fbpx

Munkegårdsskolen

Læs projektets egen beskrivelse

Munkegårdsskolen i Gentofte er blevet renoveret og udbygget. Udfordringen var at skabe en moderne skole i fredede bygninger.

Munkegårdsskolen, som blev bygget af den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen, modtog de første elever i 1957. Skolen er siden blevet fredet, og det har stillet store krav til mulighederne for at renovere og udbygge faciliteterne. Projektet blev yderligere udfordret af, at skolen skule være i uforstyrret drift, mens renoveringen stod på.

En af løsningerne blev et 1.600 m2 stort nybygget parterre, som er en etage under terræn. Parterren var nødvendig for at opnå et større bygningsareal uden at ændre grundplanen, der også er omfattet af fredningen.

De cirka 8.500 m2 eksisterende skolebygninger er samtidig blevet sat i stand og nyindrettet. Der er sikret gode lydforhold og akustik i skolebygningerne – og skolegården og de omkringliggende udearealer også er blevet renoveret.

Parter bag projektet

Bygherre: Gentofte Kommune: Skole & Fritid
Projektledelse: SKUB, Søren Schønning
Arkitekt: Dorte Mandrup, chefarkitekt Dorte Mandrup
Bygherrerådgiver: Carl Bro
Rådgivende ingeniører: COWI

Sted

Vangedevej 178
2870 Dyssegård

Realiseret

2009

Indstillingsår

2014

Anvendelse

Institution

Areal

5.001-20.000m2