fbpx

Birkegade

Læs projektets egen beskrivelse

Andelsforeningen AB Birkegade 4-6 ligger i et af de tættest bebyggede og mindst grønne områder i København. Bygningens tag blev utæt i slutningen af 1990’erne, og samtidig opstod et stort beboerønske om bedre betingelser for livet i byen og mere børnevenlige boliger.

Udfordringen i denne tagrenovering bestod i at bygge ovenpå den 120 år gamle bygning. Det eksisterende tag blev fjernet for at give plads til tre nye taglejligheder. Oven på disse er etableret 450 kvm terrasse heraf 150 kvm græsplæne. Der er direkte adgang fra bygningens to hovedtrapper. Det nye tag, og den grønne løsning har betydet store energibesparelser, og er nyt samlingspunkt for foreningen. Projektet respekterer bygningens naboer og undgår unødvendig skygge og direkte kig i boligerne.

Etableringen af det nye tag og tagterassen er et eksempel på en boligfrom, der turde tænke alternativt og til gengæld fik en spændende ejendom. Ejendommen har fået en etage mere og beboerne et grønt område på størrelse med to badmintonbaner midt i et af Københavns tættest bebyggede områder.

Parter bag projektet

Bygherre: A/B Birkegade
Arkitekt: PLOT, JDS, BIG
Ingeniør: EKj
Entreprenør: Logik og Co.

Sted

Birkegade 4-6
København

Realiseret

2011

Indstillingsår

2013

Anvendelse

Bolig

Areal

501-5.000m2