fbpx

Rolighedsvej 36B

Læs projektets egen beskrivelse

Den tidligere el installationsforretning har i forbindelse med nyindretning til showroom for kontorindretning fået en helt ny identitet. Oprindeligt fremstod ejendommen i rød tegl med eternittagbeklædning. I forbindelse med renoveringen er facaden blevet efterisoleret med facadebatts og pudset med indfarvet koksgrå puds. Taget er belagt med tagpap. Vinduesproportionerne i overetagen er bevaret, mens underetagens vinduesfacade fremstår let og transparent. Vinduesrammer i mahogni understreger rytmen i facaden og tilfører samtidig huset en varm glød sammen med den mørke, pudsede facade.

Butiksindgangen er flyttet til den nordlige gavlfacade og kombineret med glasoverdækning. Den tidligere nedkørsel til garage er nu gravet ud og fungerer som solgård. Via stort glasparti med skydedøre er der adgang til opholdsrum
med tekøkken.

I kontrast til den stramme facade, er der i salgslokalet indbygget runde lamper i plan med loftet i forskellige størrelser, hvilket giver en spændende og dekorativ lyssætning.

Parter bag projektet

Bygherre // KTN Holding Aps
Arkitekt // Gudnitz Arkitektfirma A/S

Sted

Rolighedsvej 36 B
8240 Risskov

Realiseret

2012

Indstillingsår

2014

Anvendelse

Erhverv

Areal

1-500m2