Renovering af gammel smedje

  • Realiseret

    2010

  • Anvendelse

    Øvrige

  • Areal

Beskrivelse

Med en målrettet indsats er det lykkedes en enlig forsørger at gennemføre en renovering af en 150 år gammel smedje, under hensyn til bygningens oprindelige udseende og funktion.
Hele østsiden er genopført i genbrugssten og med originale jernvinduer. Essen og skorstenen er bevaret. Der er nye spær og røde teglsten på taget. Arbejdet er gennemført over flere år med hjælp fra lille, lokal håndværksmester. Renoveringen fik rosende omtale af bevaringsnævnet i Kertemindefonden i 2010, der ligeledes tildelte et tilskud til en ny port mod gaden.
Jeg har fået megen ros fra lokale og turister, der i mange år har set smedjen som en skamplet i det smukke omkringliggende landsskab, og med Stubberup kirke som nærmeste nabo.
Der bør, efter min mening, satses meget mere i renovering af gamle bygninger i “udkantsdanmark” i stedet for blot at fjerne alle de mange smukke bygninger, der er et vidnesbyrd om fortidens driftige liv på landet og samtidig et væsentligt bidrag til attaktionsværdien i Danmarks yderdistrikter.

Kirkebakken 64 5390 Martofte