fbpx

Naturværket

Læs projektets egen beskrivelse

Yderst i en ådal, der løber som en grøn kile gennem Hinnerup by ligger bygningerne fra et nedlagt teglværk. Bygningerne består af en 2.250 m2 hal med flere sidebygninger der bla. indeholder værksteder, fyrrum og depoter. Desuden ligger der 3 store tørrelader fordelt rundt om hovedbygningen. Disse meget karakteristiske træbygninger tjente oprindeligt som opbevaring af sten i forbindelse med teglværkets produktion.

En årrække benyttedes ejendommen som kommunens materielgård. De senere år har bygningerne med omkringliggende arealer været base for et af Favrskov Kommunens aktivitetstilbud.
I 2013 besluttede byrådet at afsætte 7,2 mio. til renovering samt til- og ombygning på ejendommen.

I den store uopvarmede hal har vi indrettet nye aktivitets- værksteds- og møderum, som kan benyttes både i forbindelse med hallen og de omkringliggende udearealerne.
Bygningen indeholder desuden en gårdbutik og et fyrrum med fastbrændselsfyr og brændselslager.

I forbindelse med hallen er der opført 2 nye bygning:
Den ene bygning indeholdende et stort højloftet opholdsrum med integreret køkken, en balkon og div. toilet og mødefaciliteter.
Den anden bygning indeholdende handicaptoiletter og depot. Denne bygningen benyttes foruden af de faste brugere, også af byens borgere på tur i de skønne omgivelser eller af skoleklasser der kommer på besøg.

Eksempelværdi

Den gamle bygninger bevares i stor udstrækning. Der bygges om og til i begrænset omfang både inde og ude.

Økonomi og værdiforøgelse

Ved at bevare de gamle bygninger og supplere med enkelte ny arealer, opnås en større brugsværdi med langt flere anvendelsesmuligheder.

Parter bag projektet

Bygherre: Favrskov Kommune, Social & Sundhed
Arkitekt: Nodo Arkitekter, Århus
Ingeniør: Lars Lindgaard, Hinnerup

Sted

Teglværksvej 3
8382 Hinnerup

Realiseret

2013

Indstillingsår

2016

Anvendelse

Institution

Areal

501-5.000m2