Renovering på skoleskemaet ruster de unge

Tidligere fyldte renovering ikke meget på landets arkitekt-, ingeniør- og konstruktøruddannelser. Men det er ved at ændre sig. Blandt andet på bygningskonstruktør-uddannelsen på VIA University College i Aarhus. Andreas Aagaard-Fernandez og Poul Henning Lykke Mortensen blev på femte semester udfordret og inspireret af renoveringens særlige kendetegn.

Renovér en gammel byejendom i Aarhus. Sådan lød opgaven til de to unge bygningskonstruktørstuderende Andreas Aagaard-Fernandez og Poul Henning Lykke og deres medstuderende, da de mødte ind til undervisning på 5. semester.

Mere præcist skulle de spirende bygningskonstruktører lave en plan for tilbygning og energirenovering af en gammel byejendom, og herunder skulle de sikre myndighedsgodkendelse, vælge materialer osv.

Opgaven var anderledes end nogen anden, de unge tidligere havde mødt i deres studieforløb:

– Det er noget helt andet end det, vi har lavet på de tidligere semestre, hvor vi ikke har haft et eksisterende byggeri, som vi skulle tage hensyn til, men hvor vi bare kunne tænke helt frit. I renovering er der mange ting, man skal tage hensyn til, fortæller Poul Henning Lykke.

Poul Henning Lykke studerer til bygningskonstruktør.

Øjnene op for renovering
Begge de unge bygningskonstruktører er enige i, at renovering er en svær kunst at mestre. Derfor ligger renoveringssemesteret også sent i uddannelsesforløbet:

– Undervisning i renovering kræver enormt meget vejledning, fordi det er så komplekst, og fordi der er så mange ting, man skal tage højde for, uddyber Poul Henning Lykke.

Selvom forløbet med renovering er relativt kort og intensivt, har det givet dem begge blod på tanden i forhold til at arbejde med renovering i fremtiden.

Andreas Aagaard-Fernandez studerer til bygningskonstruktør.

– Inden studiestart af 5. semester, havde jeg ikke rigtigt forestillet mig, at renovering var det som jeg ville beskæftige mig mest med. Men nu kan jeg sagtens forestille mig at renovering vil blive en del af min arbejdsdag i fremtiden. Det er enormt interessant at finde frem til den løsning, der optimerer en bygning, så den kommer til at fremstå bedre konstruktions- og energimæssigt, men stadig har kendetegn fra sin oprindelige arkitektur, siger Andreas Aagaard-Fernandez.

En fremtid i renoveringens tegn
Meget tyder da også på, at det ikke er en helt dum beslutning at interessere sig for renovering. Der er nemlig en vis sandsynlighed for, at de kommer til at arbejde med renovering i fremtiden. I dag bruges der mere end 100 mia. kr. årligt på renovering, og mere end 100.000 personer er beskæftiget inden for området. Sådan vil det sandsynligvis blive ved med at være fremadrettet, da store dele af de ældre bygninger skal renoveres i de kommende år.

Andreas Aagaard-Fernandez og Poul Henning Lykke Mortensen går begge lige nu på 6. semester, hvor de er i praktik hos henholdsvis CUBO Arkitekter og Arkitema. Efter 7. semester skal de ud på ”det virkelige arbejdsmarked” og – måske – være med til at løfte den renoveringsopgave, Danmark står overfor.