fbpx

DANSEKAPELLET

I NORDVEST

Læs projektets egen beskrivelse

Domus Arkitekter har omdannet det gamle kapel og krematorium på Bispebjergs top i København til et nyt danse- og bevægelseshus. Anlægget er blandt andet hjemsted for Uppercut Danseteater og ”Dans i Nordvest”, der byder børn, unge og øvrige borgere indenfor med dansen som omdrejningspunkt.
Dansekapellet er nytænkende inden for begrebet renovering.
Med respekt for den historiske bygning fra 1908 og dens tidligere funktion som kapel er bygningen transformeret til et spektakulært danse- og bevægelseshus. Den oprindelige lukkede form er transformeret til et åbent og inviterende hus.
Renoveringen af kapellet danner nye arkitektoniske sammenhænge med det bevaringsværdige anlæg – både i detaljer og materialer.
Kapellet rummer i dag fem dansestudier, hvoraf de to er indrettet med faciliteter til forestillinger. Den ovale ‘Kuppelsal’ fremstår som husets intime og atmosfærefyldte scene. Den nye ‘Store Sal’ er en rummelig og funktionel sal. De tre mindre dansestudier giver mulighed for at øve alene og i mindre grupper.

Parter bag projektet

Bygherre/ Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen v/ Københavns Ejendomme, Arkitekt/Totalrådgiver: Domus Arkitekter, Entreprenør: Skou Gruppen, Ingeniør: Wissenberg, Akustik: Niels jordan

Sted

Bispebjerg Torv 1
2400 København NV

Realiseret

2012

Indstillingsår

2013

Anvendelse

Kultur

Areal

501-5.000m2