STUDIO POSEHUSET

Læs projektets egen beskrivelse

Studio Posehuset er udført efter et inspirerende og kreativt samarbejde mellem Svendborg Architects og bygherre med ønsket om at oprette et arbejdsstudie i en eksisterende, gammel staldbygning i Nordsjælland i tilknytning til bygherres bolig.

Udefra minder det nye studie om en homogen, sort prisme i kontrast med de hvidkalkede vægge i det eksisterende byggeri – som et moderne infill omkranset og indrammet af staldbygningens oprindelige facade, som sammenbindende element med det øvrige byggeri.
Tilbygningens homogenitet er et udtryk for den arkitektoniske ide om at tænke tilbygningen som én samlet helhed, apteret med sort-eloxerede aluminiumsplader. Ved at tilføje solfangere og energibesparende vinduespartier for at tilgodese bygherres energikrav og styrke intensionen om en bæredygtig profil, og placere disse i samme niveau som aluminiumspladerne i et særligt gridsystem opnås en sammenhængende figurlighed.

Tilbygningens moderne udtryk harmonerer med de eksisterende farver og taghældninger og er et eksempel på en afvekslet, tektonisk hybrid mellem en moderne funktionstilføjelse i en kulturhistorisk gårdkulisse.
Som en betydningsfuld detalje for det samlede arkitektoniske udtryk, der fremkalder en uforstyrret overgang mellem det eksisterende og det tilbyggede, er tagrenden lagt ned mellem den eksisterende staldfacade og tilbygninden, hvor to udspyr i studiets gavl tillader vandet at løbe fra.

Ved at benytte reflektive materialer til at beklæde udvalgte, indre vægge, transformeres rummet til et kaleidoskopisk gadespejl, der lader det omkringliggende landskab med sine præggivende, løvfældende og høje træer, flydende skyformationer og endeligt sol- og nordlys flyde ind gennem studiets skrå tagvinduer – som et lånt landskab der projekteres tilbage og ind i studiet. Disse spejlbilleder af lys og bevægelser udefra og ind og omvendt gør at rummet føles og opleves evigt foranderligt og flydende på trods af sin begrænsede, fysiske rumstørrelse. Som en optisk kvalitet giver de indre rumreflektioner brugeren en særligt større, vertikal rumoplevelse – studiet opleves bredere og højere end sin egentlige fysik. Et arkitektonisk greb, som har afstedkommet en væsentlig værdiforøgelse i forhold til studiets kunstneriske funktion – som bygherre udtaler: “At gå ind i dette rum får mig til at føle mig fri og tænke bedre.”