fbpx

Salling Aalborg

Læs projektets egen beskrivelse

Stormagasinet Salling er placeret centralt i Aalborgs centrum. Bygningen danner sin egen karrebebyggelse omkring stormagasinets eksisterende parkeringshus, og er orienteret mod de tre primære handelsgader.
Udvidelser og moderniseringer igennem bygningens 50-årige historie, efterlod stormagasinet, forud for ombygningen og renovering, som en fragmenteret bygningsmasse.
Det arkitektoniske koncept tager udgangspunkt i karakteren af den oprindelige bygningsmasse. Formålet med indgrebet er at skabe en arkitektonisk helhed der forbinder bygninger og indgange visuelt, og dermed at skabe en moderne og energioptimeret (iht. BR10) helhed der signalerer ”Salling” til omgivelserne.
Til forskel fra mange af tidens butikscentre anerkender Salling sin centrale urbane placering og forbinder byen på tværs af gader og niveauforskelle. Derfor skal borgerne kunne identificere Salling uanset hvor de møder bygningen. Den dynamiske og karakteristiske facade har sat et tydeligt præg på bybilledet i centrum af Aalborg.

Parter bag projektet

Bygherre: Dansk Supermarked A/S - Salling A/S
Arkitekt: aarhus arkiktekterne a/s
Indretningsarkitekt: Salling Indretning
Ingeniør: Rambøll A/S
Totalentreprenør: A.Enggaard A/S

Sted

Nytorv
9000 Aalborg

Realiseret

2012

Indstillingsår

2013

Anvendelse

Erhverv

Areal

Over 20.000m2