Vildtbanegård, afd. I

  • Realiseret

    2011

  • Anvendelse

    Bolig

  • Areal

Beskrivelse

En gennemgribende energibesparende facaderenovering har givet den tidligere meget nedslidte bebyggelse et nyt, levende og nutidigt udtryk og samtidig sænket energiforbruget for den enkelte beboer markant. Bebyggelsen er opført i 1970’erne, og omfatter 600 boliger.
Renoveringen omfatter fornyelse og efterisolering af facader, nye vinduer, altanlukninger, renovering af indgangspartier samt tilføjelse af nye altaner. De nye facader er udført i varierende formater i en vekslen mellem lyse blå/grålige nuancer som afspejler himlens nuancer. Som kontrast er indgangspartierne i stueetagen udført i perforerede plader i markante farver, hvor mønster og farver giver identitet til de enkelte blokke. Der er arbejdet meget med detaljerne, så der opstår små relief- og skyggevirkninger omkring vinduer og materialeovergange. Bebyggelsen fremstår i dag meget attraktiv og i en høj finish.
Et ekstraordinært godt samarbejde blandt parterne har sikret at renoveringen kunne afsluttes før tid og på et meget højt kvalitetsniveau.

Gildbrovej 2-68, 2635 Ishøj