Renoveringslaboratoriet Ryesgade 30

ryesgade
I renoveringen af Ryesgade 30 er der blevet etableret moderne tagterrasser, der ikke kan ses fra gadeplan. Foto: Carsten Ingemann

Renoveringen af Ryesgade 30 har været et forsøgslaboratorium for løsninger, hvor af en række skal videreføres i Drost Fondens næste store projekt: renoveringen af Ryesgade 25.

Af: Morten Juul Andersen, projektchef i Drost Fonden og Torben Heding Andersen, administrerende direktør i Drost Fonden.

 Da vi i Drost Fonden for fire år siden stod med to ejendomme i Ryesgade, der skulle renoveres, besluttede vi at renovere Ryesgade 30 som den første. Dels fordi denne ejendom havde det mest akutte behov, og dels fordi den kunne fungere som eksperimentarium for Ryesgade 25, som vi vurderede havde den højeste arkitektoniske og historiske værdi af de to ejendomme. I Ryesgade 30 havde vi derfor mulighed for at eksperimentere med forskellige løsninger, hvoraf nogle har fungeret rigtig godt og andre mindre godt.

Løsning 1: Isolering uden arkitektoniske konsekvenser

En af de ting, der er blevet fremhævet ved renoveringen af Ryesgade 30, og som vi også selv er tilfredse med, er, at det er lykkedes at renovere ejendommen uden at gå på kompromis med de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Her har især isoleringen været en stor udfordring. Med en ny metode lykkedes det os f.eks. at isolere vindueslysningerne uden at ødelægge deres oprindelige udseende. Vi skar den oprindelige vindueslysning ud, og erstattede den med en isoleringsbat i et højisolerende materiale, så vi ikke gik på kompromis med tykkelsen. Materialet var limet på en yderplade i gips. Uden på denne monterede vi lister af samme type som de oprindelige og malede såvel pladen som listerne med højglansmaling, så den oprindelige effekt af vindueslysninger i træ med lister var uændret. Denne løsning er først blevet mulig for nylig, da det først er nu, at der er udviklet isolering, der er tynd nok med tilstrækkelig isoleringseffekt. Nu er det en løsning, som andre ejendomme fra 1800-tallet frit kan kopiere, og som vi også vil anvende i renoveringen af Ryesgade 25.

Løsning 2: Skræddersyet ventilation

I Ryesgade 30 eksperimenterede vi med tre forskellige ventilationssystemer i ejendommens tre opgange. Det decentrale anlæg med varmegenvinding, som blev monteret i de enkelte lejligheder, viste sig at være det mest anvendelige til lejligheder med tre værelser eller flere. Dette anlæg er nemmest at behovsbestemme i forhold til den enkelte bruger, og så er det lettere at indbygge uden at ødelægge lejlighedernes oprindelige detaljer. Det er også den løsning, der ser ud til at have det mindste energiforbrug. DTU’s beregninger viser indtil videre, at det decentrale anlæg bruger 3 kWh/m2 om året, hvor det traditionelle centrale anlæg med varmegenvinding bruger 5 kWh/m2 om året og det sidste anlæg – et avanceret behovsstyret centralt anlæg med varmegenvinding – bruger 4 kWh/m2 om året.

Det er dog ikke sikkert, at det er det decentrale anlæg, der er den bedste for alle typer ejendomme. Alle de anvendte ventilationsløsninger mangler i øjeblikket nogle indkøringer, reguleringer og noget generel projektudvikling for at sikre den optimale tilpasning af anlæggene. I Ryesgade 25 laver vi derfor en skræddersyet løsning i samarbejde med en producent, hvor vi anvender de decentrale anlæg, men lader dem styre centralt via en internetopkobling. På den måde kan behovsreguleringen og målingen på de enkelte anlæg foregå centralt.

Generelt kan vi i forhold til ventilationsløsninger kraftigt anbefale, at man som bygherre tænker sig grundigt om og udbeder sig referencer og prøveprojekter. Det er en branche med mange nye og uprøvede teknikker og aktører, så det er et sted, hvor man som bygherre skal agere med agtpågivenhed og fokus på detaljer og således ikke have blind tillid til rådgivere, producenter og udførende.

Løsning 3: Moderne tagterrasser skjult fra gadeplan 

Noget vi synes er lykkedes rigtig godt i Ryesgade 30, og som vil blive direkte kopieret i renoveringen af Ryesgade 25, er etableringen af tagterrasser. Fra gadeplan ligner tagkonstruktionen et klassisk københavnertag, som kun det øvede øje vil kunne spotte har kviste med større spændevidde end normalt. Bevæger man sig om i gården, kan man derimod se, at taget også gemmer på små moderne tagterrasser. En udskiftning af trækonstruktioner med stålkonstruktioner i tagetagen har gjort det muligt. I Ryesgade 25 vil vi også etablere en fælles tagterrasse, noget der desværre ikke var plads til i Ryesgade 30, når der samtidig skulle være plads til fire tagterrasser til tagboligerne og afkastventiler med stor nok ”luftafstand”.

Løsning 4: Dagslys i arbejdsrum

I Ryesgade 25 vil vi også arbejde videre med at få så meget dagslys som muligt ind i lejlighederne uden at ødelægge ejendommens oprindelige udtryk. Da vi renoverede Ryesgade 30 tænkte vi meget over lysindfaldet i lejlighederne og spejlingseffekten fra gaden. Vi monterede derfor trukket glas i det yderste lag ruder mod gaden, sådan at spejlingseffekten fra ejendommen mod gaden er den samme som oprindeligt. I værelserne ind mod gården, hvor beboerne har deres køkkener, badeværelser og soveværelser har vi derimod diamantglas i yderste rude, fordi det sikrer det bedste lysindfald. Det vil vi også gøre i Ryesgade 25, og det er en løsning vi klart kan anbefale.

Løsning 5: Luftlydsisolering med gipsplader på lofter:

Samtlige lofter i lejlighedernes stuer og værelser blev eftermonteret med gipsplader til vådrum. Der blev valgt denne type gips, da den har den højeste densitet (materialetæthed) og disse blev monteret direkte på lofterne med efterfølgende reetablering af den oprindelige stuk. Dette er primært gjort for at minimere overførslen af luftlyd imellem lejlighederne. Trinlyden vil ikke kunne dæmpes mærkbart uden en decideret sænkning af loftet, og det ville være at gå for meget på kompromis med ejendommens originale udtryk. Men en forøgelse af densiteten (materialetykkelsen) har en direkte effekt på overførslen af luftlyd.

I Ryesgade 25 vil vi udføre den samme løsning, men vi vil der bevare den oprindelige kantstuk. Den kan nemlig rummes inden for de 1,1 cm., som den nye gipsplade fylder. Det er således kun de oprindelige rosetter, der vil blive nedtaget og genopsat/reetableret, efter gipspladerne er monteret direkte på lofterne.

Løsninger der blev opgivet

Af løsninger, der har fungeret mindre godt, kan nævnes vores plan om at genbruge vindues- og fodpaneler. Efter panelerne var nedtaget, viste det sig, at der var bly i malingen. Da vi ikke havde forberedt en proces, hvor blyet kunne håndteres ved genopsætningen, blev der – modsat den oprindelige plan – opsat nye fodpaneler og lister på isoleringen i vindueslysningerne, så de fik samme udseende som de oprindelige paneler.

Desuden havde vi i samarbejde med Rockwool fået testet og godkendt en type isolering i en prøvelejlighed udført året før opstarten af hovedprojektet. Det godkendte materiale viste sig dog at være for omstændeligt at arbejde med og derfor også for dyrt at bruge i større skala. Derfor blev der i den sidste af ejendommens tre opgange isoleret med alternativt materiale, som har samme materialetykkelse og næsten samme isoleringsegenskaber som det oprindelige produkt, men som er meget lettere at håndtere.

Samlet erfaring: Grundig planlægning er nøglen

Alle disse erfaringer og løsninger har krævet lang tids planlægning. Et godt resultat kræver, at man giver det den tid, det tager. Ellers ender man med løsninger, der ikke fungerer i det lange løb. Det er derfor vores klare anbefaling ikke at gennemføre større renoveringsprojekter uden en tilbundsgående analyse af ejendommens og kvarterets fulde potentiale. Og så skal man som bygherre være forberedt på overraskelser, som man ikke kan undgå, når man renoverer gamle bygninger.