fbpx

Børnebyen Vandværket

Læs projektets egen beskrivelse

De fredede bygninger i det tidligere vandværk i Studiestræde er blevet ombygget til en helt ny type børneinstitution. Stedet tager nu form som en hel børneby bestående af en række fællesfaciliteter, samt af et antal mindre børnehuse, der hver har sin individuelle identitet og tryghed for den enkelte gruppe af børn. Institutionen rummer 20 børnegrupper fordelt på seks forskellige bygninger, der indeholder vuggestue- og børnehavefaciliteter, samt fælles multisal og storkøkken. Der er i alt plads til 415 børn, hvoraf en del af dem er udflytterbørn.
Idéen har været at skabe en oase for midt i byens mest centrale stenbro tilegnet og indrettet for børnene. Dette kommer i landskabsarkitekturen til syne som venligt, blødt formet rampeanlæg, legeområder i organiske former og en subtil kant imellem de nye anlæg, stenbroen og stedets historie som skaber en ny identitet på stedet.

Parter bag projektet

Bygherre: Københavns Kommune, Københavns Ejendomme
Arkitekt, totalrådgiver: Mangor & Nagel A/S
Landskabsarkitekt: Mangor & Nagel A/S, PLAN + LANDSKAB
Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S
Øvrige medvirkende: Kulturarvstyrelsen

Sted

Studiestræde 54
1554 København V

Realiseret

2013

Indstillingsår

2015

Anvendelse

Institution

Areal

501-5.000m2