fbpx

Ryesgade 30 har fået sin plakette

05. dec 2013

Ejendommen Ryesgade 30 fik en kold solskinsdag i november et skinnende bevis på, at den er Danmarks bedste renovering i 2013. En kobber plakette pryder nu den grå facade.

vinderhold B

 

Ved den lille ceremoni var både Realdania, GI og Drost Fonden tilstede. Direktør i Drost Fonden, Torben Heding Andersen, fik æren af at fjerne det papir, der indtil dagen havde holdt kobberpladen skjult.

 

afsløring

 

Da han blev spurgt, hvad de 100.000 kroner, som fulgte med æren af at vinde RENOVER prisen, skal bruges på, kunne han henvise til sin søn og projektchef i Drost Fonden, Morten Juul Andersen. I ånd med RENOVER prisens overordnede formål, der er at hædre hele projektet, svarede Morten Juul Andersen “Vi holder en kæmpe fest til februar, hvor alle, der har været involveret i projektet, er inviteret”.