70’er villa i nye klæder
Opgradering af udsigtsmuligheder med fjordudsigt
70’er villa i nye klæder
Opgradering af udsigtsmuligheder med fjordudsigt
Læs projektets egen beskrivelse
Vi overtog en original villa fr 1973. Husets ejer var også husets bygherre.
Huset ligger mod fjorden, men udnyttelsen af udsigten var ikke optimal, vi drømte om at få naturen med helt ind i stuen. Problemet var at der i eksisterende plantegning lå værelser og bærende vægge mod huset, så løsningen skulle udarbejdes grundigt af arkitekten og ingeniører. Løsningen blev at vælte væggene mod at åbne rummet, som blev køkken/alrum, tilføje et 12kvm stort rektangulært vindue mod fjorden med bænk indbygget. Derudover lavede Nordpil arkitekter en udbygning / overdækket terrasse, som skulle forlænge huset og dets muligheder for brug af den omkringliggende natur.
Ønsket fra start har været at beholde sjælen sammen med renoveringen – men hvordan gør man det, når ønsket om modernitet også er der? Hvilke valg er truffet i huset, vinduesformater, materialevalg, tanker bag? Vi kiggede ind i materialer – hvilke materialer kan vi beholde, genbruge, renovere?
Renoveringen startede på badeværelset, hvor de grønne Höganæs fliser gik fra gulv til loft, de blev nænsomt pillet ned for at kunne udskifte rør bagved og tilføje nye armaturer. Derefter blev de sat tilbage på plads.
Flisegulvet i entren er gamle Hasle klinker, som var umulige at banke hele op. Derfor traf vi valget om ikke at tilføre gulvvarme i gangarealet mod at beholde fliser.
De nye materialer, som huset fik tilført, skulle være ærlige. Massive trævinduer, massiv træbeklædning, klinktræ på gavl som original, eternitplader som det originale gamle tag, og ikke mindst nye gulvklinker samt terassefliser i samme format, som de originale fliser i entreen.
Slutresultatet er blevet en 70er villa i nye klæder. Store rum med smukt lysindfald. Fjorden og naturen, der kommer helt ind i rummene, og elementer der trækker tilbage til 70erne.
Blik for brugerne
Huset er tilført mere værdi, ikke blot i form af energimæssig opgradering, men der er også truffet valg med respekt for den eksisterende bolig. Lysforholdene er blevet bedre i huset men forbehold for at størstedelen af vinduerne passer ind i originale vinduesudformninger. Huset er renoveret med omtanke for den omkringliggende villavej som bærer tydeligt præg fra 70erne.
Solidt samarbejde
Vi har haft tætte samarbejder parter imellem. Vi har selv gået på byggepladsen og ageret "lærlinger" sammen med vores enterprisefirma, selv været inde over alle valg.
Faglig kvalitet
Der har været et stort fokus på at bruge originale materialer til alt fra maling til isolering. Isolering er af træfibre, maling er silikatmaling, der er foretaget miljøsanisering og genbrugt både eksisterende og nyindkøbte genbrugsmaterialer såsom døre, fliser, køkkenelementer.
Levende bygningskultur
Vi har tænkt meget over, at huset skulle stå så tæt på originalt som muligt mod vores villavej. Det er en klassisk parcelhusvej, hvor renoveringer først kommer nu med nytilflyttere. Husene passer til hinanden i helhed og skaber en sammenhæng - derfor ligner vores hus sig selv fra villavejen.
Parter bag projektet
Nordpil Arkitekter
PS gulv og byg
Sted
Klosterengen 38
7700 Thisted