Læs projektets egen beskrivelse

Bag Hovedbanegårdens nu nedlagte jernbaneterræn udvikles Københavns nye bydel, Jernbanebyen. I områdets østlige ende ligger BaneGaardens ni trælader, omsluttet af et stort grønt område med vildnis og store træer. BaneGaarden vil være en generator for den kommende byudvikling.

Laderne blev opført i 1909, og er tegnet af DSBs chefarkitekt Heinrich Wenck. De ni lader har en ensartet opbygning og størrelse. De er udført udelukkende i træ i en modulær søjle-/drager-/bjælkekonstruktion.
Tidligere indgik træ på forskellig vis i Centralværkstedsområdets produktion, fx til
vognsider, gulve, aptering, mv. Derfor blev de ni trælader i 1909 opført på værkstedsområdet.
Bygningerne har et grundplan på ca. 200 m2 og er i 2 (21⁄2) etager. Bygningerne fremtræder som sorte (tjærede)lader.
Den bærende konstruktion er dragerværk med dæk af planker og facade, beklædt med planker på klink.
Tagværket er sadeltag med tagpap. Bygningerne har været uopvarmede og uden andre tekniske installationer end el til
belysning.
Efterhånden som værkstederne udfasede anvendelsen af træ, ophørte brugen af træladerne. I flere årtier har
træladerne kun sporadisk været brugt til oplag, og fordi bygningerne ikke havde betydning for
værkstedsproduktionen, er de ikke blevet vedligeholdt. Bygningerne har været under kraftig nedbrydning: Huller i tag og
tidens tand betyder råd i konstruktioner og mørnede beklædninger.

DSB og folkene bag BaneGaarden har dog set et potentiale i at istandsætte træladerne og skabe en unik attraktion for Jernbanebyen.
DSB og BaneGaarden ApS er på den baggrund gået sammen om at udvikle træladerne med projektet
BaneGaaarden, hvis mission er at udvikle et sted, der kan sætte bæredygtighed, social sammenhæng samt det
gode, sunde liv på dagsordenen.
Målet er at skabe en gård midt i København, som kan levere oplevelser for københavnere og gæster fra hele
verdenen med udgangspunkt i mad, natur, kultur og fællesskab.
Projektet rummer herunder en anvendelse af bæredygtige og CO2-neutrale energiløsninger, som understøtter ladernes smukke arkitektur og fortælling om genbrug af byggematerialer til genrejsning af laderne.

Blik for brugerne

BaneGaarden er - og bliver over en årrække - istandsat ud fra følgende udgangspunkter: Genbrug frem for forbrug. Håndværk frem for hastværk. Naturlige byggematerialer frem for syntetiske. Træ frem for beton og stål. Flis frem for fliser. BaneGaarden hylder det gode håndværk og et engageret køkken, omgivet af bier, høns og højbede. Ingen brugbare byggematerialer forlader byggepladsen. BaneGaarden vil tilføre en række aktiviteter og muligheder, der skaber læring og viden om natur, økologi og bæredygtig ageren samt udnyttelse af jordens ressourcer. Alt, der handles på BaneGaarden, er 100 % økologisk og har en bæredygtig, sund profil.

Inspirerende ressourcetiltag

Den sociale bæredygtighed styrkes bl.a. ved at give de kommende generationer (skoleelever og børn fra Vesterbro/Bavnehøj) viden om bæredygtig adfærd med udgangspunkt i undervisning, aktiv deltagelse og filmfremvisning. Samtidig vil BaneGaarden skabe rammen om lokale fællesskaber og aktiviteter og derved styrke den lokale sammenhængskraft på Vesterbro, Sydhavnen, Kgs. Enghave og Bavnehøj. Alle 4 områder har kvarterer med sociale og økonomiske udfordringer.

Eksempelværdi

Projektets formidlingsdel er præget af, at der forventes et meget betydeligt besøgsantal på BaneGaarden. Der vil i indretningen af publikumsfaciliteterne blive lagt vægt på at fortælle historien om træladerne fra deres opførelse frem til deres restaurering. Det vil ske i form af plancher, mikrovideoer og ”vom-fistel-lignende” kig ind i konstruktionerne. Desuden vil BaneGaarden danne rammen om konferencer og temadage/workshops om bygningsrenovering. Skolebørn vil komme og få undervisning i havebrug og fødevarer, andre kommer til BaneGaarden for at deltage i kulturelle arrangementer og kurser. De mange tilbud vil løbende blive kommunikeret og formidlet via nyhedsbreve, hjemmesider og andre sociale platforme.

Levende bygningskultur

Laderne er oprindelig opført til tørring af træ, og rummene er derfor udført uden vinduer og med oplukkelige lemme samt en etageadskillelse udført med åbne planker, der tillader regulering af fugtigheden under tørreprocessen. Laderne har været forsynet med ventilationslanterner i kip. Transformationen og anvendelsesændringen stiller øgede krav til isolering, dagslysforhold og opvarmning samt sikring af brandsikring og tilgængelighed. Disse krav udfordres og undersøges, så bygningsændringerne udføres nænsomt og med respekt for den arkitektoniske form. Træladerne bevares og restaureres i højt mulig udstrækning, og der benyttes samme håndværksteknikker og bæredygtige materialer, som ses på stedet i dag. Der udskiftes kun de allermest nedbrudte og ødelagte dele af konstruktionerne. Der anvendes samme samlingsteknikker på de udskiftede dele, som konstruktionerne oprindeligt er bygget med, og der benyttes kun certificeret træ. Håndværkerne på projektet er restaureringsspecialister, og generelt vælges løsninger, der giver det mindst mulige CO2-bidrag, samtidig med at det oprindelige arkitektoniske udtryk i træladerne respekteres. Der genbruges byggematerialer blandt andet store støbejernsvinduer fra Det Naturhistoriske Museum. Betongulve brydes ikke op, men slibes og får derved nyt liv. Der anvendes lerpuds og limfarver på nye vægge og isolering udføres i granuleret træfiber. Overfladen på vægge og lofter består af lerpuds og lermaling samt limfarve for at sikre et godt indeklima, men også for at sikre konstruktionerne er placeret i et sundt miljø. Ladernes facader er udført i træ lagt på klink. Ved istandsættelsen af facaderne vil de oprindelige brædder anvendes i størst muligt omfang. Ved udskiftning anvendes træ af god kvalitet og i samme dimensioner, og der anvendes ikke trykimprægneret træ. Facaderne males med kærnemælksmaling i brun umbra. Ventilationslanterne genskabes som klimavenlig og naturlig ventilation af bygningerne. Projektets økonomiske bæredygtighed sikres vha. de erfaringer, som personerne bag BaneGaarden ApS har opbygget som forpagter/lejer af Krogerup Avlsgaard, Aarstiderne A/S og Sandbjerggruppen A/S.

Parter bag projektet

Bygherre: DSB Ejendomsudvikling A/S, BaneGaarden ApS

Arkitekt: Rønnow, ArcgencY

Forpagter/lejer af Krogerup Avlsgaard

Sandbjerggruppen A/S

Ingeniør: Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S, COWI
A/S

Øvrige parter: Realdania, Optoglas ApS

Yderligere information om projektet

https://www.banegaarden.com/

Sted

Otto Busses Vej 45
2450 København SV

• Facebook
• LinkedIn
• Twitter