Tale fra Nomineringsudvalgets formand

04. okt 2013

Til prisfesten d. 5. september holdt Nomineringsudvalgets formand, Gøsta Knudsen, en tale om vigtigheden af gode renoveringsprojekter i en tid, hvor fokuseringen på energibesparelse nemt kan gå ud over bygningskultur og -arkitektur. Læs talen nedenfor.

Kære Minister, Grundejernes Investeringsfond, Realdania og øvrige festklædte gæster – til lejligheden forklædt som voksne.

Det er en ære for mig, som formand for Renover Prisens Nomineringsudvalg, at få lov til at komme med nogle få kommentarer inden Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard afslører, hvem der skal have prisen for Danmarks bedste renovering.

Selv om RENOVER prisen er et helt nyt initiativ, var det for Nomineringsudvalget glædeligt at hele 107 realiserede projekter ønskede at kandidere til RENOVER prisen. Arbejdet med at finde frem til de projekter, der skulle nomineres, var en livgivende proces. Den mindede på flere måder om den disciplin inden for kogekunsten, hvor en hyperaktiv kok indlevet koger en velvoksen oksebov, tilsat en liter god rødvin og en sjat cognac, ind til en smagsmættet fond, med en kulinarisk tyngde som et af universets sorte huller. Sagt på en anden måde – inspireret af jysk minimalisme – så kunne reduktionen fra 107 projekter til seks projekter have været værre.

Initiativet til RENOVER prisen fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania fortjener uforbeholden ros for den elegante timing. Den nye RENOVER pris matcher det aktuelle politiske fokus på markante reduktioner af energiforbruget i byggeriet. Det gælder for både nybyggeriet og den eksisterende bygningsmasse. Folketingets politikere har sat en energipolitisk dagsorden, der uanset den siddende regerings farve – rød eller blå – vil være et rammevilkår, som byggeriets parter må forholde sig til.

Den aktuelle dagsorden, med skrappe krav til markante forbedringer i byggeriets energiforbrug, er kulminationen på en 40 år lang proces. Siden 1970’ernes oliekriser er udviklingen kun gået en vej. Skærpede krav om en mere effektiv udnyttelse af energien er i byggeriet blevet indfriet med langt mere avancerede tekniske installationer og en dramatisk forøgelse af bygningernes isolering. Det har helt sikkert givet mærkbare energibesparelser, men prisen har i flere tilfælde været høj i form af faldende arkitektonisk kvalitet. Lad mig give nogle få eksempler:

  • En markant øgning af den kradsende mineralulds tykkelse har i det murede byggeri givet ydermuren en helt ny rolle. Fra at være en integreret del af den bærende konstruktion er ydermuren reduceret til en stemningsskabende kulisse, der knap nok kan bære sig selv.
  • I 1960’ernes udskældte præfabrikerede betonblokke er den også gal. Her blev resultatet af en nødvendig renovering af facaderne og de bærende konstruktioner en række skæmmende eksempler, hvor modernismens skarptskårne arkitektur blev forvandlet til spraglede, tarvelige mexicanske kagedåser.
  • Støtten til udskiftningen af fint proportionerede dannebrogsvinduer med gumpetunge, sprosseløse, energieffektive termovinduer med vedligeholdelsesfri rammer af plast står som et skræmmende studium af, hvor slemt det kan gå, når den nødvendige faglige kompetence tilsidesættes.

Lad mig slå det fast med syvtommersøm. Vi skal bruge energien effektivt og nedsætte byggeriets energiforbrug. Det er ikke til diskussion. Det jeg, som arkitekt og forfatter til artiklen ”Kuldebroens betydning for dansk arkitektur”, brændende ønsker mig, er at vi ikke som tidligere alene ser energibesparelser i byggeriet som en teknisk disciplin. Jeg vil gerne slå på tromme for, at vi ikke i den gode sags tjeneste mekanisk uden dybtgående eftertanke kaster os ud i en udvendig isolering af det eksisterende byggeris facader. Hvis ikke kravet om en markant reduktion af energiforbruget i det eksisterende byggeri følges til dørs med arkitektonisk refleksion, er der en reel risiko for, at eksempelvis 1950’ernes arkitektoniske guldalder vil blive forandret til ukendelighed. Fra murværksarkitektur af fineste kvalitet til tysk inspireret dok – dok arkitektur med millimeter tynde sprutpudsede facader.

Vi skal spare på energien. JA, men det skal ske med respekt for vores bygningskulturs arkitektoniske værdier. Det heroiske udsagn skal ikke ses som en bagstræbende fundamentalisme med unuancerede krav om bevaring for enhver pris af alt, der er gammelt. Vi skal fremadrettet prioritere en tilgang, der bygger bro mellem energibesparelser, der batter og arkitektonisk kvalitet. Opfat det udsagn som en invitation til en pirrende debat om et dynamisk bevaringsbegreb, der ser brændstoffet til banebrydende handling i mødet mellem nyt og gammelt.

Fire byggerier – Henkel i Valby, Vestermølle i Skanderborg, Nordkraft i Aalborg og Ryesgade i København har som fælles træk en optimering af de tekniske installationer og indvendig isolering. Isoleringen dækker ikke, som man måske kunne forvente det, fuldt ud alle de indvendige væg- og loftsflader, men er udformet som præcist afgrænsede separate felter. Det fastholder bygningernes fine historiske facader intakte og giver oplevelsesrige interiører, hvor de gamle konstruktioner står som sanselige historiske spor med høj fortælleværdi.

To byggerier – Langkærsparken i Tilst ved Aarhus og Poplen ved Roskilde sætter trumf på med deres usentimentale radikalitet. I begge projekter beklædes bygningskroppen med ny udvendig, voluminøs isolering, og helt nye facader etableres.

Poplens eksisterende bygning, med en udstråling som en dybfrossen poulard, havde som udfordring at kombinere energibesparelser med brugernes ønske om øget funktionel kvalitet og et arkitektonisk udtryk, som kunne bidrage positivt til omgivelserne. Udfordringen i Tilst var ikke mindre delikat. Her var det opgaven at gennemføre dybtgående energiforbedringer uden at tabe det oprindelige byggeris arkitektoniske fortolkning af 1960’ernes visionære tro på fremtiden.

Jeg vil på Nomineringsudvalgets vegne takke for en inspirerende proces og en fornem sekretariatsbetjening. Grundejernes Investeringsfond og Realdania vil jeg takke for initiativet til en pris for Danmarks bedste renovering. Det er nemlig på høje tid at energirenovering i byggeriet formidles med overbevisende eksempler, så selv arkitekterne finder feltet sexet og værd at beskæftige sig med. Det er nu politikerne, embedsværket, byggesektorens udførende og rådgivende parter samt brugerne skal på banen. Gerne med en balanceret tilgang, der er kendetegnet med et ligeværdigt fokus på energibesparelser, teknik og arkitektur.

KOM SÅ !!!!!!