Den Røde Lade

Transformation af historisk lade til tømrerværksted

Se mere

Den Røde Lade

Transformation af historisk lade til tømrerværksted

Læs projektets egen beskrivelse

En transformation af en gammel lade til et nyt tømrerværksted for Bjørns Træværk Restaurering. Laden er opført i 1914 og er et højt rum med en unik trækonstruktion. De nye værkstedsrum underordner sig den repetitive eksisterende konstruktion og folder sig ind og ud mellem søjlerne for at skabe plads til maskiner, som ellers ikke ville have tilstrækkelig plads inden for søjle-gridet. Dette bliver drivkraften for det arkitektoniske udtryk og detaljeringen omkring søjlerne. Maskin- og samlingsrummene har store porte, der skydes opad med modvægte. Frokostrummet er opført i ubrændte lerblokke. Værkstederne bliver et sted for eksperimenter – både i deres egen konstruktion og som ramme for vores fremtidige arbejde med traditionelle og nye materialer.

Inspirerende ressourcetiltag

I projektet eksperimenteres der med nye byggemetoder og -materialer. Særligt nye ler-produkter er brugt; bærende ubrændte lerblokke og brandadskillende lerplader.

Levende bygningskultur

En historisk, funktionsforladt bygning har fået nyt liv. Den eksisterende trækonstruktion gjorde laden svær at bruge til lager, mens den i den nye funktion bliver rammen om de nye rum.

Parter bag projektet

Arkitekt: Jespersen Nødtvedt
Bygherre: Bjørns Træværk & Restaurering
Udførende: Bjørns Træværk & Restaurering

Yderligere information om projektet

https://jespersennoedtvedt.com/project/the-red-barn

Sted

Hummeltoftevej 179 A
2830 Virum

Fotos: Jespersen Nødtvedt

Realiseret

2025

Indstillingsår

2026

Anvendelse

Erhverv

Areal

1-500 m²