Specialprisen 2016: Fra maskiner til mennesker – aflukkede pumpestationer bliver til åbne attraktioner
28. nov 2016
Med aktive ildsjæle og underspillet arkitektur har tre pumpestationer ved Skjern Å fået nye funktioner og er åbnet for publikum.
I det flade land omkring Skjern Å ligger nogle små pumpestationer. De blev opført i slutningen af 1960’erne i forbindelse med det store landvindingsprojekt, hvor den naturligt slyngede Skjern Å blev rettet ud. Vandet bliver stadig pumpet væk, men bygningerne har i dag fået flere funktioner. Nu kan man besøge dem og lære om områdets natur og dyreliv, sidde i læ med sin madpakke eller låne toilettet.
Lukkede bygninger får nyt liv
– De tre pumpestationer Nord, Sydøst og Øst var med til at afvande store arealer, der dernæst kunne bruges til landbrugsdrift. Men i 1980’erne blev man klar over, at det gav for højt næringsstofindhold i Ringkøbing Fjord, og derfor besluttede man at genslynge åen. Det projekt blev færdigt i 2002, fortæller naturvejleder Søren Frederiksen.
Han er projektleder for bygherren, Ringkøbing-Skjern Kommune, og idémanden bag pumpestationernes nye liv. I området havde Naturstyrelsen allerede etableret stier, trækfærge og grillpladser, og med det nye projekt ville kommunen tilbyde endnu flere faciliteter. Hver pumpestation har et overordnet formidlingsformål og har derudover forskellige aktiviteter som udstillinger eller arrangementer med f.eks. lokale fødevarer. Projektet blev gennemført med fondsmidler, mens kommunen står for driften.
Stor værdi med enkle midler
I Pumpestation Nord kunne man komme op på taget via en udvendig spindeltrappe, men en del af formålet med projektet var at give bedre mulighed for at nyde den storslåede udsigt.
– Når man var kommet op på udsigtsplatformen, fik man en meget ensartet oplevelse. Vi har derfor prøvet at bryde arealet op med en ny konstruktion med vægge og nogle steder overdækning, så man kan gå en lille tur heroppe og få nogle indrammede kig ud over landskabet, fortæller Sebastian Skovsted. Han udgør den ene halvdel af arkitektduoen Johansen Skovsted Arkitekter, der vandt udbuddet om projektet.
Konstruktionen består af simple og billige træstolper og lister og er udført på stedet af lokale håndværkere. Træet er det meget holdbare Superwood, der har en bæredygtig imprægnering, der trænger helt ind i kernen af træet, så det kan tåle at stå udendørs.
– Det fascinerende ved projektet har været at tilføre noget nyt til de tre meget umiddelbare og pragmatiske pumpestationer, der har en særlig råhed i de eksisterende materialer beton og mursten. En enkelt undtagelse er facadens betonrelief, som vi blev meget fascinerede af og har brugt som inspiration, bl.a. til trækonstruktionen på taget. Træ er i modsætning til beton og tegl et varmt og blødt materiale, som netop peger på den nye brug, hvor folk bliver inviteret indenfor i de rum, der oprindeligt var lavet til maskiner,” forklarer Søren Johansen, den anden halvdel af Johansen Skovsted Arkitekter.
Bevarede pumper og pragmatiske løsninger
I Pumpestation Nord er der etableret en ny type pumper, der er placeret i underjordiske vandkamre, så den øvre del af bygningen ikke længere er i brug og derfor har kunnet få en ny anvendelse. De gamle pumper er bevaret i rummet, og på en af væggene sidder den mekanik, der er med til at regulere vandstanden. Foran har arkitekterne bygget en ny, let trævæg, så folk ikke piller ved teknikken.
– Man kan kigge til de fungerende pumper i kælderen. Før var der lukkede plader over, men vi har skiftet dem ud med riste og etableret lys dernede, så man kan se pumperne. Nogle gange går de i gang, så man virkelig kan opleve, hvordan det fungerer, fortæller Søren Johansen.
Ved indgangspartiet er der et forrum med adgang til handicaptoilet og til trappen og handicapliften, der fører til udsigtsplatformen på taget.
– Forrummet er flugtvej, så der må ikke være brandbare materialer. Derfor har vi arbejdet med leca i stedet for træ og har opført skillevægge af standard lecablokke. Vi har undladt at pudse væggene og i stedet brugt en fortyndet maling med en smule alu, så overfladen bliver mere levende, end hvis den bare stod grå. De udadgående hjørner har vi forstærket med opskårne betonsten. Vi har i udviklingen af projektet skåret ind til benet, så vi kunne holde prisen så lav som muligt, forklarer Sebastian Skovsted.
Med udgangspunkt i historien og stedet
Selv om nye og gamle materialer er forskellige, er det arkitekternes intention, at bygningerne også efter ændringerne skal opfattes som en samlet enhed med en underspillet kontrast mellem det eksisterende og det tilføjede.
– Man kan faktisk fra afstand blive i tvivl om, hvad der er nyt, og hvad der er gammelt, og om det hele tiden har set sådan ud. Tættere på bliver forskellen tydeligere. I dialogen mellem det nye og det gamle peger det tilføjede tilbage på det eksisterende, og på den måde har vi både bevaret historien og tilføjet et nyt lag, fortæller Sebastian Skovsted.
Projektet tager udgangspunkt i det specifikke sted og de enkelte pumpestationer, der står som pejlemærker i landskabet med hver deres karakter.
Vi har forsøgt at forstærke de figurer, bygningerne har, ved at styrke deres form i landskabet. Én er blevet endnu mere tårnagtig, en anden havde en fin proportionering, så der har vi kun tilføjet et lille element på siden. Vi har også helt konkret taget udgangspunkt i stedets vejrforhold. F.eks. er afvandingen fra den nye tagoverdækning en spy i det nordlige hjørne. Vi har fået fortalt, at det aldrig regner og blæser fra nord, så derfor har vi placeret spyen netop der, så vandet ikke rammer platformen, forklarer Søren Johansen.
Lokale kræfter driver værket
Områdets landmænd ejer pumpestationerne i et pumpelav, og det udvendige vedligehold er stadig deres. Da pumperne mistede en del af deres betydning, valgte lavene at åbne de stadigt fungerende bygninger for offentligheden.
Både lodsejerne og dem, der er med i pumpelavet, har været meget positive. De har ingen vinding på det her, men har stillet området og bygningerne til rådighed. I Ringkøbing-Skjern Kommune sørger vi for den efterfølgende drift, så der er rent og pænt. Det sker med hjælp fra frivillige, og det er f.eks. voksne udviklingshæmmede, der har som én af deres opgaver at køre rundt og holde øje med pumpestationerne. Alle parter er vindere, både de lokale og de ca. 100.000 besøgende, vi har om året, fortæller naturvejleder Søren Frederiksen.
Med stor lokal forankring, aktive ildsjæle, enkle indgreb i de små bygninger og nænsomme tilføjelser til det vidtstrakte landskab fortæller projektet i dag en god historie om udviklingen fra energilandskab til rekreativt naturområde.