fbpx

Nikolaj Kunsthal

Renovering og transformation - café, butik og billetsalg

Se mere

Nikolaj Kunsthal

Renovering og transformation - café, butik og billetsalg

Læs projektets egen beskrivelse

For-lokalerne til den gamle kirke var i dårlig stand efter årtiers liberalt brug og fremstod uden samlende koncept eller respekt for de historiske rammer.
Elektriske føringer kørte uden på væggene, belysningen var dårlig, de historiske kirkevægge var malet med plastmaling flere af de store kirkevinduer og døre var blokeret med plader eller muret til. Radiatorer stod spredt ud og med forskelligt design fra tidernes ad-hoc løsninger.

For at etablere den nye funktion af café måtte der etableres kloak ved at ophugge dele af betongulvet og gulvvarmeslanger måtte repareres. Ligeledes måtte der hentes brugsvand hele vejen fra bagerst i kirken gennem gamle asbest-fyldte kanaler og nye lemme etableret i gulvet.

Alt plastikmaling i de hvælvede lofter blevet fjernet igennem en omfattende process. Elektriske føringer blev komplet genetableret og lagt ind i væggene.
Væggene blev nænsomt malet igen med en ny type kalkmaling der lader væggene ånde og giver en smuk mat og let grå fremtoning af rummene som kontrast til de lidt køligere toner i selve kirkerummet.
Der blevet udarbejdet et detaljerer og sofistikeret belysningskoncept i samarbejde med lysdesignere og producenten PSLab. Armaturer under orgelet blev placeret diskret så de gamle bjælker under orgelet var det dominerende arkitektoniske træk igen. I de høje hvælvede siderum blev der etableret teknisk belysning i form af spotlights smukt monteret i væggene i en overflade der matcher de gamle stål og blyindfattede vinduer. Nedpendlede armaturer fra hvælvene lader brugeren aflæse rummets højde og lysestage-lignende armaturer ved indgangene til det storslåede kirkerum peger tilbage mod kirkens opførelses era.
Bar og billetskranke området blev udført med bagvæg beklædt med kobber som refererer til kirkens kobberbeklædte tage og spir. Over baren blev udført diskret og usynlig akustikregulering i form af tonet akustikpuds med bagvedliggende absorbent.
Udover de rå lokaler blev alt inventar specialtegnet og snedkereret til projektet for at passe ind i arkitekturens rummelige geometri. Møblerne blev bygget i massivt egetræ. Et materiale der er brugt overalt i kirken. Der blev tegnet borde, stole, bardisk, sofaer, og udstillingsmøbler til butikken. Alle møbler indeholder synlige tektoniske samling er i røget egetræ samt små dekorative udløsninger som fortæller historien om snedker reparationer, at tingene må bruges og reparerers og at imperfection er smukt. Til betræk på stole og sofaer blev valgt et bordeauxrødt tekstil som farvemæssigt spiller sammen med den historiske røde farve brugt til træværk i tårnet af kirken.

Inspirerende ressourcetiltag

Nikolaj Kunsthal har altid manglet en ordentlig café der indbyder til ophold og refleksion. De har nu fået en smuk og unik café og butik som gør at brugerne af huset har mulighed for at tage ophold. Det har allerede styrket deres 'community' omkring kirken og ligeledes er personalet begejstrede og stolte over deres nye arbejdsrammer. Lysforholdene er blevet bedre da der er åbnet op for mere dagslys ved at fjerne plader foran vinduer og delvist tilmurede dør. Kunstbelysningen giver ligeledes et varmt og spændende lys som skaber bedre arbejdsforhold og oplevelse af rummene. Det samme gælder det akustiske miljø.

Eksempelværdi

Der er en tendens i dansk restaurering praksis at gå meget stille til værks. Og man glemmer ofte at renoveringer er en faglig men subjektiv fortolkning af tid og sted hvor det nye udsagn er lige så vigtig en del af historiefortællingen som det nutidige. Nikolaj Kunsthal projektet peger tilbage til kirkens tidligere brug ved at refererer, igennem de nye møbler, til kirkebænke og gennem belysning at refererer abstrakt til lysestager. Apteringen indskriver sig dog tydeligt i nutiden men passer perfekt ind da de ikke er valgt fra et katalog men fortolket og tilpasset til lige præcis de rum.

Levende bygningskultur

I hele projektet er der satset på materialer, løsninger og detaljering på højeste niveau. De ædle materialer fremvises i selv de små detaljer som kontakt material som er i hvid Rosenthal keramik frem for plastik. Hyndebetræk er eksklusivt stof fra Kvadrat tegnet af Raf Simons og har en håndlavet vævet kvalitet over sig. Alle møbler er snedkereret på højt niveau og alle med en usædvanlig detalje mæssig omhu der lader brugeren 'aflæse' møblernes tektonik og gå på opdagelse i de særlige detaljer og dekorative udlusninger. Kobberet som refererer til kirkens tage vil påtage sig sit eget liv nu igennem en patinering der aldrig stopper.

Parter bag projektet

Bygherre - Københavns Kommune / Nikolaj Kunsthal
Arkitekt - MEE Studio

Yderligere information om projektet

https://mee-studio.com

Sted

Nikolaj Plads 10
1067 København

Fotos: MEE Studio, Paolo Galgani

Realiseret

2022

Indstillingsår

2023

Anvendelse

Kultur

Areal

1-500m2