Aktivitetshuset, Dalum Papirfabrik

Aktivitetshuset er hjertet i den nye bydel på det tidligere industriområde Dalum Papirfabrik i Odense. Den oprindelige teglbygning fra 1873, som tidligere husede papirfabrikkens første papirmaskine (PM1), er nænsomt transformeret fra stærkt nedslidt industribygning til et åbent, levende og inkluderende fælleshus for områdets beboere i alle aldre.

Se mere

Aktivitetshuset, Dalum Papirfabrik

Aktivitetshuset er hjertet i den nye bydel på det tidligere industriområde Dalum Papirfabrik i Odense. Den oprindelige teglbygning fra 1873, som tidligere husede papirfabrikkens første papirmaskine (PM1), er nænsomt transformeret fra stærkt nedslidt industribygning til et åbent, levende og inkluderende fælleshus for områdets beboere i alle aldre.

Læs projektets egen beskrivelse

Projektet viser, hvordan selv meget medtagne industribygninger rummer en betydelig arkitektonisk, social og kulturel værdi – og hvordan denne værdi kan aktiveres gennem en enkel, respektfuld og fagligt funderet renovering. Renoveringen af Aktivitetshuset er kendetegnet ved høj faglig kvalitet i både projektering og udførelse. De konstruktive løsninger er præcist afstemt bygningens tilstand, historie og fremtidige anvendelse, og håndværket er udført med stor respekt for de eksisterende materialer, og projektet er resultatet af et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende, hvor fælles ambitioner om bevaring, enkelhed og social værdi har været styrende for beslutningerne gennem hele processen.

Faglig kvalitet og samarbejde
Renoveringen af Aktivitetshuset er kendetegnet ved høj faglig kvalitet i både projektering og udførelse. De konstruktive løsninger er præcist afstemt bygningens tilstand, historie og fremtidige anvendelse, og håndværket er udført med stor respekt for de eksisterende materialer.
Projektet er resultatet af et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og udførende, hvor fælles ambitioner om bevaring, enkelhed og social værdi har været styrende for beslutningerne gennem hele processen.

Sammenfatning
Aktivitetshuset på Dalum Papirfabrik er et stærkt eksempel på, hvordan renovering kan være mere end teknisk opgradering. Projektet viser, hvordan arkitektur kan genaktivere historiske bygninger som meningsfulde, levende rammer for fællesskab – og hvordan respekt for det eksisterende kan være en drivkraft for både social, kulturel og ressourcemæssig bæredygtighed.

Blik for brugerne

Brugerhensyn er indarbejdet i både rumlige, funktionelle og programmatiske valg:

• Aktivitetshuset er placeret centralt i helhedsplanen og fungerer som et fælles omdrejningspunkt for den nye bydel, hvilket sikrer høj synlighed og let adgang for alle beboere.

• Store facadeåbninger og direkte adgang til det omgivende byrum skaber en glidende overgang mellem inde og ude og gør huset intuitivt og inviterende at tage i brug.

• Indretningen er bevidst fleksibel, så rummene kan rumme både fællesspisning, højtidsarrangementer, hverdagsmøder og uformelt ophold uden behov for ombygning.

• For børn er der etableret en indendørs legeplads formet som en papirmaskine, der både fungerer som leg, identitetsskabende element og formidling af stedets historie.

• Bygningens rå materialitet og store rumhøjde skaber robuste rammer, som tåler intensiv brug og mange forskellige aktiviteter uden at miste kvalitet eller karakter.

Inspirerende ressourcetiltag

Projektet er baseret på maksimal udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse. De oprindelige materialer er bevaret, afrenset og repareret frem for udskiftet, og den nye konstruktion er tilføjet med et minimum af materialeforbrug og stor konstruktiv klarhed.

Genanvendelse, lang levetid og robusthed har været bærende principper gennem hele renoveringen.
Aktivitetshuset indgår samtidig i en større helhedsplan, hvor transformation af eksisterende fabriksbygninger, grønne forbindelser, regnvandshåndtering og tæt kobling til natur og vand tilsammen understøtter en bæredygtig byudvikling.

Eksempelværdi

Aktivitetshuset har høj eksempelværdi, fordi projektet demonstrerer en klar og realistisk tilgang til transformation af svært nedslidte bygninger:

• Bygningen var i meget dårlig teknisk stand, men blev bevaret frem for nedrevet ved at kombinere eksisterende murværk med en ny, ekstern bærende konstruktion. Denne metode kan overføres direkte til andre ældre industribygninger med begrænset bæreevne.

• Projektet viser, hvordan et enkelt konstruktivt greb (den ydre trækonstruktion) kan løse flere problemstillinger samtidigt: stabilitet, klimabeskyttelse, bevaring og arkitektonisk identitet.

• Valget om ikke at isolere bygningen reducerer både materialeforbrug, kompleksitet og anlægsøkonomi og illustrerer, hvordan programmering og brug kan tilpasses bygningens præmisser frem for omvendt.

• Fælleshuset er programmeret med robuste, fleksible funktioner (fællesrum, leg, samvær), som ikke stiller høje tekniske krav, men giver stor social værdi.

• Projektet dokumenterer, at transformation af eksisterende bygninger ikke nødvendigvis kræver fuld teknisk opgradering for at være både brugbart, attraktivt og langtidsholdbart.

Dermed fungerer Aktivitetshuset som et konkret, skalerbart eksempel på, hvordan ressourcer kan prioriteres dér, hvor de gør størst arkitektonisk og social forskel.

Levende bygningskultur

Projektet arbejder konsekvent med at bevare og videreføre bygningens industrielle identitet gennem konkrete arkitektoniske valg:

• Den oprindelige teglbygning fra 1873 er bevaret som bærende hovedstruktur, og facadernes patina, spor af slid og reparationer er fastholdt som en aktiv del af fortællingen om stedet.

• De oprindelige murværksflader, spær og bygningsvolumen står synligt i det færdige rum, uden indkapsling eller forskønnelse, så bygningens alder og tidligere funktion forbliver læsbar.

• En ny, fritstående limtræskonstruktion er placeret uden på den eksisterende bygning. Konstruktionen stabiliserer de oprindelige vægge og bærer et nyt tag, men uden at efterligne eller skjule det historiske udtryk.

• Det nye tag med udhæng beskytter den eksisterende bygningskrop mod vejrpåvirkning og forlænger levetiden på de oprindelige materialer – et konkret bevaringsmæssigt tiltag frem for udskiftning.

• Nye facadeåbninger mod syd er præcist placeret, så de respekterer bygningens proportioner, samtidig med at de forbinder huset til det nye byrum og gør det historiske anlæg aktivt i hverdagen.

Renoveringen skaber dermed liv i bygningen uden at udviske dens historie og bidrager aktivt til en levende og stedsspecifik bygningskultur.