune og Kystdirektoratet pga. områdets naturbeskyttelsesforhold.
Flere skitseforslag blev udviklet og forkastet, før en løsning, der forenede funktion, æstetik og kulturarv, blev godkendt.
Arbejdet blev udført under en stram tidsplan for at minimere gener for områdets ferieboliger – og blev færdiggjort til tiden, trods meget dårligt vejrlig.

Faglig kvalitet

Renoveringen er udført med lokale håndværkere og i videst mulig omfang med respekt for bygningen histioriebevaring.
Den oprindelige trækonstruktion er bevaret og styrket gennem minutiøst håndværk: de bjælker, der ikke kunne reddes, er udskiftet og alle bjælker er håndslebet og står rå og ubehandlet som oprindeligt. Hele møllen er nytækket med strå, som oprindeligt.
Murerarbejdet omfattede oprensning af kampestenssoklen og etablering af nyt gulv, mens tækkeopgaven blev udført af et lokalt tækkefirma med respekt for det oprindelige udtryk.
Isolering er foretaget under hensyntagen til den oprindelige trækonstruktion, så konstrutionen træder frem og udtrykkes bedst muligt.
Projektet er udtryk for godt danske håndværk og godt samarbejdet mellem lokale fagfolk.
________________________________________

Levende bygningskultur

Møllens arkitektoniske kvalitet ligger i den subtile balance mellem historisk autenticitet og moderne funktionalitet.
I stueetagen danner et cirkulært barområde bygningens hjerte – et åbent og socialt rum med direkte reference til møllens form. Barområdet er bygget i midten, så de rå ydre kampestensvægge ikke skjules.
Førstesalen rummer spisestedet, hvor store vinduespartier åbner bygningen mod Helnæsbugten og bringer landskabet helt ind i rummet. De to store vinduer på 1.salen er trukket helt ind i bygningen, så de opfattes som et ’hul’ i stråtaget i stedet for vinduer – en udformning, der er med til at opretholde det oprindelige udtryk på møllekroppen. Fra førstesalen er der åbent til de ovenliggende etager for at skabe dimensionen af bygningen som et hele.
Det store bevarede hovedtandhjul og den gennemgående lodrette akse synliggør møllens oprindelige maskineri og giver en stærk rumlig og sansemæssig oplevelse. Helnæs Mølle er et eksempel på bevaring af en særlig bygning, som har stor lokal værdi.
I stedet for nedrivning er bygningen givet nyt liv gennem restaurering og funktionel transformation.
De oprindelige materialer er bevaret i videst muligt omfang, og tilføjelserne er udført med respekt for møllens oprindelige udtryk.
Projektet viser, hvordan arkitektonisk omtanke og bevaring kan forenes på en nyskabende måde, så bygningen har fået en ny og funktionel anvendelse.

Parter bag projektet

Bygherre: Ejer Stig Nør Larsen
Arkitekt: Jesper Thyge Brøgger
Ingeniør: Haldor Stefanson fra ingeniørfirmaet Henry Jensen
Tømrerfirmaer: Vestfyns Tømrerforretning og Tømrerfirmaet René Nielsen
Tækkefirma: JR Tæk
Elfirma: Broby El
Murerfirma: CO-murerne
VVS: Voldbro Smedie
Interiør: Form3

Yderligere information om projektet

www.helnaesmoelle.dk

Sted

Helnæs Byvej 21
5631 Ebberup

Fotos: Der er kun anvendt egne fotos

Realiseret

2024

Indstillingsår

2026

Anvendelse

Erhverv

Areal

1-500 m²