fbpx

Fasanvej 15

Læs projektets egen beskrivelse

Ejendommen har gennem mange år været anvendt til børnehave og fremstod ombygget og misligeholdt. Efter overtagelsen er villaen blevet kompromisløst renoveret under hensyntagen til stedets karakter, og hver detalje er ført tilbage eller forbedret, så det samlet danner en æstetisk helhed.

Grundet sætningsskader og frostsprængte sten blev facaden renoveret og pudset og der blev anlagt omfangsdræn. Samtidigt blev karnappen og den svunge fortrappe genopført og alle sålbænke blev pladsstøbt på ny – alt ud fra originale tegninger.

Taget blev efterisoleret og teglene skiftet. En utæt udestue på 1. sal blev fjernet, hvorefter den oprindelige tagterrasse med sortmalet støbejerns gelænder blev genetableret. De karakteristiske taskekviste er ført tilbage og inddækket med kobber ligesom de nye tagrender og nedløb.

Samtidigt blev vinduer skiftet og hoveddøren renoveret. Brandtrappen på bagsiden af huset blev fjernet og den udtjente legeplads omlagt til have.

Parter bag projektet

- Knud Mortensen Bygge A/S (Udførende)
- Brian Sørensen (Bygningskonstruktør)
- Bang Jørgensen (Have/anlæg)
- Lasse Bo Jensen (Bygherre)

Sted

Fasanvej 15
Århus

Realiseret

2008

Indstillingsår

2013

Anvendelse

Bolig

Areal

1-500m2