Samarbejde skaber nyt liv på havnen – kornlager genopstår som samlingssted
11. mar 2016
En kombination af kreative ildsjæle og private investorer er en succesfuld cocktail på havnen i Odense. Her har en skuespiller og en erhvervsmand fundet sammen om at genanvende en gammel industribygning og skabe nyt liv i både bygning og område.
To gamle haller, der oprindeligt har været kornpakhuse, fungerer i dag som et moderne forsamlingshus, hvor der er højt til loftet i mere end én forstand. I de store rum under tømmerkonstruktionens overdådige fletværk af stolper, bjælker og spær er der plads til alle. Kornhallerne, der er fra 1916, hænger sammen med flere ældre bygninger under det fælles navn DOK5000, og her inviteres alle typer af brugere og aktiviteter indenfor til konferencer og koncerter, udstillinger og private fester.
Samarbejde giver særligt samlingssted
– DOK5000 er et anderledes mødested, der skal være med til at skabe et afvekslende og inspirerende miljø på Odense Havn, hvor både erhvervsliv og eventmagere, undervisningsinstitutioner og undergrund står side om side. Her skal være liv og atmosfære også efter almindelig arbejdstid, fortæller skuespiller og teaterdirektør Anders Nyborg, der er en af hovedkræfterne bag DOK5000.
Han er overbevist om, at samarbejde på tværs af brancher giver gode resultater. DOK5000 blev født, fordi han havde en idé og mødte en investor, der troede på den. Sammen har kulturliv og erhverv ført visionen for mødestedet ud i livet.
Unikke bygninger trækker folk til
På Odense Havn foregår de nye aktiviteter i gamle bygninger, der tidligere har udgjort de rustikke rammer om havnens funktioner. Tidens gang kan stadig aflæses i spor efter ombygninger og slid efter de folk, der har arbejdet der. Historien er indlejret i mure og tømmer, og de gamle bygninger kan tilbyde en helt anden oplevelse af rum og materialer, end mange nye bygninger med rette linjer og glatte overflader kan. Den særlige stemning, som historiske bygninger har, er i dag et trækplaster for DOK5000’s mange forskellige brugere.
– Kunderne vil gerne betale ekstra for at kunne holde deres arrangement netop her i de unikke rum, fortæller Anders Nyborg.
For bygherren, Olav de Linde, har det hele tiden været planen at bevare så meget som muligt af de gamle lagerbygninger. Det kan godt være, at en renovering koster mange penge, men investeringen tjener sig ind og giver på længere sigt en værdiforøgelse. Olav de Linde kunne ikke drømme om at fjerne eksisterende, brugbare bygninger, der stadig har bevaringsværdierne intakte. Samtidig betyder renoveringen af én af bygningerne på havnen, at der kommer en afsmittende effekt, der giver bedre mulighed for at udleje de andre bygninger i området, som Olav de Linde også ejer.
– Vi ville gerne have en magnet, der bidrager til udviklingen af området på Odense Havn. Ved at bevare så meget af arkitekturen som muligt, så man stadig kan se, at det er et gammelt pakhus, understøtter vi transformationen i området ved at vise, at noget gammelt kan få en ny funktion, forklarer Olav de Linde.
Nænsom tilgang til det gamle tømmer
Det er især tømmerkonstruktionen, der gør de to tidligere kornhaller særligt karakteristiske.
– Konstruktionerne er de originale, og det meste er bevaret. Enkelte steder var der råd- og svampeskader, så det har været nødvendigt at reparere dele af konstruktionen og lofterne. Vi har brugt genbrugstømmer fra en anden bygning og har anvendt de oprindelige teknikker i tømmersamlinger som f.eks. fransk lås, fortæller Olav de Linde.
Den oprindelige konstruktion er blevet forstærket med stålprofiler bl.a. for at kunne bære en ny isolering af taget. Der er valgt udvendig isolering for at undgå at skjule den markante konstruktion indenfor. På tagfladerne er lagt 300 mm isolering med tagpap direkte ovenpå. Opbygningen er skåret skråt af ved tagfoden for at skabe en mindre markant afslutning.
Giftige gulve
Gulvene er blevet efterisoleret, men kun de steder, hvor gulvet alligevel skulle fjernes. I den ene del af bygningen var der gift i betongulvet efter kornbehandling, og her blev betonen brækket op, der blev isoleret og lagt et nyt gulv. Betongulvet i den resterende del af bygningen er bevaret med spor af fortidens brug.
Blankt murværk bevaret
Bygningens ydervægge er opført i røde mursten. Man ville gerne bevare den oprindelige blanke facademur, og derfor er der isoleret indvendigt med 125 mm isolering bag en indvendig forsatsmur af genbrugssten. De stammer fra en anden bygning og er gule for at gøre rummet lysere.
I facaderne er der etableret nye dørpartier og porthuller, så facaden er genskabt som rytmisk og regelmæssig. De mursten, der er blevet til overs fra de nye murgennembrud, er brugt andre steder i facaden til at lukke åbninger eller til reparationer. De gamle porte er taget ned og er gemt til brug som løst inventar.
Enkel brandsikring
De mange døre og porte har betydet, at brandkravene ikke har været svære at overholde. Ud over røgventilation i tagrytteren er der etableret anlæg til automatisk brandalarmering. Andet har ikke været nødvendigt pga. de mange flugtveje, og det har derfor været muligt at undgå både sprinklere og overfladebehandling af trækonstruktionen.
Tømmeret spiller også en rolle i forhold til akustik. I hvert fald mener Anders Nyborg, at de ’bløde’ materialer i trælofter og tømmerkonstruktionen er med til at forbedre akustikken. Det har kun været nødvendigt at foretage enkelte akustikregulerende tiltag for at gøre de store rum egnede til alle de forskellige aktiviteter, det er visionen at invitere indenfor. Kornet er væk, og kulturen er flyttet ind i sikre og inspirerende rammer.