fbpx

DOK5000 – Fra gammel ejendom til spirende samlingssted

16. jun 2015

En gammel lagerhal er gennem renovering transformeret til et kulturelt samlingspunkt. 

På Havnegade 20 i Odense ligger en gammel bebyggelse fra 1916. Udefra kan det dog være svært at se, at bygningen har så mange år på bagen. Efter en større renovering er bygningen nemlig forvandlet til et anderledes mødested med mulighed for diverse arrangementer – som for eksempel store koncerter, teater eller messer.

Selvom bygningen i dag er transformeret til moderne og alsidigt mødested, er renoveringen foretaget med respekt for den oprindelige bygning. Bærende trækonstruktioner, gitterdragere, bjælker og spær er bibeholdt og er alt sammen med til at bevare fornemmelsen af rustik havnebygning.

Renoveringen har givet et nyt samlingspunkt for området, og brugerne oplever, at der er kommet mere lov i det ellers lidt øde havneområde.

Nomineringsudvalget har indstillet renoveringen med følgende begrundelse:

Den renoverede lagerbygning er en succes. Det ses i interessen for at holde oplæg om bygningens historie og en udlejningsprocent, som er stigende. DOK 5000 er et fint eksempel på, hvordan kombinationen af kultur og mødet mellem nyt og gammelt kan fungere som en slagkraftig cocktail, der kan generere nyt byliv med plads og rummelighed.

 

Parterne bag projektet:
Ingeniør: Grontmij
Arkitekt: Byggeselskab Olav de Linde
Kloak/Jord: Lonico ApS
Råhus/Murer: Hansson & Knudsen Nedbrydning mv: Midtfyns Totalservice
Tømrer: Mogens Knudsen Langeskov
Tagdækning: Bakke

Se video om projektet her: