fbpx

Egedalsvænge

Læs projektets egen beskrivelse

Egedalsvænge var et klassisk eksempel på et alment 70’er boligbyggeri – nedslidt og trist med utidssvarende boliger og med et for højt energiforbrug. En helhedsorienteret indsats i form af sociale, fysiske og miljømæssige forbedringer har højnet boligstandarden, og skal være med til at tiltrække beboere fra alle samfundslag, samt styrke trivsel og tryghed blandt nuværende beboere.

Renoveringen af såvel bebyggelse, udearealer og strukturelle mekanismer blev derfor sat på dagsordenen i vinderforslaget fra 2012 med en klar dagsorden for indsatsområder:

  • Teknisk og økonomisk med en opgradering af bebyggelsens bygningsdele og energi- og ressourcebesparende foranstaltninger med en række bæredygtige tiltag – efterisolering, tag- og facadeudskiftning samt etablering af regnvandsanlæg og klimaskorstene.
  • Arkitektonisk med nye varierede og identitetsskabende elementer, som understøtter en skalanedbrydning af facadeforløb og uderum samt rumlige forbedringer af lejlighederne.
  • Beboerdemokratisk med en omfattende medskabende proces, faciliteret af rådgiverteamet, struktureret med delemner og prøverenoveringer, diskuteret og udviklet i temagrupper og opgangsudvalg ved valgmøder og åbent hus arrangementer med spørgeskemaer og med et skræddersyet tilvalgskatalog.

Udearealerne i og omkring bebyggelsen er disponeret med virkemidler i forskellige skalaer ud fra analyser om nærhedsprincipper og tilhørsforhold.

Facader og opgangene markeres med arkitektoniske elementer, som karnapper og ’klimaskorstene’ – et klimadesign, som både skaber et optimeret indeklima og et smukt rum med masser af dagslys, at bevæge sig igennem.

Også i den enkelte bolig fik beboerne mulighed for at diskutere løsninger, materialer og tilvalgselementer.

Resultatet blev et rigt illustreret tilvalgskatalog, som tydeliggjorde alt fra boligkvalitet til huslejekonsekvenser for de individuelle løsninger. De forskellige tilvalg af fast inventar eller karnapløsninger højner oplevelsen og anvendelsen af den enkelte lejlighed og giver facaderne variation og et præg af individualitet – samt et enestående ejerskab til renoveringen og bebyggelsens nye fysiske udtryk.

Renoveringen af Egedalsvænge sætter mangfoldighed og individualitet i fokus og beboernes valgfrihed i højsædet. Fra at være en anonym, ensartet bebyggelse er Egedalsvænge nu et varieret, sanseligt boligmiljø.

Blik for brugerne

Solceller, efterisolering, klimaskærm og genbrug af regnvand til fællesvaskerier.

Bidrag til omgivelser

Blandt andet er områdets dagsinstitutioner blevet aktive brugere af bebyggelsens nye gårdrum.

Eksempelværdi

Fokus på at styrke beboernes ejerskab gennem inddragelse i designprocessen, samt omfattende valgmuligheder i egne boliger og fælles arealer. Industriel produktion af facade elementer, der har muliggjort udskiftning på en halv dag pr. bolig.

Solidt samarbejde

Omfattende beboerproces, med workshops og valgmøder, hvor alle beboer har skulle træffe aktive valg omkring facade elementer til egen bolig.

Økonomi og værdiforøgelse

Der har været fokus på energibesparelser samt optimering af driftsomkostninger.

Parter bag projektet

Bygherre: Boligforeningen 3B
Arkitekt: RUBOW arkitekter A/S (totalrådgiver) + ADEPT
Øvrige samarbejdspartnere: Henrik Larsen A/S, AFM Consult, Opland Landskabsarkitekter, Plan og Proces
Hovedentreprenør: MT Højgaard

Yderligere information om projektet

http://egedalsvaenge.3b.dk/

Sted

Kokkedal
Fredensborg Kommune

Realiseret

2016

Indstillingsår

2017

Anvendelse

Bolig

Areal

Over 20.000m2

Indstillet til Jubilæumsprisen 2017